Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)
April 2015
Markedsoperationer
Ændring af fortegnelsen over godkendte agencies til deltagelse i PSPP
Den 15. april 2015 godkendte Styrelsesrådet ændringer af den oprindelige fortegnelse over agencies i euroområdet, der udsteder værdipapirer, som er godkendt i forbindelse med PSPP. Fortegnelsen er offentliggjort på ECB's websted.
Betalingssystemer og markedsinfrastruktur
Ad hoc-vurdering af et link i forhold til standarderne for brugen af værdipapirafviklingssystemer i Eurosystemets kreditoperationer
Den 27. marts 2015 godkendte Styrelsesrådet brugen af det direkte link fra Euroclear Bank til Euroclear Finland i Eurosystemets kreditoperationer. Den samlede fortegnelse over godkendte links findes på ECB's websted.
ECB's retningslinje om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system)
Den 2. april 2015 vedtog Styrelsesrådet retningslinje ECB/2015/15 om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system).
Rådgivning om lovgivning
ECB's udtalelse om de retlige rammer for Narodowy Bank Polski
Den 10. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/9 på anmodning af det polske finansministerium.
ECB's udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede forbrugerprisindeks og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2494/95
Den 13. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/10 på anmodning af Europa-Parlamentet.
ECB's udtalelse om de retlige rammer for dækkede obligationer og realkreditinstitutter i Polen
Den 20. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/11 på anmodning af det polske finansministerium.
ECB's udtalelse om de retlige rammer for kreditformidlere i Portugal
Den 24. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/12 på anmodning af det portugisiske finansministerium.
ECB's udtalelse om reformen af andelsbanker (banche popolari) i Italien
Den 25. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/13 på anmodning af det italienske økonomi- og finansministerium.
ECB's udtalelse om et forbud mod at afholde tvangsauktion over primære bopæle i Grækenland
Den 10. april 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/14 på anmodning af det græske ministerium for økonomi, infrastruktur, havspørgsmål og turisme.
Statistik
2014-rapporten om den statistiske kvalitet
Den 20. marts 2015 godkendte Styrelsesrådet den årlige vurdering af tilgængeligheden og kvaliteten af de forskellige statistikker, som udarbejdes af Eurosystemet på baggrund af en ECB-retsakt. Det godkendte også offentliggørelsen af rapporten om de monetære og finansielle statistikkers kvalitet i 2014. Rapporten, som udarbejdes i overensstemmelse med ECB's Statistics Quality Framework, vil blive offentliggjort på ECB's websted.
Første gruppe af rapporteringsenheder klassificeret i henhold til forordning ECB/2014/48
Den 25. marts 2015 godkendte Styrelsesrådet listen over den første gruppe af rapporteringsenheder, som er klassificeret som sådan i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning ECB/2014/48 om pengemarkedsstatistik, der trådte i kraft 1. januar 2015. Listen med de udvalgte rapporteringsenheder bliver offentliggjort på ECB's websted.
Corporate governance
ECB's henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank
Den 27. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet henstilling ECB/2015/14 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Deutche Bundesbank. Henstillingen bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.
Banktilsyn
Årsrapport om tilsynsvirksomhed
Den 24. marts 2015 godkendte Styrelsesrådet årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed og gav tilladelse til, at den blev forelagt Europa-Parlamentet, Rådet, Eurogruppen, Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater. Rapporten findes på ECB's websted.
Afgørelse om DePfa Bank plc's signifikans
Den 20. marts 2015 besluttede Styrelsesrådet ikke at gøre indsigelse mod et forslag fra Tilsynsrådet om at betragte DePfa Bank plc som et mindre signifikant institut i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og artikel 70 og 71 i forordning ECB/2014/17 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen).
Afgørelse om aktindsigt i ECB-dokumenter i de kompetente nationale myndigheders besiddelse
Den 27. marts 2015 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2015/16 om aktindsigt i ECB's dokumenter, som er i de kompetente nationale myndigheders besiddelse. I afgørelsen afstikkes en ramme for anmodninger om aktindsigt, som supplerer de regler om aktindsigt i ECB's dokumenter, der er fastlagt i afgørelse ECB/2004/3.
ECB's afgørelse om det samlede beløb af de årlige tilsynsgebyrer for den første gebyrperiode og for 2015
Den 10. april 2015 vedtog Styrelsesrådet afgørelse ECB/2015/17 om det samlede beløb af de årlige tilsynsgebyrer for den første gebyrperiode og for 2015. De skønnede samlede årlige udgifter i 2015, som skal dækkes ind via tilsynsgebyrerne, beløber sig til 296,0 mio. euro, som sammen med de afholdte udgifter i de sidste to måneder af 2014 på 30 mio. euro betyder, at de samlede opkrævede gebyrer vil beløbe sig til 326,0 mio. euro.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt