PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 12. december 2024

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet har i dag besluttet at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Nedbringelsen af inflationen er godt på vej. ECB's eksperter forudser, at den samlede inflation ender på i gennemsnit 2,4 pct, i 2024, 2,1 pct. i 2025, 1,9 pct. i 2026 og 2,1 pct. i 2027, hvor EU's nye emissionshandelssystem bliver operationelt. Inflationen ekskl. energi og fødevarer ventes at være i gennemsnit 2,9 pct. i 2024, 2,3 pct. i 2025 og 1,9 pct. i både 2026 og 2027.

De fleste parametre for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vedvarende vil lande på vores mellemfristede mål på 2 pct. Den indenlandske inflation er faldet noget, men er fortsat høj, hovedsagelig fordi lønninger og priser i visse sektorer stadig, med betydelig forsinkelse, er ved at tilpasse sig den tidligere inflationsstigning.

Finansieringsforholdene lempes, da vores seneste rentenedsættelser gradvist gør det billigere for virksomheder og husholdninger at låne penge. Betingelserne er fortsat skrappe, eftersom vores pengepolitik stadig er restriktiv og tidligere rentestigninger stadig slår igennem i den udestående lånebeholdning.

ECB's eksperter forventer nu et langsommere opsving end i prognoserne fra september. Selvom væksten tog fart i 3. kvartal af i år, tyder konjunkturbarometre på, at den er aftaget i det indeværende kvartal. ECB's eksperter forudser, at økonomien vokser med 0,7 pct. i 2024, 1,1 pct. i 2025, 1,4 pct. i 2026 og 1,3 pct. i 2027. Det forventede opsving sker hovedsagelig på baggrund af stigende realindkomster, hvilket bør gøre det muligt for husholdninger at forbruge mere, og virksomhedernes øgede investeringer. Med tiden bør den gradvist aftagende effekt af en restriktiv pengepolitik understøtte en stigning i den indenlandske efterspørgsel.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål på 2 pct. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 0,4 pct. i 3. kvartal, hvilket oversteg forventningerne. Væksten var hovedsagelig drevet af en stigning i forbruget, delvis af enkeltstående faktorer, der styrkede turismen over sommeren, og delvis af virksomhedernes opbygning af lagerbeholdninger. Men de seneste oplysninger tyder på, at økonomien taber fart. Undersøgelser viser, at der stadig er nedgang i fremstillingsindustrien, og at væksten inden for servicesektoren aftager. Virksomhederne er tilbageholdende med investeringer på grund af en svag efterspørgsel og stor usikkerhed om fremtidsudsigterne. Eksporten er også svag, og visse europæiske industrier har svært ved at forblive konkurrencedygtige.

Arbejdsmarkedet er fortsat robust. Beskæftigelsen voksede med 0,2 pct. i 3. kvartal, hvilket igen var mere end forventet. Arbejdsløsheden forblev historisk lav på 6,3 pct. i oktober. Samtidig falder efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat. Andelen af ledige stillinger faldt til 2,5 pct. i 3. kvartal, 0,8 procentpoint under sit højdepunkt, og undersøgelser viser også, at der er blevet skabt færre job i indeværende kvartal.

Økonomien bør med tiden blive styrket, selvom det vil ske langsommere end tidligere forventet. Stigningen i reallønnen bør øge husholdningernes forbrug. Mere gunstige kreditter bør stimulere forbruget og investeringerne. Forudsat at handelsspændingerne ikke tiltager, bør eksporten understøtte det globale opsving, efterhånden som den globale efterspørgsel stiger.

Finans- og strukturpolitikken bør gøre økonomien mere produktiv, konkurrencedygtig og robust. Det er vigtigt, at der hurtigt følges op med konkret og ambitiøs politik på Mario Draghis forslag til fremme af Europas konkurrenceevne og Enrico Lettas forslag til styrkelse af det indre marked. Vi glæder os over Europa-Kommissionens vurdering af regeringernes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitikker som en del af EU's reviderede ramme for økonomisk styring. Regeringerne bør nu fuldt ud og straks fokusere på at gennemføre deres forpligtelser under denne ramme. Dette vil bidrage til at nedbringe budgetunderskuddet og gældskvoterne på vedvarende basis og samtidig prioritere vækstfremmende reformer og investeringer.

Inflation

Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg den årlige inflation fra 2,0 pct. i oktober til 2,3 pct. i november. Stigningen var forventet og afspejler primært en energirelateret stærk opadrettet basiseffekt. Inflationen på fødevarepriser faldt til 2,8 pct. og inflationen på tjenesteydelser til 3,9 pct. Inflationen på varer steg til 0,7 pct.

Den indenlandske inflation, som nøje følger inflationen for tjenesteydelser, aftog noget i oktober. Med 4,2 pct. er den dog fortsat høj. Dette afspejler et stærkt lønpres, og at priserne på visse tjenester, med forsinkelse, stadig tilpasser sig til den tidligere inflationsstigning. Den underliggende inflation udvikler sig altså samlet set i overensstemmelse med en varig tilbagevenden af inflation til målet.

Stigningen i kompensation pr. medarbejder faldt til 4,4 pct. i 3. kvartal fra 4,7 pct. i 2. kvartal. I en situation med stabil produktivitet bidrog dette til en langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. ECB's eksperter forventer, at arbejdskraftomkostningerne vil stige langsommere i fremskrivningsperioden som følge af lavere lønvækst og højere produktivitetsvækst. Desuden bør overskud fortsat delvist udligne virkningerne af højere arbejdskraftomkostninger på priserne, navnlig i den nærmeste fremtid.

Vi forventer, at inflationen i den nærmeste fremtid vil svinge omkring det nuværende niveau, da tidligere kraftige energiprisfald ikke længere indgår i den årlige vækst. Den bør derefter finde et leje omkring det mellemfristede mål på 2 pct. Det aftagende pres på arbejdskraftsomkostningerne og den fortsatte virkning af vores tidligere stramning af pengepolitikken på forbrugerpriserne vil fremme denne proces. De fleste mål for langsigtede inflationsforventninger ligger på omkring 2 pct., og markedsbaserede indikatorer for inflationskompensation på mellemlang og lang sigt er faldet betydeligt siden Styrelsesrådets møde i oktober.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er fortsat nedadrettede. Risikoen for større friktion i den globale handel vil kunne påvirke væksten på euroområdet ved at lægge en dæmper på eksporten og svække den globale økonomi. Lavere tillid kan forhindre, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo. Dette kan forstærkes af geopolitiske risici, fx Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, som kan påvirke energiforsyningen og verdenshandlen. Væksten kan også være lavere, hvis den forsinkede effekt af stramningen af pengepolitikken varer længere end forventet. Den kunne være større, hvis lempeligere finansieringsforhold og faldende inflation gør det muligt for indenlandsk forbrug og investeringer at komme sig hurtigere.

Inflationen kan blive højere, hvis lønningerne eller fortjenesterne stiger mere end forventet. Opadrettede risici for inflationen kan også tilskrives de øgede geopolitiske spændinger, som kan føre til højere energipriser og fragtomkostninger på kort sigt og forstyrre verdenshandlen. Desuden kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise mere generelt medføre højere fødevarepriser end forventet. Omvendt kan inflationen overraske i nedadrettet retning, hvis lav tillid og bekymringer om geopolitiske begivenheder forhindrer, at forbrug og investeringer genoprettes i det forventede tempo, hvis pengepolitikken dæmper efterspørgslen mere end forventet, eller hvis den økonomiske situation i resten af verden uventet forværres. Større friktion i den globale handel ville kunne gøre inflationsudsigterne i euroområdet mere usikre.

Finansielle og monetære forhold

Markedsrenten i euroområdet er faldet yderligere siden Styrelsesrådets møde i oktober, hvilket afspejler opfattelsen af, at der er sket en forværring af de økonomiske udsigter. Selvom finansieringsvilkårene forbliver restriktive, gør vores rentenedsættelser det gradvist billigere for virksomhederne og husholdningerne at låne penge.

Den gennemsnitlige rente på nye lån til virksomheder lå på 4,7 pct. i oktober, hvilket er mere end et halvt procentpoint lavere end det højeste niveau for et år siden. Omkostningerne for markedsbaseret finansiering er faldet mere end et procentpoint siden højeste niveau. Den gennemsnitlige rente på nye boliglån lå i oktober på 3,6 pct., hvilket er ca. et halvt procentpoint lavere end det højeste niveau i 2023, selvom den gennemsnitlige rente på den udestående boliglån fortsat forventes at stige.

Bankernes udlån til virksomheder er gradvist steget fra lave niveauer og steg med 1,2 pct. i oktober i forhold til året før. Gældsinstrumenter udstedt af virksomheder steg med 3,1 pct. på årsbasis, hvilket svarede til stigningen i de seneste måneder. Realkreditlån steg forsat gradvist i oktober, med en årlig vækstrate på 0,8 pct.

I overensstemmelse med vores pengepolitiske strategi har Styrelsesrådet foretaget en dybdegående vurdering af forholdet mellem pengepolitik og finansiel stabilitet. Euroområdets banker forbliver modstandsdygtige, og der er få tegn på, at finansmarkedet er under pres. Risikoen for den finansielle stabilitet er dog stadig høj. Makrotilsyn er stadig den første forsvarslinje mod opbygning af finansielle sårbarheder med øget modstandsdygtighed og bevarelse af plads til makrotilsyn.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke ECB's tre officielle renter med 25 basispoint. Navnlig er beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten, som er den rente, vi bruger til at styre pengepolitikken, baseret på vores opdaterede vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål på 2 pct. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemfristede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.