SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Litauen (siden 1. januar 2015)

Litauen blev medlem af euroområdet 1. januar 2015. Samme dag erstattede euroen den litauiske litas til den fastsatte vekselkurs 1 € = 3,45280 LTL. Den uigenkaldeligt faste omregningskurs er 1 € = 3,45280 LTL.

Omveksling af litauiske litas

På posthuse, i låneforeninger og banker

Indtil 1. marts 2015 kan litassedler og -mønter gratis omveksles til den fastsatte vekselkurs på 330 posthuse og i en række låneforeninger i Litauen. De kan omveksles i alle banker indtil 30. juni 2015. Nogle banker fortsætter med at omveksle litassedler indtil 31. december 2015.

I Lietuvos bankas

Centralbanken omveksler gratis ubegrænsede beløb i litassedler og -mønter til den fastsatte vekselkurs. Der er ikke fastsat nogen tidsfrist for denne tjenesteydelse.

Adresser på Lietuvos bankas

I de øvrige nationale centralbanker i euroområdet

De øvrige centralbanker i euroområdet omveksler gratis litassedler til den fastsatte vekselkurs fra 1. januar til 28. februar 2018. Beløbet er begrænset til 1.000 euro pr. person/transaktion pr. dag.

Vigtige datoer i forbindelse med overgangen til eurosedler og -mønter
23/07/2014

Rådet godkender Litauens optagelse i euroområdet

24/07/2014

Produktionen af de litauiske euromønter begynder

22/08/2014

Indtil 30. juni 2015 vises priser i Litauen både i litas og euro. Kampagnen "En fair indførelse af euroen" begynder.

01/10/2014

Forsendelsen af euromønter fra Lietuvos bankas til forretningsbankerne begynder.

01/11/2014

Forsendelsen af eurosedler fra Lietuvos bankas til forretningsbankerne begynder.

01/12/2014

Forsendelsen af eurosedler og -mønter fra forretningsbanker til virksomheder, detailhandlere og pengeautomatindustrien begynder.

01/12/2014

Startpakker, der hver indeholder de otte møntværdier, sættes til salg i Lietuvos bankas og forretningsbankerne. De har også kunnet købes på posthuse siden 4. december 2014.

januar 2015

Eurosedler og -mønter sættes i omløb og bankkonti omregnes til euro.

Indførelse af euroen

01/01/2015

For at lette overgangen vil begge valutaer – litas og euro – være i omløb samtidig i en periode på to uger og kan benyttes til betalinger.

16/01/2015

Eurosedler og -mønter bliver eneste lovlige betalingsmiddel.

 

Gratis omveksling af litas til euro

01/03/2015

Frist for omveksling af litassedler og -mønter på posthuse og i låneforeninger.

30/06/2015

Frist for omveksling af litasmønter i forretningsbanker og af litassedler i de fleste forretningsbanker.

31/12/2015

Frist for omveksling af litassedler i de resterende forretningsbanker.

Ingen tidsfrist

Ingen tidsfrist for omveksling af litassedler og -mønter i Lietuvos bankas.

Oplysningskampagne om euroen

Den Europæiske Centralbank (ECB) og Lietuvos bankas gennemfører en fælles informationskampagne, som indbefatter:

  • Publikationer om eurosedler og -mønter samt overgangen til eurosedler og -mønter. Bl.a. har alle husholdninger i Litauen modtaget en folder med titlen "Er du klar?"
  • En kampagne i massemedierne baseret på to korte film på engelsk og litauisk til TV og internet om overgangen til eurosedler og -mønter og om, hvordan man tjekker, om eurosedler og -mønter er ægte. Kampagnen har også omfattet trykte reklamer samt udendørs- og onlinereklamer.
  • En eurokonference på højt plan, som fandt sted den 25. september 2014.
  • Euroudstillingen i Storfyrsternes Palads i Vilnius

Lad os samarbejde: Partnerskabsprogrammet

Lietuvos bankas og Den Europæiske Centralbank opfordrede virksomheder og organisationer til at indgå i et samarbejde om at sprede information om euroen i Litauen. Disse "partnere" fik adgang til information om euroen, som de kunne give videre til kunder, medlemmer og ansatte. Det var en effektiv metode til at sikre, at alle interessenter rettidigt var i besiddelse af den rigtige information fra en pålidelig kilde.

Alle sider i dette afsnit