SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 14. januar 2011

18. januar 2011

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 14. januar 2011, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 1 mio. euro, hvilket skyldtes nettoresultatet af to centralbanker i Eurosystemets handel med guldmønter.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 0,5 mia. euro til 180,8 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Ekstraordinære operationer
Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
13. januar 2011 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 70 mio. USD 70 mio.

De likviditetstilførende transaktioner blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer, end dem der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 0,8 mia. euro til 324,3 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 7,1 mia. euro til 827,8 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 1,1 mia. euro til 80,4 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 41,6 mia. euro til 296,7 mia. euro. Onsdag den 12. januar 2011 udløb en primær markedsoperation på 195,7 mia. euro, og en ny på 180,1 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 73,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 74 mia. euro.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (næsten det samme som i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 107,2 mia. euro (mod 81 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 2,2 mia. euro til 137,2 mia. euro. Stigningen skyldtes nettoresultatet af afviklede opkøb under Securities Markets Programme og løbetiden af værdipapirer i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 14. januar 2011, udgjorde den samlede værdi af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme og porteføljen i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds derfor henholdsvis 76,4 mia. euro og 60,8 mia. euro. Regnskabsmæssigt er begge porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 31 mia. euro til 145,9 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 367.431 −1
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 226.578 1.567
2.1 Tilgodehavender hos IMF 71.395 0
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 155.183 1.567
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 25.987 −783
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 20.672 1.329
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 20.672 1.329
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 478.354 −15.609
5.1 Primære markedsoperationer 180.081 −15.611
5.2 Langfristede markedsoperationer 298.217 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 32 −13
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 24 15
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 45.042 −1.803
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 461.477 3.042
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 137.165 2.238
7.2 Andre værdipapirer 324.312 804
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 34.954 0
9 Andre aktiver 296.652 3.510
Aktiver i alt 1.957.146 −8.748
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 827.774 −7.056
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 327.530 −4.974
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 145.872 −30.990
2.2 Indlånsfacilitet 107.200 26.234
2.3 Indskud med fast løbetid 74.000 500
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 458 −718
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.864 570
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 88.211 −1.105
5.1 Offentlig forvaltning og service 80.432 −1.130
5.2 Andre forpligtelser 7.778 25
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 46.704 3.115
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 2.446 293
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 14.725 −16
8.1 Indlån og andre forpligtelser 14.725 −16
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.552 0
10 Andre forpligtelser 182.323 425
11 Revalueringskonti 331.545 −1
12 Kapital og reserver 78.472 0
Passiver i alt 1.957.146 −8.748
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt