SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Ofte stillede spørgsmål om den digitale euro

Ajourført 30. oktober 2025

Formål med og fordele ved den digitale euro

Implementering og funktionalitet

Fremskridt og interessenter

Virkninger og overvejelser

Spørgsmål 1: Hvorfor har Europa behov for den digitale euro?

I en verden, hvor digitale betalinger hurtigt bliver normen, er brugen af kontanter faldende, og overgangen til onlinehandel tager fart. Den digitale euro vil være en digital form for kontanter, der vil give forbrugerne adgang til centralbankpenge i digital form som supplement til pengesedler og mønter.

Den digitale euro vil gøre folks liv lettere, fordi den giver dem noget, som ikke findes i dag: et digitalt betalingsmiddel, der accepteres overalt i euroområdet, til betalinger i forretninger, online eller fra person til person. Den digitale euro vil ligesom kontanter være tilgængelig, gratis ved foretagelse eller modtagelse af betalinger, og den vil have status som lovligt betalingsmiddel.

Den digitale euro vil desuden bevare euroområdets monetære suverænitet ved at øge effektiviteten af det europæiske betalingsøkosystem som helhed, fremme innovation og øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb og tekniske forstyrrelser.

Læs mere på Hvorfor har vi brug for en digital euro?.

Spørgsmål 2: Hvordan kan den digitale euro styrke Europas strategiske autonomi?

Med den digitale euro får vi en fælleseuropæisk betalingsløsning, som er tilgængelig i hele euroområdet, og som er under europæisk forvaltning og drevet af europæiske udbydere.

Digitale betalinger i euroområdet er fortsat fragmenterede, forskellige fra land til land og efter anvendelse. Mere end halvdelen af alle nationale markeder i euroområdet har ikke nationale digitale betalingsløsninger til betalinger i butikker, og de, der findes, vedrører hovedsagelig de nationale markeder og særlige anvendelsestilfælde. Det betyder, at forbrugerne er afhængige af et lille antal ikke-europæiske virksomheder, der dominerer markedet. Den digitale euro vil bidrage til at mindske Europas afhængighed af ikke-europæiske betalingstjenesteudbydere og give folk mulighed for at anvende europæiske løsninger.

Gennem åbne standarder og ved at tilvejebringe en offentlig infrastruktur for digitale betalinger kan den digitale euro gøre det lettere for udbyderne at opskalere til fælleseuropæiske løsninger og dermed gøre det europæiske betalingslandskab mere konkurrencedygtigt og innovativt.

Overordnet set kan den digitale euro gøre Europa til en global frontløber inden for digital finans, hvor innovation gavner samfundet.

Spørgsmål 3: Hvorfor skulle folk ønske at bruge den digitale euro?

Den digitale euro vil være en betalingsløsning, som kan anvendes når som helst og hvor som helst i euroområdet - ligesom kontanter, men klar til den digitale tidsalder. Den vil blive et universelt accepteret digitalt betalingsmiddel, som forbrugerne kan anvende gratis i butikker, online eller fra person til person. Med den digitale euro vil folk kunne betale digitalt, men samtidig anvende et offentligt udstedt betalingsmiddel. Og den vil være tilgængelig både online og offline.

Den digitale euro vil blive designet med det højeste niveau af sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, i overensstemmelse med de krævende EU-standarder, som har verdens stærkeste lovgivning om sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred.

Eurosystemet vil ikke være i stand til at identificere personer på grundlag af deres betalinger. Desuden vil kun betaleren og betalingsmodtageren kende transaktionsoplysningerne om offlinebetalinger med digitale euro.

Den digitale euro vil være sikker og vil som et offentligt gode være tilgængelig for alle forbrugere, uanset hvor de bor, og uanset deres digitale eller finansielle færdigheder. Den digitale euro vil imødekomme behovene hos personer med handicap og personer, der ikke har adgang til en bankkonto, og vil dermed sikre, at ingen lades i stikken.

For at sikre at den digitale euro kan anvendes og er tilgængelig i hele euroområdet, indeholder Europa-Kommissionens forslag til forordning om en digital euro bestemmelser om, at alle handlende, der tager imod digitale betalinger, skal acceptere den, og at bankerne skal være forpligtet til at udbyde den til deres kunder.

Spørgsmål 4: Er det tanken, at den digitale euro skal erstatte kontanter?

Nej. Den digitale euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem. Den digitale euro vil eksistere sammen med kontanter og vil imødekomme forbrugernes voksende præference for hurtig og sikker digital betaling. Kontanter vil fortsat være lovligt betalingsmiddel, og de vil fortsat eksistere side om side med den digitale euro og ethvert privat elektronisk betalingsmiddel, der i øjeblikket anvendes.

Det igangværende proces med nydesign af eurosedlerne med forbedrede sikkerhedselementer viser, at ECB lægger stor vægt på fremtidens kontanter. ECB glæder sig over Europa- Kommissionens fælles valutapakke, som sikrer, at borgerne frit kan vælge mellem kontanter og digitale euro, når de betaler med centralbankpenge.

Få mere at vide på siden om Eurosystemets kontantstrategi og processen med nydesign af eurosedler på ECB's websted.

Spørgsmål 5: Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde de handlende?

Den digitale euro vil være en fælleseuropæisk løsning, der gør det muligt for de handlende at markedsføre deres produkter og tjenester til kunder i hele Europa med en problemfri og konsekvent betalingsoplevelse. Det vil mindske afhængigheden af ikke-europæiske betalingsløsninger ved at tilbyde et europæisk alternativ og give de handlende bedre forudsætninger for at forhandle betingelser med betalingsløsningsudbydere og dermed reducere deres egne omkostninger.

ECB arbejder tæt sammen med de handlende og deres repræsentanter i udviklingen af den digitale euro. Ved udformningen af den digitale euro tages der højde for det, som de handlende finder vigtigt, fx problemfri integration med eksisterende kassesystemer, brugervenlighed og sikkerhed mod betalingsfejl. Den digitale euro vil også gøre det muligt for de handlende at modtage betalinger straks uden ekstra omkostninger, selv uden en internetforbindelse.

Få mere at vide om vores samarbejde med de handlende i rapporten om den digitale euros rolle i betalingsøkosystemet og vores brugerundersøgelser med små handlende.

Spørgsmål 6: Hvilken værdi vil den digitale euro tilbyde betalingstjenesteudbydere?

Betalingstjenesteudbydere under tilsyn, fx banker, vil spille en central rolle i distributionen af den digitale euro. De vil komme til at fungere som det primære kontaktpunkt for enkeltpersoner, handlende og virksomheder i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende den digitale euro, og de vil komme til at udføre alle slutbrugertjenester.

Den digitale euro kan også give betalingstjenesteudbydere yderligere forretningsmuligheder, idet de får en øjeblikkelig dækning i hele euroområdet.

ECB's innovationsplatform demonstrerede den digitale euros potentiale til at forene det europæiske betalingsmarked og frigøre nye forretningsmodeller gennem harmoniserede standarder og til at støtte den fremtidige teknologiske udvikling. ECB bruger innovationsplatformens resultater som grundlag for den videre udvikling af den digitale euro.

Den digitale euro kan således tjene som platform for betalingstjenesteudbydere til at udvikle tjenester, der tilfører ekstra værdi til deres tilbud (fx betingede betalinger eller loyalitetsprogrammer).

Kompensationsmodellen for den digitale euro, som den aktuelt er anført i Europa-Kommissionens forslag til forordning om den digitale euro, giver endvidere betalingstjenesteudbyderne økonomiske incitamenter, der kan sammenlignes med andre digitale betalingsmidler.

Få mere at vide om vores samarbejde med betalingstjenesteudbydere i rapporten om den digitale euros rolle i betalingsøkosystemet.

Spørgsmål 7: Hvordan vil den digitale euro fungere?

Den digitale euro vil gøre det muligt at foretage straksbetalinger i fysiske forretninger og onlineforretninger og mellem enkeltpersoner, uanset hvilket euroland de befinder sig i, eller hvilken betalingstjenesteudbyder de anvender.

Først skal du oprette en digital eurotegnebog via din bank, et postkontor eller en anden betalingstjenesteudbyder.

Når du har oprettet en digital eurotegnebog, vil du kunne indsætte penge på den via en tilknyttet bankkonto eller ved kontantindbetaling. Du vil så kunne foretage betalinger med den digitale eurotegnebog, fx via din telefon eller et betalingskort.

Betalinger i digitale euro vil altid ske sikkert og øjeblikkeligt – det være sig i fysiske forretninger, onlineforretninger eller fra person til person.

Den digitale euro vil kunne anvendes både online og offline, så du kan også anvende den, når din netforbindelse er dårlig eller afbrudt. Desuden vil kun betaleren og betalingsmodtageren kende personlige transaktionsoplysninger om offlinebetalinger med digitale euro, og dit privatliv vil derfor være beskyttet på samme måde som ved anvendelse af kontanter.

Læs mere på Hvordan vil den digitale euro fungere?.

Spørgsmål 8: Hvem vil kunne bruge den digitale euro?

Som angivet i Europa-Kommissionens forslag til forordning om en digital euro vil den digitale euro være tilgængelig for enkeltpersoner, virksomheder og offentlige institutioner, som midlertidigt eller permanent bor eller er hjemmehørende i en af euroområdets medlemsstater.

Mennesker, som rejser til euroområdet af personlige eller erhvervsmæssige årsager, kan også få adgang til den digitale euro.

Ydermere kan mennesker, virksomheder og offentlige institutioner, der er hjemmehørende eller etableret uden for euroområdet, få adgang til den digitale euro ved at åbne digitale eurokonti hos betalingstjenesteudbydere, der er hjemmehørende eller erhvervsdrivende i et land, som er medlem af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i et tredjeland, hvor der på forhånd er indgået aftaler mellem EU og det pågældende tredjeland, og/eller der er truffet arrangementer mellem Den Europæiske Centralbank og den nationale centralbank i medlemsstaten uden for euroområdet eller i et tredjeland.

Spørgsmål 9: Hvor privat bliver den digitale euro?

Beskyttelse af privatlivets fred er et af de vigtigste designelementer i den digitale euro.

Den digitale euro er designet til at kunne fungere offline på en måde, der giver brugerne et kontantlignende niveau af privatliv, både til at sende penge til andre mennesker og til at foretage betalinger i butikker. Ved betaling offline er det kun betaleren og betalingsmodtageren, der kender de personlige transaktionsoplysninger om de foretagne betalinger. Den distribuerende betalingstjenesteudbyder vil gennemføre hvidvaskningskontrol i forbindelse med ind- og udbetalinger, lige som det gøres i dag ved kontanttransaktioner.

I tilfælde af onlinetransaktioner vil Eurosystemet ikke identificere brugere, der foretager eller modtager betalinger, og vil dermed beskytte deres personoplysninger, men betalingstjenesteudbydere vil kunne identificere brugere med henblik på overholdelse af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge.

Uanset om det er online eller offline, vil Eurosystemet således ikke være i stand til direkte at knytte transaktioner i digitale euro til bestemte personer.

Den digitale euro vil blive reguleret i EU-forordninger, der har til formål at sikre, at der er balance mellem privatlivets fred og sikkerhed. Denne tilgang giver en robust beskyttelse mod ulovlige aktiviteter, samtidig med at enkeltpersoners privatliv beskyttes.

Læs mere om den digitale euro og beskyttelse af privatlivets fred.

Spørgsmål 10: Hvordan vil ECB sikre, at den digitale euro er inkluderende og tilgængelig?

Den digitale euro bliver et offentligt gode, ligesom eurosedler og -mønter er det i dag – men i digital form. ECB er i færd med at udforme den digitale euro og den digitale euroapp med fokus på inklusion som grundlæggende princip for at sikre, at brugerne er i stand til at foretage betalinger under alle omstændigheder. Den digitale euroapp ville overholde det europæiske tilgængelighedsdirektiv med fokus på kognitiv tilgængelighed for at sikre, at alle hurtigt kan lære, hvordan man bruger den.

På grundlag af brugerundersøgelser samt interaktioner med civilsamfundet og forbrugerfremmeorganisationer tages der i udformningen af den digitale euro højde for sårbare forbrugeres behov. Organisationerne fremhævede betydningen af en universelt tilgængelig løsning, et intuitivt design og personlig support. Personer uden en bankkonto vil også have fri adgang til basale digitale eurotjenester, hvilket vil reducere den digitale udelukkelse, som personer uden fast adresse eller personer med international beskyttelse står overfor.

Ifølge Europa-Kommissionens forslag til forordning om en digital euro skal banker, der distribuerer den digitale euro, gratis levere grundlæggende digitale eurobetalingstjenester, når deres kunder anmoder herom.

Den digitale euro vil blive udformet, så den imødekommer alles behov, og ingen lades i stikken.

Spørgsmål 11: Hvordan vil ECB sikre, at digitale eurobetalinger fungerer på samme måde i hele euroområdet?

Betalingstjenesteudbydere under tilsyn, fx banker i euroområdet, vil være ansvarlige for distributionen af den digitale euro. For at sikre, at den digitale euro gennemføres på samme måde i hele euroområdet, er Eurosystemet i færd med at udarbejde et regelsæt for den digitale euro i en fælles og iterativ proces med markedsdeltagerne. Med regelsættet vil der blive fastlagt et fælles sæt regler, standarder og procedurer for at sikre ensartede grundlæggende digitale eurotjenester i hele euroområdet, hvilket vil give brugerne en ensartet oplevelse, uanset hvilken medlemsstat de er i, eller hvilken betalingstjenesteudbyder der er involveret - som det er tilfældet med kontanter i dag.

Spørgsmål 12: Vil den digitale euro være en alternativ valuta i Eurosystemet?

Nej. Lige som pengesedler og mønter ikke er alternative valutaer, men snarere forskellige former for samme valuta, vil den digitale euro blot være en anden måde at betale i euro på. Den digitale euro vil imødekomme enkeltpersoners og virksomheders voksende præference for at betale digitalt.

Få mere at vide om folks betalingspræferencer i undersøgelsen af forbrugernes betalingsmønstre i euroområdet (SPACE).

Spørgsmål 13: Hvilken forbindelse vil der være mellem straksbetalinger og den digitale euro?

I dag, hvor forbrugerne foretager kontantløse betalinger i forretningerne, modtager de handlende ikke pengene med det samme. Den digitale euro vil ændre dette: Alle betalinger i digital euro bliver straksbetalinger.

Det fælles sæt regler, standarder og procedurer, der udvikles for den digitale euro, vil betyde, at straksbetalingsløsninger kan udvikles yderligere, så de når ud til alle lande i euroområdet. Dette vil mindske Europas afhængighed af det lille antal private ikke-europæiske virksomheder, der i øjeblikket dominerer betalingssektoren.

Spørgsmål 14: Hvordan vil den digitale euros tekniske arkitektur fungere, og vil den være baseret på distributed ledger-teknologi som fx blockchain?

Den digitale euro vil fungere på en centraliseret afviklingsplatform, og Eurosystemet vil registrere og verificere alle afviklinger og beholdninger. Som direkte forpligtelse for Eurosystemet er det vigtigt, at den digitale euro i folks tegnebøger er sikker, så tilliden til både euroen og Eurosystemet bevares.

Den digitale euro er ikke baseret på distributed ledger-teknologi (DLT), men den gør brug af centrale principper for DLT's design for at øge modstandsdygtigheden og effektiviteten og forbedre systemets samlede ydeevne og pålidelighed.

Den digitale euros robuste tekniske arkitektur vil være baseret på etablerede standarder. En flerregionsstruktur, hvor hver region har flere servere, og som langt overstiger de almindelige redundansmodeller, vil sikre servicekontinuitet under alle forhold.

Spørgsmål 15: Hvor langt er projektet om den digitale euro nået?

Projektet om den digitale euro skrider frem. Forberedelsesfasen, der blev iværksat i november 2023 og afsluttet i oktober 2025, understøttede teknisk udvikling og læring via eksperimenter. Dette arbejde byggede på de designvalg og tekniske krav, der blev defineret i undersøgelsesfasen.

I forlængelse af undersøgelses- og forberedelsesfasen gør Eurosystemet nu yderligere fremskridt med det tekniske arbejde, øget markedsengagement og fortsat støtte til lovgivningsprocessen. Vi sigter mod at være klar til en potentiel første udstedelse af den digitale euro i løbet af 2029, forudsat at den nødvendige lovgivning om indførelse af den digitale euro vedtages i løbet af 2026.

Spørgsmål 16: Hvem er involveret i projektet om den digitale euro?

Eurosystemet - som består af ECB og de nationale centralbanker i euroområdet - skal sikre, at den digitale euro opfylder brugernes behov. Derfor samarbejder Eurosystemet regelmæssigt med politiske beslutningstagere, lovgivere, markedsdeltagere, civilsamfundsorganisationer og de mennesker, der i sidste ende skal bruge den digitale euro.

Dette samarbejde foregår i forskellige sammenhænge, f.eks. Euro Retail Payments Board, der samler interessenter fra alle dele af det europæiske marked for detailbetalinger, og gruppen til udarbejdelse af regelsæt, der består af højtstående fagfolk fra den offentlige og private sektor med erfaring inden for finans og betalinger (se Spørgsmål 18).

ECB samarbejder også i regelmæssigt med:

ECB deltager regelmæssigt i Eurogruppens møder med eurolandenes finansministre og giver regelmæssige opdateringer om projektet om den digitale euro til Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg.

Læs mere om projektstyring og inddragelse af interessenter.

Spørgsmål 17: Hvordan er europæiske lovgivere indblandet i processen?

Den 28. juni 2023 fremlagde Europa-Kommissionen den fælles valutapakke med forslag, der skal støtte anvendelsen af kontanter og fastlægge rammerne for en eventuel digital euro. ECB glæder sig over, at forslaget om den digitale euro ledsages af et forslag om at styrke kontanters rolle, da både kontanter og centralbankpenge vil være lovlige betalingsmidler. Formålet med forslaget til forordning om en digital euro er at sikre, at en fremtidig digital euro vil give private og virksomheder mulighed for at betale digitalt ved brug af en bredt accepteret, billig, sikker og modstandsdygtig form for offentlige penge overalt i euroområdet.

ECB yder støtte og teknisk input i løbet af lovgivningsprocessen, i det omfang det er nødvendigt. Eurosystemet vil foretage de nødvendige tilpasninger af udformningen af den digitale euro, der følger af de lovgivningsmæssige overvejelser.

ECB's styrelsesråd træffer ikke afgørelse om, hvorvidt den digitale euro skal udstedes, før forordningen om indførelse af den digitale euro er blevet vedtaget.

Spørgsmål 18: Hvordan bliver regelsættet for den digitale euro udviklet?

Eurosystemet er i færd med at udarbejde udkastet til regelsæt i tæt samarbejde med repræsentanter for det europæiske marked for detailbetalinger gennem gruppen til udarbejdelse af regelsæt.

Gruppen består af højtstående repræsentanter fra europæiske sammenslutninger, der repræsenterer både udbuds- og efterspørgselssiden på det europæiske detailbetalingsmarked, og arbejder på grundlag af de designvalg for den digitale euro, som ECB's styrelsesråd allerede har godkendt.

Der er oprettet særlige arbejdsområder i gruppen til udarbejdelse af regelsæt med fokus på de afsnit i regelsættet, som kræver særlig ekspertise.

I juni 2025 blev et revideret foreløbigt udkast til regelsættet for den digitale euro forelagt gruppen til udarbejdelse af regelsæt med henblik på en markedshøring. Udkastet til regelsættet er stadig tilstrækkeligt fleksibelt til at tage højde for eventuelle fremtidige tilpasninger, der følger af den endelige tekst til forordningen om indførelse af den digitale euro, når den er vedtaget.

Yderligere oplysninger om regelsættet for en digital euro.

Spørgsmål 19: Bliver den digitale euro programmerbare penge?

Programmerbare penge er en digital form for penge, der anvendes til et foruddefineret formål, fx et værdibevis, med begrænsninger med hensyn til, hvor, hvornår eller med hvem det anvendes.

Som det også er forudset i Europa-Kommissionens forslag til forordning om en digital euro, vil den digitale euro aldrig være programmerbare penge, men den kan lette betingede betalinger (fx hvis en kunde køber noget online og vælger muligheden for at betale ved levering).

Spørgsmål 20: Skal man betale for at anvende den digitale euro?

Som et offentligt gode vil den digitale euro frit kunne anvendes af brugerne.

Banker eller betalingstjenesteudbydere vil kunne tilbyde deres kunder yderligere, betalte digitale eurotjenester. Sådanne tillægstjenester kan gøre den digitale euro endnu mere attraktiv for brugerne, fx ved betingede betalinger. Disse kan gøre det muligt for kunderne at foretage sikrere onlinekøb, idet pengene først overføres, når leveringen af produktet er blevet bekræftet, hvilket mindsker risikoen for svig og forenkler tilbagebetalingerne.

Spørgsmål 21: Hvordan hænger andre fælleseuropæiske betalingsinitiativer sammen med den digitale euro?

ECB glæder sig over de europæiske markedsinitiativer, der rækker ud over de indenlandske markeder.

Den digitale euro bør gøre det muligt for nationale og regionale ordninger at opskalere på tværs af forskellige anvendelsestilfælde og grænser, hvilket vil gøre det lettere, bredere og mere effektivt at acceptere løsninger i den europæiske private sektor takket være anvendelsen af harmoniserede standarder. De europæiske betalingstjenesteudbydere kan drage fordel af disse muligheder, primært gennem øget geografisk rækkevidde og anvendelsestilfælde, der ikke har været omfattet tidligere.

Designet giver mulighed for at integrere private løsninger gennem fx mulig co-badging på fysiske kort og eksisterende digitale tegnebøger. I begge tilfælde vil den digitale euro være den "backup-løsning", der sikrer fuld fælleseuropæisk rækkevidde, samtidig med at den bevarer markedsadgangen for nationale eller regionale ordninger, hvor den accepteres.

Spørgsmål 22: Vil betalingstjenesteudbydere blive kompenseret for distributionen af den digitale euro?

Eurosystemet foreslår en kompensationsmodel, der vil skabe rimelige økonomiske incitamenter for alle involverede parter i det digitale euroøkosystem. For banker og andre betalingstjenesteudbydere omfatter kompensationsmodellen driftsomkostningerne ved distributionen af den digitale euro.

Som det i øjeblikket er tilfældet med andre betalingssystemer, vil betalingstjenesteudbydere, der distribuerer den digitale euro, kunne opkræve gebyrer fra de handlende for disse tjenester. Prisfastsættelsen for handlende og betalingstjenesteudbydere vil være underlagt et loft, som det foreslås i Kommissionens forslag til forordning om en digital euro.

Som det er tilfældet med produktion og udstedelse af eurosedler, bærer Eurosystemet omkostningerne ved etableringen af den digitale euroordning og -infrastruktur. Eurosystemet vil også sigte mod at minimere yderligere investeringsomkostninger for betalingstjenesteudbydere ved at genbruge eksisterende infrastrukturer så meget som muligt.

Spørgsmål 23: Vil den digitale euro udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet ved at gå uden om bankerne som formidlere?

Vores finansielle system – med banksystemet i centrum – fungerer godt, og Eurosystemet ønsker at bevare bankernes centrale rolle med hensyn til at sikre effektiv kreditgivning til realøkonomien.

ECB har truffet følgende designvalg for at minimere de potentielle risici, som den digitale euro kan udgøre for det finansielle system.

  • Brugerne vil kun kunne have et begrænset beløb i digitale euro på deres konto. Dette vil forhindre overdreven udstrømning af bankindskud og bidrage til at bevare stabiliteten i vores finansielle system, selv i krisetider.
  • Ved at knytte den digitale eurotegnebog til en bankkonto vil brugerne kunne foretage betalinger over beholdningsgrænsen og straks dække eventuelle underskud uden at skulle forudindbetale penge på deres digitale eurotegnebog (forudsat at der er tilstrækkelige midler til rådighed på den tilknyttede konto).
  • Som det er tilfældet med kontanter, vil der ikke blive udbetalt renter på digitale eurobeholdninger.

ECB udarbejdede en teknisk analyse for at estimere de potentielle virkninger af forskellige hypotetiske grænser for beholdninger efter en anmodning, der kom frem under lovgivningsmæssige forhandlinger. Denne analyse bekræftede, at anvendelsen af den digitale euro til daglige betalinger ikke vil skade den finansielle stabilitet, og at indførelsen af den digitale euro - givet de forskellige hypotetiske grænser for beholdninger på op til 3.000 euro pr. person, som medlovgiverne bad om at få testet - ikke vil skade den finansielle stabilitet i euroområdet, selv i et meget usandsynligt og ekstremt konservativt krisescenario.

Spørgsmål 24: Vil indførelsen af den digitale euro gøre betalinger i Europa mere sårbare over for cyberangreb?

Ligesom andre digitale infrastrukturer kan den digitale euro blive et mål for cyberangreb. For at mindske denne risiko baseres udformningen af den digitale euro på de nyeste teknologier for at skabe et cyberrobust og fremtidssikret miljø. I udformningen af cybersikkerhedskontrollen benytter ECB Eurosystemets gennemprøvede praksis fra andre markedsinfrastrukturer og regelmæssige, planlagte test mod simulerede angreb.

Spørgsmål 25: Hvad er forskellen mellem den digitale euro og stablecoins og kryptoaktiver?

Den digitale euro vil være centralbankpenge, der udstedes og garanteres af Eurosystemet, som består af den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i euroområdet. Ligesom eurosedler og -mønter vil den digitale euro være lovligt betalingsmiddel, hvilket betyder, at alle kan bruge det til betalinger. Som centralbankpenge og et offentligt gode vil de være stabile og pålidelige - du vil altid kunne stole på, at én digital euro er én euro værd.

Stablecoins er skabt af private virksomheder. De er ikke garanteret af en centralbank eller en offentlig myndighed. Deres værdi afhænger af, hvor godt selskabet forvalter sine reserver og finanser, og dette kan påvirkes af faktorer, der ligger uden for deres kontrol. Det betyder, at deres stabilitet ikke er så sikker som euroens.

Kryptoaktiver, som fx bitcoin eller Ether, er også forskellige fra euroen. De er ikke garanteret af en institution og har ingen underliggende værdi. Deres priser kan stige og falde kraftigt, og der er ingen ansvarlig organisation, hvis de mister deres værdi.

Se vores explainer "Hvad er bitcoin?".

Spørgsmål 26: Hvor meget vil projektet om den digitale euro koste Eurosystemet?

Investering i den digitale euro er afgørende for at sikre, at vores valuta- og betalingssektor fortsat er formålstjenlig i den digitale tidsalder.

Nogle af komponenterne til den digitale euro, fx betalingsafvikling, vil blive udviklet internt i Eurosystemet. For andre komponenter, fx offline-servicekomponenten, har vi indgået rammeaftaler med eksterne leverandører. Rammeaftalerne indebærer ikke nogen form for betaling og indeholder garantier, der gør det muligt at tilpasse anvendelsesområdet i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen.

De samlede udviklingsomkostninger, der omfatter både eksterne og internt udviklede komponenter, anslås til 1,3 mia. EUR, mens de årlige driftsomkostninger anslås til ca. 320 mio. EUR. Eurosystemet fortsætter forberedelserne som reaktion på opfordringer fra euroområdets ledere om at være klar til potentiel udstedelse hurtigst muligt. Den nødvendige lovgivning er imidlertid endnu ikke vedtaget. Arbejdet er derfor struktureret i moduler for at muliggøre gradvis opskalering og for at begrænse de finansielle forpligtelser.

Eurosystemet vil bære omkostningerne ved oprettelsen af ordningen og infrastrukturen for den digitale euro, ligesom som det gør i forbindelse med produktion og udstedelse af eurosedler - der ligesom den digitale euro er et offentligt gode. Som det er tilfældet med eurosedler, vil disse omkostninger blive dækket af "møntningsgevinsten" (den indtægt, som ECB tjener ved at udstede penge), selv hvis de digitale eurobeholdninger var små i forhold til seddelomløbet. ECB lægger stor vægt på at holde udgifterne nede ved så vidt muligt at genbruge den eksisterende infrastruktur og samtidig levere en digital euro, der skaber værdi for forbrugere og handlende.

Eftersom den digitale euro skal være til gavn for offentligheden, vil den være gratis at bruge for forbrugerne til basale formål og omkostningseffektiv for de handlende i EU. Eurosystemet vil ikke opkræve eller drage fordel af gebyrer for transaktioner i den digitale euro.