Cypern (siden 1. januar 2008)
Faser i kontantombytningen
Den 10. juli 2007 godkendte Rådet for Den Europæiske Union Cyperns ansøgning om optagelse i euroområdet pr. 1. januar 2008.
Den 1. januar 2008 blev euroen (EUR) lovligt betalingsmiddel i Cypern, hvor den erstattede det cypriotiske pund (CYP). Den uigenkaldeligt fastlåste omregningskurs blev sat til 1 € = CYP 0,585274. En hurtig forhåndsudsendelse af eurosedler og -mønter til professionelle tredjeparter inden 1. januar 2008 bidrog til at sikre en problemfri kontantombytning, mindske den logistiske byrde og reducere omkostningerne i forbindelse med dobbeltcirkulation. Forhåndsudsendelsen ("frontloading") af eurosedler til pengeinstitutterne begyndte 19. november 2007. Forhåndsudsendelsen af euromønterne begyndte allerede en måned tidligere, den 22. oktober 2007. Nogle af disse sedler og mønter blev efterfølgende videresendt til detailhandlen og andre virksomheder ("sub-frontloading"). Den 3. december 2007 begyndte Central Bank of Cyprus, pengeinstitutter og andelskreditinstitutter desuden at sælge startpakker med euromønter til offentligheden. (Forhåndsudsendelsen af eurosedler og -mønter er fastlagt i ECB's retningslinje ECB/2006/9).
Kontantombytningen foregik hurtigt og problemfrit.
Fra og med 1. februar 2008 er det kun eurosedler og -mønter, som kan anvendes til kontantbetalinger i Cypern, men pengeinstitutter og andelskreditinstitutter omveksler gratis sedler og mønter i cypriotiske pund til den fastlåste omregningskurs indtil 30. juni 2008. Der vil blive opkrævet et gebyr, hvis beløbet pr. kunde og transaktion overstiger CYP 1.000 for sedlernes vedkommende og CYP 50 for mønternes vedkommende. Efter 30. juni 2008 vil det være muligt at veksle sedler i cypriotiske pund i Central Bank of Cypern i ti år og mønter i to år.
Sedler i cypriotiske pund, som kan omveksles- 22. oktober 2007
-
"Sub-frontloading" af mønter til virksomheder
- 19. november 2007
-
"Sub-frontloading" af sedler til virksomheder
- 3. december 2007
-
Salg af startpakker med euromønter til offentligheden
- 1. januar 2008
-
Kontokonverteringer og indførelse af eurosedler og -mønter
- 31. januar 2008
-
Sidste dag hvor sedler og mønter i cypriotiske pund er lovligt betalingsmiddel
- Indtil 30. juni 2008
-
Gratis omveksling af sedler og mønter i cypriotiske pund i banker og andelskreditinstitutter
- 31. december 2009
-
Sidste frist for omveksling af mønter i cypriotiske pund i Central Bank of Cyprus
- 31. december 2017
-
Sidste frist for omveksling af sedler i cypriotiske pund i Central Bank of Cyprus