SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
PRESSEMEDDELELSE

Slovenien indtræder i euroområdet

2. januar 2007

I går den 1. januar 2007 blev euroen indført i Slovenien. Slovenien er dermed det 13. EU-land, som indfører den fælles valuta, og det første af de nye EU-lande, der indtræder i Den Økonomiske og Monetære Union i Europa. Den Europæiske Centralbank (ECB) hilser denne seneste udvidelse af euroområdet velkommen.

Som følge af Sloveniens indførelse af euroen er Banka Slovenije nu fuldgyldigt medlem af Eurosystemet med samme rettigheder og forpligtelser som de 12 nationale centralbanker i de øvrige EU-lande, som har indført euroen. I overensstemmelse med artikel 49 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank har Banka Slovenije indbetalt resten af sit kapitalindskud i ECB. Banka Slovenije har også overført til ECB sit bidrag til ECBs valutareserver.

Der blev allerede taget højde for integreringen af de slovenske monetære finansielle institutioner i euroområdets banksektor pr. 1. januar 2007 ved offentliggørelsen af likviditetsbehovet i euroområdet og ved benchmarktildelingen den 27. og 28. december 2006. Eurosystemets slovenske modparter kan deltage i Eurosystemets primære markedsoperationer for første gang den 3. januar 2007.

Listen over monetære finansielle institutioner med hjemsted i Slovenien, som skal opfylde reservekravene, er offentliggjort på ECBs websted ligesom de tilsvarende lister for de øvrige EU-lande, der har indført euroen. Listen over aktiver i Slovenien, der kan stilles som sikkerhed i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, findes også på ECBs websted.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt