SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

August 2012

Markedsoperationer

Den retlige ramme for midlertidige foranstaltninger i forbindelse med visse belånbare sikkerheder

Den 2. august 2012 vedtog Styrelsesrådet retningslinje ECB/2012/18 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9. Formålet var at ændre afgørelse ECB/2011/25 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed til en retningslinje, der vil blive implementeret af de nationale centralbanker i deres kontraktmæssige og lovgivningsmæssige bestemmelser. Afgørelse ECB/2011/25 blev derfor ophævet ved afgørelse ECB/2012/17, som Styrelsesrådet vedtog samme dag. Disse retsakter vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB’s websted.

Betalingssystemer og markedsinfrastruktur

2012-rapport om kortsvindel

Den 20. juli 2012 tog Styrelsesrådet den første rapport om kortsvindel, der er udarbejdet af komiteen for betalings- og afviklingssystemer, til efterretning og godkendte dens offentliggørelse på ECB’s websted. Rapporten og en pressemeddelelse herom blev offentliggjort den 25. juli 2012 på ECB’s websted.

Rådgivning om lovgivning

ECB’s udtalelse om Sloveniens Sovereign Holding

Den 20. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/57 på anmodning af det slovenske finansministerium.

ECB’s udtalelse om en polsk stabiliseringsfond for banker

Den 23. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/58 på anmodning af den polske finansminister.

ECB’s udtalelse om beskatning af finansielle transaktioner i Ungarn

Den 24. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/59 på anmodning af det ungarske ministerium for nationaløkonomi.

ECB’s udtalelse om spanske statsgarantier

Den 26. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/60 på anmodning af direktøren for Banco de España på vegne af den spanske viceminister for økonomi og konkurrenceevne.

ECB’s udtalelse om reform af tilsynet med forsikrings- og pensionsordninger i Italien

Den 30. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/61 på anmodning af det italienske ministerium for økonomisk udvikling.

ECB’s udtalelse om et forslag til forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler

Den 1. august 2012 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2012/62 på anmodning af Rådet for Den Europæiske Union. Udtalelsen vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på ECB's websted.

Udstedelse af sedler og mønter/Sedler

Retningslinje om dataudveksling for kontanttjenester

Den 20. juli 2012 vedtog Styrelsesrådet retningslinje ECB/2012/16 om dataudvekslingen for kontanttjenester (Data Exchange for Cash Services - DECS), som fastlægger de krav, som Eurosystemets nationale centralbanker skal overholde i forbindelse med brug af DECS. DECS skal sikre elektronisk dataudveksling i forbindelse med gratis grænseoverskridende kontanttransaktioner og har til formål at harmonisere kontanttjenester yderligere i Eurosystemet.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt