SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 19. december 2008

23. december 2008

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 19. december 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 125 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004).

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 21,2 mia. euro til 353 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner og likviditetstilførende operationer. Torsdag den 18. december 2008 udløb en likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar på 52,3 mia. dollar, og en ny tilbageførselsforretning på 47,6 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Samme dag udløb yderligere en likviditetstilførende tilbageførselsforretning i amerikanske dollar på 57,4 mia. dollar, og en ny tilbageførselsforretning på 41,6 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på fem dage. Torsdag den 18. december 2008 udløb desuden en EUR/USD-valutaswap på 4,8 mia. dollar, og en ny operation på 0,1 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Samme dag udløb endnu en EUR/USD-valutaswap på 0,8 mia. dollar med en løbetid på syv dage, og en ny operation på 5,1 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på fem dage. Disse valutaswaps havde ingen indflydelse på Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta. Alle transaktioner i amerikanske dollar blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve. Onsdag den 17. december 2008 udløb en EUR/CHF-valutaswap på 18,9 mia. schweiziske franc med en løbetid på syv dage, og en ny operation på 14,6 mia. schweiziske franc blev afviklet med en løbetid på seks dage. Fredag den 19. december 2008 blev en EUR/CHF-valutaswap på 0,9 mia. schweiziske franc afviklet med en løbetid på 84 dage. Disse operationer blev udført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Schweizerische Nationalbank og havde ingen indflydelse på Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta.

Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,6 mia. euro til 120,8 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 9,8 mia. euro til 753,3 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) steg med 6,6 mia. euro til 119,5 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 79,3 mia. euro til 598,9 mia. euro. Onsdag den 17. december 2008 udløb en primær markedsoperation på 217,9 mia. euro, og en ny på 209,7 mia. euro blev afviklet. Torsdag den 18. december 2008 udløb en langfristet markedsoperation på 50 mia. euro, og en ny på 50,8 mia. euro blev afviklet.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) udgjorde 2,2 mia. euro (mod 2,7 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 230,7 mia. euro (mod 159,2 mia. euro i ugen før).

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner faldt kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 92,9 mia. euro til 205,7 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 219.824 −125
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 152.779 −3.765
2.1 Tilgodehavender hos IMF 12.536 −5
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 140.243 −3.760
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 221.411 −16.981
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 8.938 −537
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 8.938 −537
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 829.584 −7.822
5.1 Primære markedsoperationer 210.427 −8.134
5.2 Langfristede markedsoperationer 616.899 768
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 2.190 −480
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 69 23
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 54.755 −2.316
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 120.835 −608
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 37.496 5
9 Andre aktiver 375.861 −204
Aktiver i alt 2.021.484 −32.353
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 753.279 9.772
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 436.414 −21.365
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 205.686 −92.858
2.2 Indlånsfacilitet 230.667 71.506
2.3 Indskud med fast løbetid 0 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 61 −13
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 215 −4.986
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 129.675 5.909
5.1 Offentlig forvaltning og service 119.494 6.633
5.2 Andre forpligtelser 10.181 −724
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 279.046 −21.762
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 2.775 499
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 13.080 −57
8.1 Indlån og andre forpligtelser 13.080 −57
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 5.384 0
10 Andre forpligtelser 161.237 −364
11 Revalueringskonti 168.685 0
12 Kapital og reserver 71.694 2
Passiver i alt 2.021.484 −32.353
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt