Hvad er overskudslikviditet?
28. december 2017 (senest opdateret: 31. oktober 2023)
Visse pengepolitiske værktøjer tilfører penge til banksystemet. Det kan medføre, at der er flere penge til rådighed, end bankerne egentlig har brug for. De penge kalder vi for "overskudslikviditet". Lad os se nærmere på, hvad det betyder, og hvor overskudslikviditeten kommer fra.
Vi vil først se på, hvad likviditet er, og hvor den kommer fra
Ved "likviditet" forstås de penge, som forretningsbankerne ligger inde med. En del af likviditeten holdes som kontanter i bankernes egne bokse, men det er hovedsagelig penge, der står på deres konto i centralbanken. De likvide midler, som forretningsbanker har i en centralbank, kaldes ofte "centralbankreserver".
En centralbank tilfører primært likviditet med sine pengepolitiske operationer. I ECB er det vores markedsoperationer og opkøb af aktiver.
Hvad bruges likviditet til?
Bankerne bruger likviditeten til at opfylde deres kortfristede forpligtelser som fx betalinger og til kunder, der hæver penge på deres konto. De bruger også likviditet til at opfylde de reservekrav, som centralbankerne fastsætter.
For centralbankerne er den likviditet, de stiller til rådighed – især hvor meget og til hvilken pris – en vigtig måde, hvorpå de kan påvirke forholdene på de finansielle markeder og sørge for, at pengepolitikken slår igennem.
Hvis der er mindre likviditet til rådighed, eller den er dyrere, vil det påvirke bankernes beslutninger om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser de yder og selv optager lån. Eksperterne kalder det stramning af finansieringsvilkårene.
Og med strammere finansieringsvilkår og højere renter er personer og virksomheder mere tilbageholdende med at låne, så de forbruger eller investerer mindre. Resultatet er afkøling af økonomien og faldende inflation.
Det modsatte gør sig også gældende. Når bankerne har mere, og billigere, likviditet til rådighed, er personer og virksomheder mere villige til at låne. Denne lempelse af finansieringsvilkårene stimulerer bankernes långivning og sætter skub i økonomien.
Hvis det er likviditet, hvad er så overskudslikviditet?
Overskudslikviditet er de penge i banksystemet, der er tilbage, efter at bankerne har opfyldt specifikke krav om, at de skal holde mindstereserver. Bankerne skal holde mindstereserverne til dækning af visse passiver, hovedsagelig kundernes indeståender. De har midlerne stående på deres anfordringskonto i deres nationale centralbank.
Denne overskydende likviditet kan bevæge sig rundt i banksystemet, når bankerne handler med hinanden.
Hvorfor er der overskudslikviditet i banksystemet?
Den finansielle krise i 2008 var skelsættende. Før krisen vurderede ECB, hvor meget likviditet euroområdets banksystem som helhed havde behov for, og stillede derefter det relevante beløb til rådighed for bankerne. Det skete gennem lån, som blev udbudt i regelmæssige markedsoperationer. Bankerne bød derefter på lånene ligesom i en auktion. Hvis en banks bud blev accepteret, kunne den dække sine behov eller låne pengene ud til andre banker i det, der kaldes "interbankudlån".
Men efter Lehman Brothers' konkurs fik bankerne mindre og mindre tillid til hinanden. Og de ophørte stort set med at låne hinanden penge. På grund af den herskende mistillid var de tilbøjelige til at ty til centralbanken som den eneste pålidelige kilde til likviditet. De bød mere aggressivt på ECB's markedsauktioner og pressede hermed udlånsrenterne op. Derfor gik ECB på daværende tidspunkt over til at stille så meget likviditet til rådighed, som bankerne havde brug for, til en fast rente (kaldet "fuld tildeling til fast rente"). Bankerne skulle naturligvis til gengæld stille tilstrækkelig sikkerhed som garanti for det beløb, de anmodede om.
Under den nye ordning mente bankerne, at de hellere måtte anmode om lidt mere likviditet, end de havde brug for. Flere og flere banker begyndte at "hamstre" likviditet blot for at være på den sikre side. Og banksystemet som helhed endte med at anmode om mere likviditet, end det var strengt nødvendigt for at opfylde kortfristede forpligtelser og reservekrav. Det skabte overskudslikviditet i banksystemet.
Forretningsbankerne kan indsætte deres overskudslikviditet i centralbanken, enten på en anfordringskonto eller på centralbankens indlånsfacilitet. ECB's styrelsesråd fastsætter renten på indlånsfaciliteten, som er en af de tre pengepolitiske renter. Renten for anfordringskonti er nul.
Hvor står vi så nu med denne overskudslikviditet?
Bankerne kan stadig få al den likviditet, de har brug for, under vores ordning med fuld tildeling til fast rente, som stadig anvendes.
I en periode var overskudslikviditeten i banksektoren vokset yderligere som følge af ECB's opkøb af aktiver og målrettede langfristede markedsoperationer.
Opkøbsprogrammerne lempede pengepolitikken mere på et tidspunkt, hvor renten ikke kunne sættes mere ned. Siden november 2022 har der dog været mindre og mindre overskudslikviditet. Det skyldes hovedsagelig, at bankerne gradvis tilbagebetaler de penge, de har lånt i vores målrettede langfristede markedsoperationer. En anden årsag er, at Eurosystemet siden marts 2023 har reduceret sine porteføljer af pengepolitiske værdipapirer.