SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 1. februar 2013

5. februar 2013

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 1. februar 2013, steg guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 1 mio. euro, hvilket skyldtes en centralbank i Eurosystemets køb af guldmønter.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 2 mia. euro til 216,7 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar

Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
31. januar 2013 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 20 mio. USD 1 mia.
31. januar 2013 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 84 dage USD 4,1 mia. USD 0,3 mia.

De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line), som Den Europæiske Centralbank har med Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 2,4 mia. euro til 305,1 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 1,9 mia. euro til 883,9 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 53,6 mia. euro til 72,5 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 114,5 mia. euro til 625,7 mia. euro. Onsdag den 30. januar 2013 udløb en primær markedsoperation på 125,3 mia. euro, og en ny på 124,1 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 208,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til samme værdi.

I løbet af ugen udløb en langfristet markedsoperation på 6,2 mia. euro, og en ny på 3,7 mia. euro blev afviklet, mens 137,2 mia. euro blev tilbagebetalt før udløb.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var stort set uændret tæt på nul. Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 181 mia. euro (mod 207,2 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) faldt med 4,4 mia. euro til 270,9 mia. euro. Dette fald skyldtes indfrielsen af værdipapirer opkøbt under Securities Markets Programme og det første program til opkøb af covered bonds. I ugen, der sluttede den 1. februar 2013, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 205,4 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 49,1 mia. euro og 16,3 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 71,4 mia. euro til 408,2 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 438.687 1
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 255.050 1.142
2.1 Tilgodehavender hos IMF 87.346 −55
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 167.704 1.197
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 28.703 −2.507
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 22.045 49
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 22.045 49
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 1.015.482 −140.751
5.1 Primære markedsoperationer 124.149 −1.153
5.2 Langfristede markedsoperationer 891.327 −139.602
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 7 5
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 0 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 127.288 −4.032
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 575.967 −6.807
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 270.869 −4.367
7.2 Andre værdipapirer 305.099 −2.440
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 29.912 −50
9 Andre aktiver 276.561 −6.130
Aktiver i alt 2.769.695 −159.085
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 883.854 1.928
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 797.938 −97.635
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 408.150 −71.350
2.2 Indlånsfacilitet 180.957 −26.241
2.3 Indskud med fast løbetid 208.500 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 331 −45
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 6.792 217
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 107.581 −54.946
5.1 Offentlig forvaltning og service 72.546 −53.568
5.2 Andre forpligtelser 35.035 −1.378
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 179.126 −5.935
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 4.509 −380
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 7.549 1.010
8.1 Indlån og andre forpligtelser 7.549 1.010
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.952 0
10 Andre forpligtelser 234.435 −3.316
11 Revalueringskonti 407.378 0
12 Kapital og reserver 85.581 −28
Passiver i alt 2.769.695 −159.085
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt