ECB rapporterer om EU-landes fremskridt i retning af indførelse af euroen

• I konvergensrapporten, der offentliggøres hvert andet år, vurderes de fremskridt, som gøres i EU-medlemsstater uden for euroområdet.
• På grund af den robuste økonomiske aktivitet inden pandemien gjorde de fleste af landene fremskridt med hensyn til at nedbringe de finanspolitiske ubalancer.
• De politiske forpligtelser, som Bulgarien og Kroatien har indgået, er vigtige skridt i retning af et snarligt medlemsskab af ERM2.

Det konkluderes i Den Europæiske Centralbanks (ECB) Konvergensrapport fra juni 2020, at de fremskridt, som EU-medlemsstater uden for euroområdet har gjort i retning af økonomisk konvergens med eurolandene siden 2018, har været blandede. Der er dog taget vigtige skridt til at nedbringe de finanspolitiske ubalancer. Rapporten, der offentliggøres hvert andet år, indeholder en vurdering af de fremskridt i retning af indførelse af euroen, som de for tiden syv EU-lande, der ikke har indført euroen, har gjort.

Bulgarien og Kroatien har indgået en række forpligtelser på politikområder, der er meget relevante for en gnidningsløs deltagelse i ERM2. På grund af skæringsdatoerne for den økonomiske analyse i denne rapport bliver det først muligt at foretage en fuldstændig vurdering af effekten af coronaviruspandemien (covid-19) på konvergensudviklingen i den næste rapport, som efter planen bliver offentliggjort i 2022.

Hvad angår kriteriet vedrørende prisstabilitet, er de betragtede landes overholdelse af dette kriterium blevet forringet i forhold til den situation, der blev beskrevet i den foregående konvergensrapport. I Bulgarien, Polen, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn lå inflationen et godt stykke over referenceværdien på 1,8 pct., mens den lå under referenceværdien i Sverige og et godt stykke under i Kroatien. I de kommende år forventes inflationen at falde i de fleste af de betragtede lande. I 2020 forventes deflationspresset at blive understøttet af det kraftige fald i oliepriserne.

I 2019 havde alle de betragtede lande på nær ét en offentlig budgetsaldo inden for referenceværdien på 3 pct. En procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev indledt i Rumænien i april 2020. Selvom gældskvoten i Kroatien og Ungarn overstiger grænseværdien på 60 pct. af BNP, var den for begge landes vedkommende faldende indtil udgangen af 2019. Både det offentlige underskud og gældskvoterne forventes at stige i alle syv lande som følge af både den markante nedgang i den økonomiske aktivitet og de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet som reaktion på pandemien.

Ingen af de betragtede lande deltager i ERM2 på nuværende tidspunkt, men Bulgarien og Kroatien ansøgte i henholdsvis 2018 og 2019 officielt om optagelse i mekanismen. De to lande har med forpligtende politikker taget væsentlige skridt i retning af at blive optaget i ERM2 i nær fremtid. I referenceperioden for konvergensundersøgelsen var den bulgarske lev fastlåst til euroen (til en kurs på 1,95583 lev pr. euro) inden for rammerne af et currency board. Den kroatiske kuna blev handlet til en stramt styret flydende valutakurs, som udviste lav volatilitet over for euroen. De fleste af de øvrige betragtede valutaer blev handlet inden for rammerne af fleksible valutakurssystemer og oplevede – for de flestes vedkommende – høj volatilitet i valutakurserne, især under spændingerne på de finansielle markeder i marts 2020.

For så vidt angår konvergensen i de lange renter, lå den lange rente kun over referenceværdien på 2,9 pct. i ét af de betragtede lande, Rumænien. Bulgarien og Sverige havde de laveste lange renter.

De institutionelle forhold er fortsat en anden vigtig faktor for konvergensens holdbarhed over tid. Med undtagelse af Sverige er institutionernes og forvaltningens kvalitet forholdsvis svag i de betragtede lande – navnlig i Bulgarien, Rumænien, Kroatien og Ungarn.

I ingen af de undersøgte lande lever den juridiske ramme endnu fuldstændig op til de krav, der stilles for at indføre euroen.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Eszter Miltényi-Torstensson, tlf.: +49 69 1344 8034.

Anm.:

• ECB's konvergensrapport gennemgår den økonomiske og juridiske konvergens i EU-medlemsstater uden for euroområdet hvert andet år, eller på anmodning at et specifikt land. Rapporten indeholder en vurdering af, om der er opnået vedvarende konvergens med euroområdet, om den nationale lovgivning er forenelig med EU's retlige rammer, og om de pågældende nationale centralbanker opfylder lovkravene. På grund af sin "opt-out"-klausul er Danmark kun omfattet af vurderingen, hvis landet anmoder om det.
• Skæringsdatoen for statistikken i denne konvergensrapport var 7. maj 2020. Referenceperioden for kriteriet vedrørende prisstabilitet og den lange rente går fra april 2019 til marts 2020. Hvad angår valutakurserne, går referenceperioden fra 1. april 2018 til 31. marts 2020. Historiske data vedrørende budgetstillingerne dækker perioden frem til 2019. Prognoserne er baseret på Europa-Kommissionens økonomiske prognose (forår 2020) og de betragtede landes seneste konvergensprogrammer samt andre oplysninger, der er relevante i forbindelse med en fremadrettet undersøgelse af konvergensens vedvarende holdbarhed.
• Siden november 2014 deltager alle lande, der tiltræder euroområdet, også i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) og de andre elementer af bankunionen. Banksystemet i det pågældende land skal gennemgå en omfattende vurdering, som foretages af ECB. Bulgarien og Kroatien har ansøgt om et tæt samarbejde med ECB på tilsynsområdet, og deres banksystemer har gennemgået en omfattende vurdering, der for Bulgariens vedkommende blev afsluttet 26. juli 2019 og for Kroatiens vedkommende 5. juni 2020.