Eurosystemets konsoliderede balance pr. 30. december 2011
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 30. december 2011, steg guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 3,6 mia. euro. Stigningen afspejlede kvartalsvise revalueringer og en centralbank i Eurosystemets salg af guldmønter.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 9,3 mia. euro til 273,3 mia. euro. Ændringen skyldtes hovedsagelig virkningen af den kvartalsvise revaluering af aktiver og passiver samt kunde- og porteføljetransaktioner udført af centralbanker i Eurosystemet.
Som følge af transaktioner, som ECB gennemførte i forbindelse med likviditetstilførende ordninger med centralbanker uden for euroområdet, var der i ugen, der sluttede den 30. december 2011, udestående tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet (aktivpost 4) til en værdi af 1,5 mia. euro.
Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 7,2 mia. euro til 344,8 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 2,3 mia. euro til 888,7 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 0,6 mia. euro til 65,5 mia. euro.
ECB meddelte den 16. december 2010, at den indskudte kapital ville blive udvidet med 5 mia. euro med virkning fra den 29. december 2010. For at lette overførslen af indbetalingerne af kapital til ECB indbetaler de nationale centralbanker i euroområdet det supplerende bidrag til kapitalen på 3,5 mia. euro i tre årlige bidrag. Det første bidrag på 1,2 mia. euro blev indbetalt ved udgangen af 2010, og det andet bidrag på 1,2 mia. euro blev indbetalt den 28. december 2011. Indbetalingen gav anledning til Eurosystem-interne mellemværender, men da sådanne mellemværender altid elimineres i forbindelse med konsolideringsprocessen, har kapitaludvidelsen ikke medført nogen ændring under kapital og reserver (passivpost 12) i Eurosystemets konsoliderede balance. Kapitaludvidelsen vil dog blive afspejlet i ECB’s årsregnskab, der offentliggøres i marts 2012.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 18,3 mia. euro til 237,6 mia. euro. Onsdag den 28. december 2011 udløb en primær markedsoperation på 169 mia. euro, og en ny på 144,8 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 211 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 211 mia. euro.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 14,8 mia. euro (mod 6,1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 413,9 mia. euro (mod 411,8 mia. euro i ugen før).
Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde (aktivpost 7.1), steg med 0,8 mia. euro til 273,9 mia. euro på grund af afviklede opkøb under Securities Markets Programme, indfrielsen af værdipapirer under det første program til opkøb af covered bonds og justeringer ultimo kvartalet. I ugen, der sluttede den 30. december 2011, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 211,9 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 58,8 mia. euro og 3,1 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 41,5 mia. euro til 223,5 mia. euro.
Revaluering af Eurosystemets aktiver og passiver ultimo kvartalet
I overensstemmelse med de harmoniserede bogføringsregler for Eurosystemet revalueres Eurosystemets beholdninger af guld, fremmed valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter til markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal. Nettovirkningen af revalueringen på hver balancepost pr. 31. december 2011 fremgår af den særskilte kolonne " Ændring i forhold til ugen før pga. justeringer ultimo kvartalet". Guldprisen og de vigtigste kurser anvendt ved revalueringen af balanceposterne var følgende:
Guld: EUR 1.216,864 pr. fine oz.
USD: 1,2939 pr. EUR
JPY: 100,20 pr. EUR
Særlige trækningsrettigheder (SDR): EUR 1,1867 pr. SDR
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)justeringer ultimo kvartalet |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 423.458 | −1 | 3.636 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 244.621 | −246 | 8.041 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 85.655 | 0 | 2.142 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 158.966 | −246 | 5.899 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 98.226 | −338 | 3.210 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 25.355 | −620 | −7 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 25.355 | −620 | −7 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 863.568 | −15.562 | 0 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 144.755 | −24.269 | 0 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 703.894 | 0 | 0 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 14.823 | 8.692 | 0 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 97 | 16 | 0 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 78.652 | −16.337 | 0 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 618.637 | 8.172 | −163 | |
7.1 | Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde | 273.854 | 363 | 450 | |
7.2 | Andre værdipapirer | 344.783 | 7.808 | −613 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 33.926 | −2 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 349.184 | 7.733 | 4.877 | |
Aktiver i alt | 2.735.628 | −17.202 | 19.594 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)justeringer ultimo kvartalet |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Seddelomløb | 888.676 | −2.262 | 0 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 849.477 | −38.754 | 0 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 223.539 | −41.502 | 0 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 413.882 | 2.069 | 0 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 211.000 | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 1.056 | 679 | 0 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 2.423 | −957 | 0 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 79.603 | 2.071 | 2 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 65.467 | −561 | 1 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 14.137 | 2.632 | 1 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 156.873 | 24.669 | 26 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 4.566 | −698 | 206 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 9.027 | −40 | 437 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 9.027 | −40 | 437 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 55.942 | 0 | 1.456 | |
10 | Andre forpligtelser | 213.521 | −1.231 | 6.705 | |
11 | Revalueringskonti | 394.031 | 0 | 10.754 | |
12 | Kapital og reserver | 81.489 | 1 | 7 | |
Passiver i alt | 2.735.628 | −17.202 | 19.594 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt