SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
  • PRESSEMEDDELELSE

Velgørenhedskoncert for Ukraine i Staatsoper Berlin

2. marts 2022

Den Europæiske Centralbank (ECB) og Deutsche Bundesbank støtter en koncert for fred, som er arrangeret af Staatsoper Berlin sammen med operaens orkester og kor under musikalsk ledelse af Daniel Barenboim. Koncerten finder sted i Berlin søndag den 6. marts 2022 kl. 11.00 CET.

Koncerten overværes af formanden for ECB Christine Lagarde og formanden for Bundesbank Joachim Nagel. De har begge givet udtryk for deres forfærdelse over Ruslands angreb på Ukraine. "I denne mørke stund for Europa går vores tanker til den ukrainske befolkning", sagde Christine Lagarde, og Joachim Nagel udtalte: "Vores tanker er hos alle de mennesker, der lider under dette chokerende angreb. Det er vigtigt, at vi står sammen og viser vores solidaritet."

ECB, Bundesbank og andre centralbanker i Eurosystemet støtter velgørenhedskampagnen med egne donationer. Overskuddet fra koncerten og yderligere donationer går ubeskåret til FN's Ukraine Humanitarian Fund, som yder humanitær hjælp til den ukrainske befolkning. Til dette formål har Bundesbank oprettet en donationskonto til bidrag til Ukraine Humanitarian Fund.

Deutsche Bundesbank

IBAN: DE50 5040 0000 0050 4050 40

BIC MARKDEFFXXX

Formål med donation: Ukraine Humanitarian Fund

Koncerten livestreames desuden på rbbKultur.

Henvendelser fra medierne kan rettes til Peter Ehrlich, tlf.: +49 69 1344 8320.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt