Det forventes, at Euroområdets økonomi vil fortsætte den gradvise bedring i de kommende år på baggrund af betydelig geopolitisk og politisk usikkerhed. Selvom væksten igen steg moderat i løbet af 2024, tyder de seneste indikatorer på en svækkelse af væksten på kort sigt med fortsat afdæmpet forbrugertillid og stor usikkerhed, der sandsynligvis vil styrke husholdningernes opsparingsincitamenter. Ikke desto mindre er forudsætningerne for en fornyet styrkelse af den økonomiske vækst til stede. Især forventes en stigning i reallønnen og beskæftigelsen i en situation med robuste arbejdsmarkeder at understøtte et opsving, hvor forbruget fortsat er en af de vigtigste drivkræfter. Den indenlandske efterspørgsel bør også blive styrket af en lempelse af finansieringsforholdene i overensstemmelse med markedets forventninger til den fremtidige renteudvikling. Selvom finanspolitikken er omgivet af stor usikkerhed, antages den generelt at være på en konsolideringskurs. Ikke desto mindre bør midler fra Next Generation EU-programmet (NGEU) støtte væksten indtil programmets udløb i 2027. Under den grundlæggende antagelse, at Europas vigtigste handelspartneres handelspolitik forbliver uændret, forventes den udenlandske efterspørgsel at styrke og understøtte euroområdets eksport. Som følge heraf forventes det, at nettohandlen vil yde et stort set neutralt bidrag til BNP-væksten trods de eksisterende udfordringer med hensyn til konkurrenceevnen. Arbejdsløsheden forventes at falde yderligere til et historisk lavt niveau. Da nogle af de cykliske faktorer, der på det seneste har reduceret produktiviteten, begynder at aftage, forventes produktiviteten at stige i fremskrivningsperioden, selvom der stadig er strukturelle udfordringer. Samlet set ventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at blive på 0,7 pct. i 2024, 1,1 pct. i 2025 og 1,4 pct. i 2026, inden den falder til 1,3 pct. i 2027. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra september 2024 er udsigterne for BNP-væksten blevet nedjusteret, hovedsagelig som følge af revisioner af data om investeringer i 1. halvår af 2024, forventninger om en svagere eksportvækst i 2025 og en lille nedjustering af den ventede vækst i den indenlandske efterspørgsel i 2026.[1]
Den samlede HICP-inflation ventes at stige i slutningen af 2024, inden den fra 2. kvartal af 2025 falder til omkring ECB's inflationsmål på 2 pct. Basiseffekterne i energikomponenten forventes at blive den primære drivkraft bag den midlertidige stigning i inflationen ved begyndelsen af fremskrivningsperioden. På grundlag af antagelser om faldende olie- og gaspriser vil energiinflationen sandsynligvis forblive negativ indtil andet halvår af 2025 for derefter at forblive afdæmpet med undtagelse af en stigning i 2027 som følge af indførelsen af nye foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer. Fødevareinflationen forventes at stige indtil midten af 2025, hovedsagelig som følge af en stigning i priserne på uforarbejdede fødevarer, inden den falder til et gennemsnit på 2,2 % i 2027. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) forventes at falde i begyndelsen af 2025, efterhånden som den indirekte effekt af tidligere energiprischok og lønomkostningspresset aftager, og de forsinkede virkninger af tidligere pengepolitiske stramninger fortsat slår igennem på forbrugerpriserne. Dette fald forventes at blive drevet af et fald i inflationen for tjenesteydelser, som hidtil har været forholdsvis vedvarende. Samlet set forventes HICPX-inflationen at aftage fra 2,9 pct. i 2024 til 1,9 pct. i 2027. Lønvæksten vil i første omgang fortsat være høj, men vil falde gradvis i takt med, at inflationspresset aftager. Den aftagende vækst i lønomkostningerne pr. ansat forventes kombineret med et opsving i produktivitetsvæksten at føre til en betydeligt langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. Som følge heraf ventes det indenlandske prispres at aftage, idet avancerne i første omgang afbøder det stadig høje pres på arbejdskraftsomkostningerne, men retter sig i løbet af fremskrivningsperioden. Samlet set bør det eksterne prispres forblive moderat. Sammenlignet med fremskrivningerne fra september 2024 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret marginalt i 2024 og 2025, hovedsagelig på grund af nedadrettede dataoverraskelser og lavere forventninger til olie- og elpriserne.
Tabel 1
Vækst- og inflationsfremskrivninger for euroområdet
(Ændringer i pct. år til år, justeringer i procentpoint)
| December 2024 | Justeringer i forhold til september 2024 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2024 | 2025 | 2026 | |
Realt BNP | 0,5 | 0,7 | 1,1 | 1,4 | 1,3 | -0,1 | -0,2 | -0,1 |
HICP | 5,4 | 2,4 | 2,1 | 1,9 | 2,1 | -0,1 | -0,1 | 0,0 |
HICP ekskl. energi og fødevarer | 4,9 | 2,9 | 2,3 | 1,9 | 1,9 | 0,0 | 0,0 | -0,1 |
Anm.: Tallene for realt BNP bygger på årlige gennemsnit af sæsonkorrigerede data og data korrigeret for antal arbejdsdage. De historiske data kan afvige fra de seneste publikationer fra Eurostat på grund af data, som er offentliggjort efter skæringsdatoen for fremskrivningerne. Justeringer beregnes på grundlag af afrundede tal. Data kan downloades, også på kvartalsbasis, fra databasen med makroøkonomiske fremskrivninger på ECB's websted.
© Den Europæiske Centralbank, 2024
Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.europa.eu
Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.
For så vidt angår specifik terminologi henvises til ECB glossary.
HTML ISBN 978-92-899-6601-6, ISSN 2529-4644, doi:10.2866/020142, QB-CF-24-002-DA-Q
Skæringsdatoen for de tekniske antagelser og fremskrivningerne for den globale økonomi var 20. november 2024. De makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet blev afsluttet den 27. november.
- 12 December 2024