SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 2. november 2007

6. november 2007

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 2. november 2007, faldt guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 184 mio. euro som følge af to centralbanker i Eurosystemets salg af guld (i overensstemmelse med centralbankaftalen om guld af 27. september 2004).

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) forblev praktisk taget uændret og udgjorde 141,8 mia. euro.

Eurosystemets beholdninger af omsættelige værdipapirer i euro udstedt af residenter i euroområdet (aktivpost 7) faldt med 0,1 mia. euro til 95,7 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) steg med 5,7 mia. euro til 643,5 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 18,6 mia. euro til 50,9 mia. euro.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 12,1 mia. euro til 434,8 mia. euro. Onsdag den 31. oktober 2007 udløb en primær markedsoperation på 182 mia. euro, og en ny på 170 mia. euro blev afviklet.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul, hvilket var næsten det samme som i ugen før. Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 0,2 mia. euro, hvilket også var næsten det samme som i ugen før.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 0,2 mia. euro til 192 mia. euro.

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Guld og tilgodehavender i guld 185.539 −184
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 144.413 2.222
2.1 Tilgodehavender hos IMF 9.298 −16
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 135.115 2.238
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 22.835 −982
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 18.010 −118
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 18.010 −118
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 435.011 −12.014
5.1 Primære markedsoperationer 170.000 −12.000
5.2 Langfristede markedsoperationer 265.005 1
5.3 Finjusterende markedsoperationer 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 5 3
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 1 −18
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 17.494 2.085
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 95.696 −140
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 37.110 −12
9 Andre aktiver 300.153 1.900
Aktiver i alt 1.256.261 −7.243
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga. transaktioner
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
1 Seddelomløb 643.503 5.733
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 192.208 297
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 191.974 228
2.2 Indlånsfacilitet 219 64
2.3 Indskud med fast løbetid 0 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 15 5
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 185 35
4 Udstedte gældsbeviser 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 58.289 −18.317
5.1 Offentlig forvaltning og service 50.847 −18.584
5.2 Andre forpligtelser 7.442 267
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 27.342 1.948
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 326 111
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 19.709 1.098
8.1 Indlån og andre forpligtelser 19.709 1.098
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 5.398 0
10 Andre forpligtelser 109.342 1.851
11 Revalueringskonti 131.060 0
12 Kapital og reserver 68.899 1
Passiver i alt 1.256.261 −7.243
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt