Eurosystemets konsoliderede balance pr. 27. maj 2011
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 27. maj 2011, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) forblev stort set uændret på 176,2 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner.
Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) steg med 1,2 mia. euro til 337,4 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 2,1 mia. euro til 834,1 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 7,2 mia. euro til 65 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 4,2 mia. euro til 343,1 mia. euro. Onsdag den 25. maj 2011 udløb en primær markedsoperation på 119,4 mia. euro, og en ny på 116,1 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 76 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 75 mia. euro. Torsdag den 26. maj 2011 udløb en langfristet markedsoperation på 39,8 mia. euro, og en ny på 48,1 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (næsten det samme som i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 19,4 mia. euro (mod 17,8 mia. euro i ugen før).
Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) forblev uændret på 135,3 mia. euro. I ugen, der sluttede den 27. maj 2011, udgjorde den samlede værdi af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme og porteføljen i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds derfor henholdsvis 74,9 mia. euro og 60,4 mia. euro. Regnskabsmæssigt er begge porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 4,4 mia. euro til 212,8 mia. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 350.669 | 0 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 219.385 | 718 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 74.886 | 73 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 144.499 | 645 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 22.941 | −825 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 19.393 | 621 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 19.393 | 621 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 437.547 | 4.800 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 116.102 | −3.296 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 321.313 | 8.037 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 82 | 48 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 50 | 12 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 47.160 | −3.361 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 472.698 | 1.240 | |
7.1 | Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde | 135.280 | 0 | |
7.2 | Andre værdipapirer | 337.418 | 1.240 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 34.521 | −6 | |
9 | Andre aktiver | 296.296 | 1.552 | |
Aktiver i alt | 1.900.610 | 4.740 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 834.123 | 2.115 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 307.180 | −3.840 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 212.761 | −4.392 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 19.382 | 1.580 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 75.000 | −1.000 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 37 | −28 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 5.495 | −267 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 72.596 | 7.176 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 64.984 | 7.210 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 7.612 | −34 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 41.131 | 705 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 1.712 | −689 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 11.820 | 547 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 11.820 | 547 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 52.612 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 186.852 | −1.019 | |
11 | Revalueringskonti | 305.890 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 81.199 | 12 | |
Passiver i alt | 1.900.610 | 4.740 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt