Eurosystemets konsoliderede balance pr. 4. juli 2008
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 4. juli 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 333 mio. euro, hvilket hovedsagelig afspejlede kvartalsvise revalueringer samt en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004).
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 1,9 mia. euro til 166 mia. euro. Ændringen skyldtes hovedsagelig virkningerne af den kvartalsvise revaluering af aktiver og passiver. Kunde- og porteføljetransaktioner udført af centralbankerne i Eurosystemet i den pågældende periode førte til et fald på 0,1 mia. euro. Torsdag den 3. juli 2008 udløb en likviditetstilførende operation i amerikanske dollar på 25 mia. dollar, og en ny operation på 25 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Operationerne blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 2,1 mia. euro (heraf 1,8 mia. euro som følge af revalueringer) til 112,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 6,5 mia. euro til 683,9 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 14,5 mia. euro til 59,9 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 53,1 mia. euro til 429,2 mia. euro. Onsdag den 2. juli 2008 udløb en primær markedsoperation på 208 mia. euro, og en ny på 154,5 mia. euro blev afviklet.
Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (næsten det samme som i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 0,3 mia. euro (mod 0,7 mia. euro i ugen før).
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 47,5 mia. euro til 179,1 mia. euro.
Revaluering af Eurosystemets aktiver og passiver ultimo kvartalet
I overensstemmelse med de harmoniserede bogføringsregler for Eurosystemet revalueres Eurosystemets beholdninger af guld, fremmed valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter til markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal. Nettovirkningen af revalueringen på hver balancepost pr. 30. juni 2008 fremgår af den særskilte kolonne "Ændring i forhold til ugen før pga. justeringer ultimo kvartalet". Guldprisen og de vigtigste kurser anvendt ved revalueringen af balanceposterne var følgende:
Guld: EUR 591,696 pr. fine oz.
USD: 1,5764 pr. EUR
JPY: 166,44 pr. EUR
Særlige trækningsrettigheder (SDR): EUR 1,0354 pr. SDR
Afsluttende bemærkning
Som nævnt i pressemeddelelsen af 22. april 2008 forhindrede særlige omstændigheder en af centralbankerne i Eurosystemet i at udarbejde sine balancer til Eurosystemets konsoliderede balance mellem den 29. februar og den 11. april 2008. De manglende balanceoplysninger fra den pågældende centralbank i Eurosystemet betød en overgang, at dataene i både Eurosystemets konsoliderede balancer, som blev offentliggjort i denne periode, og ECBs Statistical Data Warehouse var ufuldstændige. Statistical Data Warehouse indeholder nu fuldstændige data fra den pågældende centralbank i Eurosystemet. Adgang til Statistical Data Warehouse kan opnås via følgende link: http://sdw.ecb.europa.eu/.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)justeringer ultimo kvartalet |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 209.020 | −61 | −272 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 137.606 | 3.942 | −1.606 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 9.297 | −1 | −48 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 128.309 | 3.943 | −1.558 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 55.267 | −799 | −217 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 15.130 | 469 | −25 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 15.130 | 469 | −25 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 429.499 | −53.507 | 0 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 154.500 | −53.501 | 0 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 274.995 | −9 | 0 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 4 | 4 | 0 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 0 | −1 | 0 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 30.886 | −837 | 0 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 112.619 | −318 | −1.771 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 37.461 | −515 | −26 | |
9 | Andre aktiver | 377.404 | −941 | −1.334 | |
Aktiver i alt | 1.404.892 | −52.567 | −5.251 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. i)transaktioner ii)justeringer ultimo kvartalet |
|||
---|---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | |||||
i) | ii) | ||||
1 | Seddelomløb | 683.943 | 6.502 | 0 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 179.335 | −47.873 | 0 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 179.055 | −47.473 | 0 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 271 | −403 | 0 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 9 | 3 | 0 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 270 | 64 | 0 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 66.893 | −14.511 | 0 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 59.881 | −14.519 | 0 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 7.012 | 8 | 0 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 77.669 | 199 | 0 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 1.765 | −1.222 | −11 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 20.017 | 4.449 | −7 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 20.017 | 4.449 | −7 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.120 | 0 | −28 | |
10 | Andre forpligtelser | 145.848 | −171 | −1.338 | |
11 | Revalueringskonti | 152.364 | 0 | −3.867 | |
12 | Kapital og reserver | 71.668 | −4 | 0 | |
Passiver i alt | 1.404.892 | −52.567 | −5.251 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt