PRESSEKONFERENCE

Christine Lagarde, formand for ECB,
Boris Vujčić, næstformand for ECB

Frankfurt am Main, 29. oktober 2026

God eftermiddag. Næstformanden og jeg vil gerne byde jer velkommen til denne pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Energipriserne stiger fortsat, hvilket udgør en opadrettet risiko for inflationsudsigterne og en nedadrettet risiko for vækstudsigterne. Den fulde effekt af energistødet slår stadig igennem, den underliggende inflation er indtil videre generelt forblevet stabil, og lønningerne påvirkes ikke væsentligt på nuværende tidspunkt. Energistødets øgede omfang og varighed, samt konsekvenserne for indirekte og anden runde-effekter, forventes at presse inflationen op og dæmpe væksten. De finansielle forhold er blevet strammet siden vores sidste møde, hvilket formentlig vil påvirke inflationen og væksten negativt. Styrelsesrådet arbejder målrettet med at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt.

Vi er fortsat godt rustet til at navigere i den aktuelle meget usikre situation. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres især på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

De beslutninger, der blev truffet i dag, er beskrevet i en pressemeddelelse, som kan findes på vores websted.

Jeg vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

De seneste oplysninger viser, at euroområdets økonomi fortsatte med at vokse i årets 3. kvartal. Servicesektoren er kommet sig efter en svækkelse i begyndelsen af konflikten i Mellemøsten. Fremstillingssektoren, digitale tjenester og eksporten drager fordel af AI-relaterede virksomhedsinvesteringer. Offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar understøtter også aktiviteten. Disse faktorer forventes fortsat at understøtte væksten på kort sigt. Samtidig har de fornyede energiprisstigninger ramt forbrugertilliden, og højere finansieringsomkostninger vil sandsynligvis påvirke væksten negativt.

Arbejdsløsheden forblev 6,4 pct. i august. Væksten i beskæftigelsen og arbejdsstyrken er fortsat afdæmpet, mens produktiviteten gradvis stiger.

På mellemlangt sigt forventes en voksende tillid og stigende realindkomster som følge af gradvist faldende energipriser og et robust arbejdsmarked at styrke den indenlandske efterspørgsel. Investering i AI-relaterede aktiviteter og offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar forventes også fortsat at støtte væksten. Eksportvæksten forventes at stige som følge af styrkelse af den udenlandske efterspørgsel.

En højere potentiel vækst kræver strukturreformer og skal understøttes af sunde offentlige finanser. Finanspolitisk holdbarhed er afgørende for den bredere økonomiske stabilitet. De finanspolitiske reaktioner på energistødet forventes at blive midlertidige, målrettede og skræddersyede. Forenkling og harmonisering af regler i hele EU's indre marked, fremskyndelse af energiomstillingen og fuldførelse af opsparings- og investeringsunionen er vigtige elementer til at gøre vores økonomi mere dynamisk og modstandsdygtig. Da processen med at nå til enighed om den retlige ramme for den digitale euro går ind i sin afsluttende fase, gentager vi vigtigheden af at nå til enighed om pakken om en fælles valuta så hurtigt som muligt.

Inflation

Inflationen steg til 3,8 pct. i september fra 3,2 pct. i august. Inflationen i energipriserne steg mærkbart til 18,9 pct. fra 14,3 pct. i august. Diesel- og benzinpriserne nåede nye højder i september, hvilket delvis afspejler høje raffineringsmarginer. Inflationen ekskl. energi steg til 2,3 pct. i september fra 2,1 pct. i august. Fødevareinflationen steg til 1,3 pct. fra 1,1 pct. Inflationen i servicesektoren steg til 3,2 pct. i september fra 3,0 pct. i august, mens vareinflationen faldt fra 1,2 pct. til 1,1 pct.

Indikatorerne for den underliggende inflation er stort set forblevet stabile, selvom tidlige stadier af priskæden peger på et opadrettet pres. Lønpresset forbliver moderat. Lønsummen pr. ansat steg med 3,3 pct. i 2. kvartal, et fald fra 3,6 pct. i 1. kvartal, mens den stigende produktivitet har været med til at begrænse væksten i enhedslønomkostningerne. Ifølge vores fremadrettede løntracker tyder det på, at væksten i den overenskomstmæssige løn vil svinge mellem 2,5 pct. og 2,8 pct. i resten af 2026 og ligge på et gennemsnit på 2,6 pct. i de første tre kvartaler af 2027. Inflationsforventningerne på kort sigt er steget, men de fleste mål for inflationsforventningerne på langt sigt ligger på omkring 2 pct., hvilket understøtter en stabilisering af inflationen omkring målet på mellemlangt sigt.

Energipriserne er steget mere end antaget i basisscenariet i ECB's stabs fremskrivninger i september. Dette får sandsynligvis inflationen til at stige yderligere på kort sigt og holde den samlede inflation et godt stykke over målet i de kommende kvartaler. Derefter forventes en faldende energiinflation sammen med konsekvenserne af højere renter at understøtte en tilbagevenden til inflationsmålet.

Risikovurdering

De risici, der knytter sig til vækstudsigterne, er nedadrettede. Dette skyldes især konflikten i Mellemøsten og den seneste udvikling i Ruslands uberettigede krig mod Ukraine. Fortsatte forstyrrelser af energiforsyningen kan få energipriserne til at stige yderligere og i længere tid end forventet på nuværende tidspunkt. Dette vil i så fald påvirke realindkomsterne, udgifterne og investeringerne negativt. En forværring af stemningen på de globale finansielle markeder eller yderligere afsmitning på de globale obligationsmarkeder kan føre til stramninger af de finansielle forhold og dermed dæmpe efterspørgslen. Finanspolitisk usikkerhed kan også føre til yderligere stramning af de finansielle forhold og svække tilliden og dermed reducere forbruget og investeringerne. En genopblussen af handelsspændingerne mellem store økonomier kan forstyrre forsyningskæderne yderligere, reducere eksporten og svække forbruget og investeringerne. Væksten kan derimod vise sig at blive højere, hvis økonomien og energimarkederne hurtigere end forventet tilpasser sig de forstyrrelser, der er forårsaget af de igangværende konflikter, eller hvis de bliver løst vedvarende. Desuden kan euroområdets virksomheders indførelse af nye teknologier, offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar samt reformer til at øge produktiviteten og fuldføre EU's indre marked øge væksten mere end forventet.

De risici, der knytter sig til inflationsudsigterne, er opadrettede. Dette skyldes især konflikten i Mellemøsten og den seneste udvikling i Ruslands uberettigede krig mod Ukraine. Energistødet kan forværres yderligere, og dets virkning på andre priser og lønninger kan blive stærkere end forventet på nuværende tidspunkt. Navnlig gaspriserne kan stige, hvis forsyningen forstyrres yderligere, eller en usædvanlig kold vinter falder sammen med lave lagerniveauer. Jo længere energipriserne forbliver høje, desto større er sandsynligheden for, at de får inflationen generelt til at stige gennem indirekte effekter og anden runde-effekter. Fornyede handelsspændinger kan medføre mere fragmenterede globale forsyningskæder, begrænse forsyningen af kritiske råvarer og øge kapacitetsbegrænsningerne i euroområdets økonomi. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold, potentielt forstærket af "El Niño"-forhold, og de aktuelle klima- og naturkriser resultere i højere fødevarepriser end forventet. Inflationen kan derimod vise sig at blive lavere, hvis de igangværende geopolitiske konflikter bliver løst vedvarende, eller hvis indirekte effekter eller anden runde-effekter af det højere energiprisstød viser sig at være mindre udtalte end forventet. Mere ustabile finansielle markeder med større risikoaversion kan sammen med højere lange renter påvirke efterspørgslen negativt og dermed også sænke inflationen.

Finansielle og monetære forhold

Der er sket en stramning af de finansielle forhold siden vores sidste møde. Renterne er steget generelt, mens aktiekurserne er faldet.

Omkostningerne ved markedsbaseret gæld for virksomheder steg til 4,1 pct. i august fra 4,0 pct. i juli, mens bankernes udlånsrenter over for virksomheder forblev 3,8 pct. Den årlige vækst i bankernes udlånsrenter over for virksomheder aftog til 4,2 pct. i august og september fra 4,4 pct. i juli, mens den årlige vækst i udstedelsen af virksomhedsobligationer steg til 4,2 pct. i september, en stigning fra 3,8 pct. i august og 3,5 pct. i juli. Kreditstandarderne for lån til virksomheder blev strammet i 3. kvartal, som angivet i vores seneste undersøgelse af bankernes udlån, idet bankerne udtrykker bekymring over den økonomiske risiko, som deres kunder står overfor. Trods større behov for finansiering af lagre og driftskapital faldt efterspørgslen efter erhvervslån, navnlig på grund af højere renter.

Realkreditrenterne steg til 3,6 pct. i august fra 3,5 pct. i juli, mens væksten i realkreditudlånet faldt til 3,0 pct. i september. Kreditstandarderne for realkreditlån var uændrede i 3. kvartal, mens efterspørgslen efter realkreditlån faldt markant på grund af de højere renter.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Styrelsesrådet arbejder målrettet med at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder klar til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.

I er nu velkommen til at stille spørgsmål.

Hvad angår den nøjagtige ordlyd, som Styrelsesrådet nåede til enighed om, henvises til den engelske version.