Eurosystemets konsoliderede balance pr. 26. august 2011
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 26. august 2011, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 4,0 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld, der trådte i kraft den 27. september 2009) og en anden centralbank i Eurosystemets handel med guldmønter.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 0,8 mia. euro til 176,8 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og som følge af en likviditetstilførende transaktion i amerikanske dollar. Den 25. august 2011 udløb en operation på 0,5 mia. amerikanske dollar med en løbetid på syv dage. Denne operation blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har indgået med Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,3 mia. euro til 335,0 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 4,4 mia. euro til 850,2 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 10,9 mia. euro til 62,5 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 46,4 mia. euro til 289,9 mia. euro. Onsdag den 24. august 2011 udløb en primær markedsoperation på 147,7 mia. euro, og en ny på 133,7 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 96,0 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 110,5 mia. euro.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (mod 0,1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 121,2 mia. euro (mod 105,9 mia. euro i ugen før).
Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 5,3 mia. euro til 175,3 mia. euro. Denne stigning skyldtes nettoresultatet af afviklede opkøb under Securities Markets Programme og indfrielsen af værdipapirer under Securities Markets Programme. I ugen, der sluttede den 26. august 2011, udgjorde den samlede værdi af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme og porteføljen i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds derfor henholdsvis 115,6 mia. euro og 59,7 mia. euro. Regnskabsmæssigt er begge porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 47,8 mia. euro til 197,0 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 363.248 | −4 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 214.935 | −941 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 75.959 | 1 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 138.975 | −942 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 27.901 | 588 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 18.750 | −1.405 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 18.750 | −1.405 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 524.581 | −14.113 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 133.674 | −14.015 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 390.830 | 0 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 0 | −90 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 77 | −8 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 49.828 | 733 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 510.325 | 5.656 | |
7.1 | Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde | 175.309 | 5.324 | |
7.2 | Andre værdipapirer | 335.015 | 332 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 33.944 | 1 | |
9 | Andre aktiver | 328.122 | 4.472 | |
Aktiver i alt | 2.071.633 | −5.013 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 850.189 | −4.398 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 431.687 | −15.590 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 196.998 | −47.832 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 121.190 | 15.279 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 110.500 | 14.500 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 2.998 | 2.462 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 4.660 | 2.480 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 70.910 | 10.581 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 62.528 | 10.868 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 8.382 | −287 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 44.596 | −308 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 2.083 | 494 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 11.773 | −90 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 11.773 | −90 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 52.170 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 205.427 | 1.818 | |
11 | Revalueringskonti | 316.657 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 81.481 | 0 | |
Passiver i alt | 2.071.633 | −5.013 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt