EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32016D0007

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/661 af 15. april 2016 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016 (ECB/2016/7)

EUT L 114 af 28.4.2016, s. 14–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status I kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/661/oj

28.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/14


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/661

af 15. april 2016

om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016 (ECB/2016/7)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 30,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 af 22. oktober 2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2014/41) (2), særlig artikel 3, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41), bør dække men ikke overstige de udgifter, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har afholdt i forbindelse med sine tilsynsopgaver i den relevante gebyrperiode. Disse udgifter består primært af omkostninger, som er direkte forbundet med ECB's tilsynsopgaver, f.eks. direkte tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med de mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De omfatter også omkostninger, der er indirekte forbundet med ECB's tilsynsopgaver, f.eks. omkostninger til tjenesteydelser, som leveres af ECB's eksisterende forretningsområder, fx byggeforvaltning, personaleforvaltning og IT-tjenester.

(2)

Med henblik på beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, som skal betales af de signifikante enheder og koncerner under tilsyn og de mindre signifikante enheder og koncerner under tilsyn, bør de samlede omkostninger fordeles på grundlag af de udgifter, der vedrører de relevante funktioner, som varetager det direkte tilsyn med signifikante enheder under tilsyn og det indirekte tilsyn med mindre signifikante enheder under tilsyn.

(3)

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016 bør beregnes som summen af: a) de estimerede årlige omkostninger i forbindelse med tilsynsopgaver i 2016, baseret på det godkendte budget for ECB for 2016, med inddragelse af den udvikling i de estimerede årlige omkostninger, som ECB har afholdt, som var bekendt på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse, og b) et eventuelt overskud eller underskud fra 2015.

(4)

Et eventuelt overskud eller underskud bør bestemmes ved at trække de faktiske årlige omkostninger afholdt i forbindelse med tilsynsopgaverne i 2015, som er afspejlet i ECB's årsregnskab for 2015 (3), fra estimatet af de årlige omkostninger, der er blevet opkrævet i 2015, som fastsat i bilag I til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/727 (ECB/2015/17) (4).

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) bør der tages højde for eventuelle gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives, modtagne rentebetalinger og visse modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den forordning, i forbindelse med estimeringen af de årlige omkostninger for tilsynsopgaverne i 2016 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse finder definitionerne i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (5) og forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) anvendelse.

Artikel 2

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016

1.   Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016 udgør 404 536 022 EUR, beregnet som angivet i bilaget.

2.   Hver kategori af enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn betaler følgende beløb, der udgør de samlede årlige tilsynsgebyrer:

a)

signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn: 357 520 301 EUR

b)

mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn: 47 015 721 EUR.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 15. april 2016.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 311 af 31.10.2014, s. 23.

(3)  Offentliggjort på ECB's websted www.ecb.europa.eu i februar 2016.

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/727 af 10. april 2015 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for den første gebyrperiode og for 2015 (ECB/2015/17), (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 36).

(5)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).


BILAG

Beregning af det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016

(EUR)

Estimerede årlige omkostninger for 2016

423 241 789

Løn og ydelser

193 557 286

Leje og vedligeholdelse af bygninger

52 972 412

Andre driftsomkostninger

176 712 091

Overskud/underskud fra 2015

– 18 926 078

Beløb, der skal tages høje for i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41)

220 311

Gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives

0

Modtagne rentebetalinger i overensstemmelse med artikel 14 i ovenfor nævnte forordning

– 49 054

Modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i ovenfor nævnte forordning

269 365

I ALT

404 536 022


Op