Eurosystemets konsoliderede balance pr. 15. november 2013
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 15. november 2013, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 0,1 mia. euro til 206,9 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner. I den foregående uge gennemførte Eurosystemet ikke nogen likviditetstilførende transaktioner i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 0,9 mia. euro til 350,7 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 1 mia. euro til 922,6 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 19,7 mia. euro til 68 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 11 mia. euro til 494 mia. euro. Onsdag den 13. november 2013 udløb en primær markedsoperation på 89,5 mia. euro, og en ny på 87,7 mia. euro med en løbetid på en uge blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 184 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til samme værdi.
I løbet af ugen blev langfristede markedsoperationer på 5,8 mia. euro tilbagebetalt før udløb.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (det samme som i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 43,9 mia. euro (mod 62,4 mia. euro i ugen før).
Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) forblev uændret på 241,6 mia. euro. I ugen, der sluttede den 15. november 2013, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 184,1 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 42 mia. euro og 15,5 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 1,3 mia. euro til 231,9 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 343.920 | 0 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 244.216 | 347 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 82.523 | −168 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 161.693 | 514 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 22.467 | 97 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 19.111 | 402 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 19.111 | 402 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 721.884 | −7.802 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 87.744 | −1.780 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 634.139 | −6.021 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 0 | −2 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 1 | 0 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 83.992 | 780 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 592.233 | −942 | |
7.1 | Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde | 241.554 | 0 | |
7.2 | Andre værdipapirer | 350.679 | −942 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 28.328 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 242.867 | 704 | |
Aktiver i alt | 2.299.017 | −6.413 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 922.566 | −1.015 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 459.760 | −17.486 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 231.888 | 1.319 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 43.861 | −18.581 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 184.000 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 11 | −223 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 5.328 | −210 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 106.442 | 17.358 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 68.028 | 19.713 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 38.414 | −2.355 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 122.724 | −6.771 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 1.327 | −5 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 4.929 | 387 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 4.929 | 387 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 53.565 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 227.421 | 1.329 | |
11 | Revalueringskonti | 304.534 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 90.420 | 0 | |
Passiver i alt | 2.299.017 | −6.413 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt