En pengepolitisk værktøjskasse, der er egnet til formålet
Vores mål er at sikre, at inflationen – den hastighed, hvormed priserne på varer og tjenesteydelser ændrer sig over tid – forbliver på 2 pct. på mellemlangt sigt. For at opnå dette bruger vi vores pengepolitiske værktøjer til at påvirke omkostningerne ved at låne penge.
Vores vigtigste værktøj er vores officielle renter – også kaldet "politiske renter". Derudover kan vi bruge yderligere værktøjer, afhængigt af hvad situationen kræver. Disse værktøjer kan enten bidrage til at styrke vores pengepolitiske stilling eller til at sikre, at de finansielle markeder fungerer korrekt, således at virkningerne af vores pengepolitiske beslutninger mærkes ligeligt i hele euroområdets økonomi. Hvis vi har brug for det, kan vi også udvikle nye politiske instrumenter - altid med fokus at opnå resultater og samtidig holde eventuelle bivirkninger på et minimum. Alt dette sikrer, at vi altid er rustet til at reagere på en foranderlig og usikker verden.