SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Letland indfører euroen

1. januar 2014
  • Euroen er indført i Letland
  • Latvijas Banka indtræder i Eurosystemet

I dag blev euroen indført i Letland. Antallet af lande i Den Europæiske Union (EU), som anvender den fælles europæiske valuta, er hermed steget til 18, hvilket bringer antallet af europæere, der har euroen som fælles valuta, op på ca. 333 millioner.

Mario Draghi, ECB's formand, udtaler: "På ECB's styrelsesråds vegne hilser jeg denne nye udvidelse af euroområdet velkommen. Letland har fortjent sin plads som en integreret del af Den Økonomiske og Monetære Union.

Med Letlands indførelse af euroen bliver Latvijas Banka, Letlands nationale centralbank, medlem af Eurosystemet, euroområdets centralbanksystem, som består af ECB og – fra i dag – de 18 nationale centralbanker i de EU-lande, som har indført euroen. I overensstemmelse med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank har Latvijas Banka indbetalt resten af sit kapitalindskud i ECB og overført sit bidrag til ECB's valutareserveaktiver.

Der blev allerede taget højde for integreringen af de lettiske monetære finansielle institutioner (MFI'er) i euroområdets banksektor pr. 1. januar 2014 ved offentliggørelsen af likviditetsbehovet i euroområdet og ved benchmarktildelingen den 27. december 2013. Eurosystemets lettiske modparter kan deltage i ECB's primære markedsoperationer annonceret efter den 1. januar 2014.

Listen over MFI'er med hjemsted i Letland, som skal opfylde reservekravene, bliver snart offentliggjort på ECB's websted, ligesom de tilsvarende lister for de øvrige EU-lande, der har indført euroen. Der er også fastsat en overgangsreservekravsperiode (fra 1. til 14. januar 2014) til indførelsen af mindstereservekrav for de lettiske MFI'er. Aktiver, som befinder sig i Letland, og som kan anvendes til sikkerhedsstillelse i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, vil også blive tilføjet på euroområdets liste over belånbare omsættelige aktiver, som findes på ECB's websted.

Forespørgsler fra medierne kan rettes til Niels Bünemann på tlf.: +49 69 1344 6594.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt