PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Luis de Guindos, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 8. september 2022

Goddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til pressekonferencen.

Styrelsesrådet besluttede i dag at forhøje ECB's tre officielle renter med 75 basispoint. Med dette store skridt fremrykkes overgangen fra de pengepolitiske renters nuværende meget lempelige niveau til et niveau, som vil sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. På grundlag af vores nuværende vurdering forventer vi at forhøje renterne yderligere over de næste adskillige møder for at dæmpe efterspørgslen og som et værn mod risikoen for, at der sker et vedvarende opadgående skift i inflationsforventningerne. Vi vil løbende tage vores pengepolitiske kurs op til fornyet vurdering i lyset af nye data og udviklingen i inflationsudsigterne. Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og følge en fremgangsmåde, hvor beslutningerne træffes fra møde til møde.

Vi traf denne beslutning – og forventer at forhøje renterne yderligere – fordi inflationen stadig er alt for høj og sandsynligvis fortsat vil ligge over vores mål i en længere periode. Ifølge Eurostats foreløbige estimat nåede inflationen op på 9,1 pct. i august. Kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, efterspørgselspres i visse sektorer, der skyldes genåbningen af økonomien, og forsyningsflaskehalse presser fortsat inflationen op. Prispresset er blevet stadig stærkere og har bredt sig i økonomien, og inflationen vil måske stige yderligere på kort sigt. I takt med at de faktorer, der på nuværende tidspunkt presser inflationen op, efterhånden aftager, og normaliseringen af pengepolitikken slår igennem i økonomien og på prisdannelsen, vil inflationen blive lavere. Hvad fremtiden angår, har ECB's stab foretaget en betydelig opjustering af sine fremskrivninger af inflationen, og der forventes nu en gennemsnitlig inflation på 8,1 pct. i 2022, 5,5 pct. i 2023 og 2,3 pct. i 2024.

Efter et opsving i den økonomiske vækst i euroområdet i 1. halvår 2022 peger de nyeste data på en markant nedgang i væksten, idet økonomien forventes at stagnere senere på året og i 1. kvartal 2023. Meget høje energipriser reducerer folks indtægters købekraft, og selvom forsyningsflaskehalsene er ved at aftage, hæmmer de stadig den økonomiske aktivitet. Desuden påvirker den negative geopolitiske situation, især Ruslands uberettigede angreb på Ukraine, erhvervslivets og forbrugernes tillid negativt. Disse udsigter afspejles i stabens seneste fremskrivninger for den økonomiske vækst, som er blevet nedjusteret markant i resten af indeværende år og hele 2023. Staben forventer nu en økonomisk vækst på 3,1 pct. i 2022, 0,9 pct. i 2023 og 1,9 pct. i 2024.

De vedvarende sårbarheder, som skyldes pandemien, udgør stadig en risiko for den gnidningsløse transmission af vores pengepolitik. Styrelsesrådet vil derfor fortsat anvende fleksibilitet i geninvesteringen af indfrielser, som forfalder i PEPP-porteføljen (opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation), med henblik på at imødegå pandemirelaterede risici i tilknytning til transmissionsmekanismen.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted. En særlig teknisk pressemeddelelse vedrørende forrentningen af statslige indskud offentliggøres kl. 15.45 CET.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Euroområdets økonomi voksede med 0,8 pct. i 2. kvartal 2022, primært som følge af et stort privatforbrug af kontaktintensive tjenesteydelser, efter at pandemirelaterede begrænsninger var blevet ophævet. Da folk rejste mere i løbet af sommeren, kom det især lande med store turismesektorer til gode. Samtidig var virksomheder ramt af høje energiomkostninger og vedvarende forsyningsflaskehalse, selvom flaskehalsene har været gradvis aftagende.

Mens en blomstrende turisme har understøttet den økonomiske vækst i 3. kvartal, forventer vi en betydelig afmatning af økonomien i resten af året. Det er der primært fire grunde til. For det første lægger den høje inflation en dæmper på forbruget og produktionen i hele økonomien, og denne modvind forstærkes af forstyrrelser af gasforsyningen. For det andet vil det kraftige opsving i efterspørgslen efter tjenesteydelser, der fulgte efter genåbningen af økonomien, tabe noget af pusten i løbet af de kommende måneder. For det tredje vil svækkelsen af den globale efterspørgsel, også på baggrund af en strammere pengepolitik i mange store økonomier, og de forringede bytteforhold betyde mindre støtte til euroområdets økonomi. For det fjerde er usikkerheden stadig høj, og tilliden markant faldende.

Samtidig har arbejdsmarkedet fortsat været robust og har understøttet den økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen steg med over 600.000 personer i 2. kvartal 2022, og arbejdsløshedsprocenten var på et historisk lavt niveau på 6,6 pct. i juli. Det samlede antal arbejdstimer steg yderligere, med 0,6 pct., i 2. kvartal 2022 og ligger nu over niveauet før pandemien. Senere vil den økonomiske afmatning sandsynligvis medføre en vis stigning i arbejdsløsheden.

Finanspolitiske støtteforanstaltninger med det formål at afbøde virkningen af højere energipriser bør være midlertidige og målrettede mod de mest sårbare husholdninger og virksomheder for at begrænse risikoen for en forøgelse af inflationspresset, øge de offentlige udgifters effektivitet og bevare gældens holdbarhed. Strukturelle politikker bør sigte mod at øge euroområdets vækstpotentiale og understøtte dets modstandskraft.

Inflationen

Inflationen steg yderligere til 9,1 pct. i august. Energiprisinflationen var fortsat ekstremt høj, 38,3 pct., og var igen den dominerende komponent i den samlede inflation. Markedsbaserede indikatorer tyder på, at oliepriserne vil blive mere moderate på kort sigt, hvorimod engrospriserne på gas fortsat vil være ekstraordinært høje. Fødevareinflationen steg også i august, til 10,6 pct., hvilket delvis afspejler højere inputomkostninger relateret til energi, forstyrrelser af handelen med fødevareråvarer og ugunstige vejrforhold.

Selvom forsyningsflaskehalsene har været aftagende, fortsætter deres gradvise gennemslag på forbrugerpriserne, og de lægger et opadrettet pres på inflationen. Det samme gør den stigende efterspørgsel i servicesektoren. Deprecieringen af euroen har også bidraget til opbygningen af inflationspres.

Prispresset spreder sig til flere og flere sektorer – delvis på grund af virkningen af de høje energiomkostninger i hele økonomien. Derfor ligger de fleste mål for den underliggende inflation fortsat på et højt niveau, og ifølge stabens seneste fremskrivninger vil inflationen ekskl. fødevarer og energi nå op på 3,9 pct. i 2022, 3,4 pct. i 2023 og 2,3 pct. i 2024.

Robuste arbejdsmarkeder og en vis indhentning for at kompensere for højere inflation vil sandsynligvis understøtte lønvæksten. Samtidig tyder nye data og de seneste lønaftaler på, at lønudviklingen fortsat er generelt afdæmpet. De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt er aktuelt på ca. 2 pct., selvom nyere justeringer af nogle af indikatorerne, der bringer dem over inflationsmålet, kræver fortsat overvågning.

Risikovurdering

I en global økonomi i afmatning er risiciene i tilknytning til væksten primært nedadrettede, navnlig på kort sigt. Som det fremgår af det nedadrettede scenarie i stabens fremskrivninger, er en langvarig krig i Ukraine stadig en væsentlig risiko i tilknytning til væksten, navnlig hvis der sker en rationering af energiforsyningen til virksomheder og husholdninger. I en sådan situation kan tilliden blive yderligere forringet, og begrænsningerne på udbudssiden kan igen blive forværrede. Energi- og fødevareomkostningerne kan også vedblive med at være højere end forventet. En yderligere forværring af de globale økonomiske udsigter kan være endnu en bremseklods for den udenlandske efterspørgsel i euroområdet.

Risiciene i tilknytning til inflationsudsigterne er primært opadrettede. Som det også er tilfældet for væksten, er den største risiko på kort sigt en yderligere forstyrrelse af energiforsyningen. På mellemlangt sigt kan inflationen vise sig at blive højere end forventet på grund af en vedvarende forringelse af euroområdets økonomis produktionskapacitet, yderligere stigninger i energi- og fødevarepriserne, en stigning i inflationsforventningerne, der ligger over vores mål, eller højere lønstigninger end forventet. Hvis energiomkostningerne falder, eller efterspørgslen svækkes på mellemlangt sigt, vil dette dog mindske presset på priserne.

De finansielle og monetære forhold

Markedsrenterne er steget i forventning om en yderligere pengepolitisk normalisering som reaktion på inflationsudsigterne. Kreditgivningen til virksomheder er blevet dyrere gennem de seneste måneder, og bankudlånsrenterne for husholdninger ligger nu på det højeste niveau i mere end fem år. Målt i volumen er bankernes långivning til virksomheder stadig robust, delvis på grund af behovet for at finansiere høje produktionsomkostninger og opbygning af lagre. Realkreditlån til husholdninger aftager på grund af stramninger af kreditstandarderne, stigende låneomkostninger og en svag forbrugertillid.

Konklusion

For at opsummere forhøjede vi i dag ECB's tre officielle renter med 75 basispoint – og vi forventer at forhøje renterne yderligere – fordi inflationen stadig er alt for høj og sandsynligvis fortsat vil ligge over vores mål i en længere periode. Med dette store skridt fremrykkes overgangen fra de pengepolitiske renters nuværende meget lempelige niveau til et niveau, som vil bidrage til, at inflationen rettidigt vender tilbage til vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt.

Vores fremtidige beslutninger om de pengepolitiske renter vil stadig være dataforankrede og følge en fremgangsmåde, hvor beslutningerne træffes fra møde til møde. Vi er rede til at tilpasse alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen vender tilbage til vores inflationsmål på mellemlangt sigt.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.