Eurosystemets konsoliderede balance pr. 1. august 2008
Poster uden relation til de pengepolitiske operationer
I ugen, der sluttede den 1. august 2008, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 26 mio. euro. Faldet afspejlede en centralbank i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004) og til en anden centralbank i Eurosystemets køb af guldmønter.
Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) faldt med 0,1 mia. euro til 166 mia. euro som følge af kunde- og porteføljetransaktioner. Torsdag den 31. juli 2008 udløb en likviditetstilførende operation i amerikanske dollar på 25 mia. dollar, og en ny operation på 25 mia. dollar blev afviklet med en løbetid på 28 dage. Operationerne blev gennemført af Eurosystemet i forbindelse med det midlertidige, gensidige valutaarrangement (swap line) mellem ECB og Federal Reserve.
Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,4 mia. euro til 111,7 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 4,8 mia. euro til 688,6 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 21,4 mia. euro til 59,5 mia. euro.
Poster med relation til de pengepolitiske operationer
Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 9,5 mia. euro til 465,9 mia. euro. Onsdag den 30. juli 2008 udløb en primær markedsoperation på 175,5 mia. euro, og en ny på 166 mia. euro blev afviklet. Torsdag den 31. juli 2008 udløb en langfristet markedsoperation på 50 mia. euro, og en ny på 50 mia. euro blev afviklet. Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var stort set uændret tæt på nul. Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 0,1 mia. euro, hvilket var næsten det samme som i ugen før.
Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter
Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 6,2 mia. euro til 214,7 mia. euro.
Andre forhold
Med hensyn til Eurosystemets konsoliderede balance pr. 25. juli 2008 (offentliggjort den 29. juli 2008) skal det bemærkes, at der under Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet (passivpost 6) skulle have stået 77.912 mio. euro i stedet for 77.986 mio. euro, og at der under Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet (passivpost 8) skulle have stået 16.409 mio. euro i stedet for 16.335 mio. euro.
De faktiske uge-til-uge-ændringer var således for de to posters vedkommende lig med en stigning på henholdsvis 956 mio. euro og 1.916 mio. euro.
Aktiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Guld og tilgodehavender i guld | 208.342 | −26 | |
2 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet | 136.858 | 1.322 | |
2.1 | Tilgodehavender hos IMF | 9.276 | 48 | |
2.2 | Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver | 127.582 | 1.274 | |
3 | Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet | 54.698 | −230 | |
4 | Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet | 16.401 | 1.241 | |
4.1 | Banktilgodehavender, værdipapirer og lån | 16.401 | 1.241 | |
4.2 | Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
5 | Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 466.022 | −9.497 | |
5.1 | Primære markedsoperationer | 165.999 | −9.501 | |
5.2 | Langfristede markedsoperationer | 300.018 | 2 | |
5.3 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.4 | Strukturelle markedsoperationer | 0 | 0 | |
5.5 | Marginal udlånsfacilitet | 0 | −1 | |
5.6 | Udlån til dækning af øgede låneomkostninger | 5 | 3 | |
6 | Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet | 35.232 | 277 | |
7 | Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet | 111.658 | −376 | |
8 | Offentlig forvaltning og service - gæld i euro | 37.456 | 0 | |
9 | Andre aktiver | 377.895 | 952 | |
Aktiver i alt | 1.444.562 | −6.337 |
Passiver (mio. euro) | Balance | Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner | ||
---|---|---|---|---|
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis. | ||||
1 | Seddelomløb | 688.625 | 4.775 | |
2 | Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer | 214.824 | 6.154 | |
2.1 | Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) | 214.732 | 6.176 | |
2.2 | Indlånsfacilitet | 87 | 13 | |
2.3 | Indskud med fast løbetid | 0 | 0 | |
2.4 | Finjusterende markedsoperationer | 0 | 0 | |
2.5 | Indskud til dækning af øgede låneomkostninger | 5 | −35 | |
3 | Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet | 227 | −27 | |
4 | Udstedte gældsbeviser | 0 | 0 | |
5 | Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet | 66.414 | −21.371 | |
5.1 | Offentlig forvaltning og service | 59.529 | −21.440 | |
5.2 | Andre forpligtelser | 6.885 | 69 | |
6 | Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet | 78.868 | 956 | |
7 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet | 2.093 | −816 | |
8 | Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet | 18.325 | 1.916 | |
8.1 | Indlån og andre forpligtelser | 18.325 | 1.916 | |
8.2 | Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 | 0 | 0 | |
9 | Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF | 5.120 | 0 | |
10 | Andre forpligtelser | 146.032 | 2.076 | |
11 | Revalueringskonti | 152.364 | 0 | |
12 | Kapital og reserver | 71.670 | 0 | |
Passiver i alt | 1.444.562 | −6.337 |
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt