SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 13. april 2012

17. april 2012

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 13. april 2012, forblev guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) uændret.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 0,9 mia. euro til 228 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar (se nedenfor).

Likviditetstilførende operationer i amerikanske dollar
Valørdato Transaktionstype Forfaldent beløb Nyt beløb
12. april 2012 Likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar med en løbetid på 7 dage USD 1,4 mia. USD 1,3 mia.

De likviditetstilførende transaktioner blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer end dem, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt med 0,5 mia. euro til 347 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 6,6 mia. euro til 874,3 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 12,8 mia. euro til 158,8 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) steg med 35,3 mia. euro til 190,8 mia. euro. Onsdag den 11. april 2012 udløb en primær markedsoperation på 62,6 mia. euro, og en ny på 55,4 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 213,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud til en værdi af 214 mia. euro med en løbetid på en uge. I løbet af ugen udløb en langfristet markedsoperation på 9,8 mia. euro, og en ny på 11,4 mia. euro blev afviklet, mens 1,9 mia. euro blev tilbagebetalt før udløbsdatoen.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 2 mia. euro (mod 1 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 742,8 mia. euro (mod 784,8 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af værdipapirer, der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 0,3 mia. euro til 280,7 mia. euro. Denne stigning skyldtes opkøb under det andet program til opkøb af covered bonds, som blev afviklet i løbet af ugen. I ugen, der sluttede den 13. april 2012, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme derfor 214,2 mia. euro, og værdien af porteføljerne i forbindelse med det første og det andet program til opkøb af covered bonds udgjorde i alt henholdsvis 56,8 mia. euro og 9,7 mia. euro. Regnskabsmæssigt er alle tre porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 43 mia. euro til 129 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 432.706 0
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 239.669 −665
2.1 Tilgodehavender hos IMF 86.103 764
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 153.566 −1.429
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 54.513 742
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 20.106 236
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 20.106 236
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 1.147.981 −6.501
5.1 Primære markedsoperationer 55.362 −7.263
5.2 Langfristede markedsoperationer 1.090.626 −265
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 1.993 1.027
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 0 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 62.548 1.796
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 627.712 −238
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 280.680 256
7.2 Andre værdipapirer 347.032 −494
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 31.131 0
9 Andre aktiver 358.493 14.156
Aktiver i alt 2.974.859 9.526
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 874.293 −6.592
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 1.086.212 1.213
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 129.019 43.016
2.2 Indlånsfacilitet 742.825 −42.004
2.3 Indskud med fast løbetid 214.000 500
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 367 −299
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.386 98
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 169.809 12.178
5.1 Offentlig forvaltning og service 158.789 12.798
5.2 Andre forpligtelser 11.020 −621
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 76.841 2.777
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 3.597 −1.084
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 7.846 268
8.1 Indlån og andre forpligtelser 7.846 268
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.716 0
10 Andre forpligtelser 214.196 −963
11 Revalueringskonti 399.445 0
12 Kapital og reserver 85.519 1.632
Passiver i alt 2.974.859 9.526
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt