16.12.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/97

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1333/2014

af 26. november 2014

om pengemarkedsstatistik

(ECB/2014/48)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Europa-Kommissionens udtalelse (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at kunne varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) behov for at udarbejde statistik over pengemarkedstransaktioner, navnlig over sikrede og usikrede pengemarkedstransaktioner samt pengemarkedstransaktioner med visse derivater, som nærmere specificeret i denne forordning, som monetære finansielle institutter (MFI'er), undtagen centralbank og pengemarkedsforeninger (MMF'er), har indgået med andre MFI'er og mellem MFI'er og andre finansielle institutter, offentlig forvaltning og service eller ikke-finansielle selskaber, dog undtagen gruppeinterne transaktioner.

(2)

Hovedformålet med indsamlingen af sådanne statistikker er at forsyne Den Europæiske Centralbank (ECB) med omfattende, detaljerede og harmoniserede statistiske oplysninger om pengemarkederne i euroområdet. De data, der udledes af de indsamlede transaktioner vedrørende de ovenfor nævnte markedssegmenter, tilvejebringer oplysninger om de pengepolitiske afgørelsers transmissionsmekanisme. Dataene udgør derfor et vigtigt statistiksæt til pengepolitiske formål i euroområdet.

(3)

Indsamlingen af statistiske data er også nødvendig for at gøre det muligt for ECB at yde analytisk og statistisk støtte til Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM) i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (3). Inden for disse rammer er indsamlingen af statistiske data også nødvendig for at støtte ECB's opgaver vedrørende den finansielle stabilitet.

(4)	De nationale centralbanker bør underrette ECB, såfremt de beslutter ikke at indsamle de krævede data i henhold til denne forordning, hvorefter ECB overtager opgaven med at indsamle dataene direkte fra rapporteringsenhederne.

(5)

I overensstemmelse med traktaterne og i henhold til betingelserne i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) skal ECB vedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at udføre ESCB's opgaver som defineret i ESCB-statutten og i visse tilfælde fastsat i Rådets bestemmelser i henhold til artikel 129, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(6)

For at mindske rapporteringsbyrden for MFI'erne, samtidig med, at tilgængeligheden af rettidige statistikker af høj kvalitet sikres, vil ECB indledningsvis kræve indberetning af data fra de største MFI'er i euroområdet på grundlag af størrelsen af deres samlede hovedbalanceposter i forhold til de samlede hovedbalanceposter for alle MFI'er i euroområdet. Fra den 1. januar 2017 kan ECB's Styrelsesråd udvide antallet af indberettende MFI'er ved også at tage højde for andre kriterier, som f.eks. hvor væsentlige MFI'ens aktiviteter på pengemarkederne er og dens relevans i forhold til det finansielle systems stabilitet og funktion. ECB sikrer, at der er mindst tre indberettende MFI'er per medlemsstat, der har euroen som valuta, (herefter »medlemsstat i euroområdet«) for at sikre et mindsteniveau af geografisk repræsentation. De nationale centralbanker kan også indsamle data fra MFI'er, som ikke udgør en del af den faktiske rapporteringspopulation på grundlag af deres nationale statistiske rapporteringskrav, hvorefter sådanne data indberettes og kontrolleres i henhold til denne forordning.

(7)

For at mindske rapporteringsbyrden for MFI'erne yderligere, således at de ikke underlægges dobbelte rapporteringskrav, samtidig med at tilgængeligheden af rettidige statistikker af høj kvalitet sikres, bør ECB kunne undtage dem fra indberetningen af data vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner eller derivatkontrakter, hvis sådanne data allerede er blevet indberettet til et transaktionsregister, forudsat at ECB har effektiv adgang til rettidige og standardiserede data i overensstemmelse med de krav, der er specificeret i denne forordning.

(8)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB vedtage forordninger vedrørende definition og pålæggelse af de statistiske rapporteringskrav over for den faktiske rapporteringspopulation i medlemsstaterne i euroområdet. Ifølge artikel 6, stk. 4, kan ECB vedtage forordninger med nærmere angivelse af betingelserne for udøvelse af verifikationsretten eller retten til at foranstalte tvungen indsamling af statistisk information.

(9)	I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(10)	Hvis data, der er indsamlet i henhold til denne forordning, indeholder fortrolige statistiske oplysninger, vil de gældende standarder for beskyttelse og anvendelse af sådanne oplysninger i artikel 8 og 8c i forordning (EF) nr. 2533/98 blive anvendt.

(11)	I medfør af artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner.

(12)

Selv om forordninger udstedt af ECB i henhold til ESCB-statuttens artikel 34.1 ikke medfører rettigheder eller forpligtelser for de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), finder ESCB-statuttens artikel 5 anvendelse for medlemsstater både i og uden for euroområdet. Forordning (EF) nr. 2533/98 præciserer, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til på nationalt niveau at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, som medlemsstaterne uden for euroområdet finder passende for at udføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav og træffe de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(13)	Rapporteringskravene i henhold til denne forordning berører ikke rapporteringskravene i andre ECB retsakter og instrumenter, som også, i det mindste delvist, omfatter rapportering, transaktion for transaktion, eller aggregeret rapportering af statistisk information om pengemarkederne —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »rapporteringsenhed«, »resident« og »med hjemsted i«: har samme betydning som i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

2)   »monetær finansiel institution« (MFI): har samme betydning som i artikel 1 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (4) og skal forstås som omfattende alle MFI'ens filialer med hjemsted i EU og EFTA, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af bestemmelserne i denne forordning

3)   »OFI«: andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser i henhold til det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010«), som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (5)

4)   »forsikringsselskaber«: alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring, jf. ENS 2010

5)   »pensionskasser«: alle finansielle selskaber og kvasiselskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer, jf. ENS 2010

6)   »ikke-finansielle selskaber«: sektoren for ikke-finansielle selskaber som fastsat i ENS 2010

7)   »offentlig forvaltning og service«: de institutionelle enheder, som er ikke-markedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen, jf. ENS 2010

8)   »samlede hovedbalanceposter«: samlede aktiver med fradrag af øvrige aktiver, således som disse begreber er defineret i forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33)

9)   »pengemarkedsstatistik«: statistik vedrørende sikrede og usikrede transaktioner samt derivattransaktioner i pengemarkedsinstrumenter, der er indgået mellem MFI'er og mellem MFI'er og OFI'er, forsikringsselskaber, pensionskasser, centralbanker, offentlig forvaltning og service og ikke-finansielle selskaber, men undtagen gruppeinterne transaktioner i den pågældende indberetningsperiode

10)   »pengemarkedsinstrument«: de instrumenter, der er opregnet i bilag I, II og III

11)   »pengemarkedsforening«: et institut for kollektiv investering, der skal godkendes som et institut for kollektiv investering i værdipapirer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (6), eller en alternativ investeringsfond i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (7), investerer i kortfristede aktiver og har som særligt eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemarkedsrenten eller at bevare værdien af investeringen

12)   »centralbank«: alle centralbanker uanset deres beliggenhed

13)   »national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat i EU

14)   »referencerapporteringspopulation«: MFI'er, der er residente i euroområdet, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, som modtager euro-denominerede indlån fra og/eller udsteder andre gældsinstrumenter og/eller yder euro-denominerede udlån, der er opregnet i bilag I, II eller III, til andre MFI'er og/eller fra/til OFI'er, forsikringsselskaber, pensionskasser, offentlig forvaltning og service, centralbanker i investeringsøjemed, eller ikke-finansielle selskaber

15)   »koncern«: en gruppe af virksomheder, herunder men ikke begrænset til en bankkoncern, som består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder, og hvis regnskaber er konsoliderede med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (8)

16)   »filial«: en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut

17)   »EU- og EFTA-filial«: en filial, som er beliggende og registreret i en EU-medlemsstat eller et EFTA-land

18)   »Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)«: den mellemstatslige organisation til fremme af frihandel og økonomisk integration til fordel for dens medlemsstater

19)   »koncernintern transaktion«: en transaktion i pengemarkedsinstrumenter, der er indgået mellem en rapporteringsenhed og en anden virksomhed, som i fuldt omfang er omfattet af det samme konsoliderede regnskab. De virksomheder, der er parter i transaktionen, anses for at være omfattet i fuldt omfang af den »samme konsolidering«, hvis begge enten er:

a)

omfattet af en konsolidering i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU eller internationale finansielle rapporteringsstandarder (IFRS), som vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (9), eller for så vidt angår en koncern, hvis moderselskab har sit hovedsæde i et tredjeland, i overensstemmelse med tredjelandets almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som vurderes at svare til IFRS i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 (10) (eller et tredjelands regnskabsstandarder, hvis anvendelse er tilladt i henhold til denne forordnings artikel 4), eller

b)

dækket af det samme konsoliderede tilsyn i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (11), eller for så vidt angår en koncern, hvis moderselskab har sit hovedsæde i et tredjeland, det samme konsoliderede tilsyn foretaget af tredjelandets kompetente myndighed, der er godkendt som værende ækvivalent til det tilsyn, som er omfattet af principperne i artikel 127 i direktiv 2013/36/EU

20)   »forretningsdag«: for så vidt angår alle datoer, som er specificeret i en aftale eller bekræftelse om en transaktion i et pengemarkedsinstrument, den dag på hvilken forretningsbanker og valutamarkeder er åbne for almindelig virksomhed (herunder handel med det pågældende pengemarkedsinstrument) og afvikler betalinger i samme valuta som betalingsforpligtelsen, som skal betales eller beregnes ud fra den pågældende dag. Hvis en transaktion i et pengeinstrument er omfattet af en standard masteraftale, der er udstedt af European Banking Federation (EBF), Loan Market Association (LMA), International Swaps and Derivatives Association, Inc. (ISDA) eller andre førende europæiske eller internationale markedsorganisationer, anvendes den definition, der fremgår deraf. For så vidt angår afviklingen af en transaktion i et pengemarkedsinstrument, som skal afvikles gennem et udvalgt afviklingssystem, den dag på hvilken afviklingssystemet er åbent for afvikling af en sådan transaktion

21)   »TARGET2-afviklingsdag«: en dag, på hvilken TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) er åben

22)   »genkøbsforretning«: en aftale, under hvilken aftaleparterne kan indgå transaktioner, hvori den ene part (»sælger«) aftaler at sælge specifikke »aktiver« (»værdipapirer«, »råvarer« eller »andre finansielle aktiver«) til den anden part (»køber«) på et tidspunkt i nær fremtid mod købers betaling af købsprisen til sælger, og hvor køber samtidig accepterer at sælge aktiverne tilbage til sælger på et fastsat tidspunkt i fremtiden eller på anfordring mod sælgers betaling af genkøbsprisen til køber. Sådanne transaktioner kan være genkøbstransaktioner eller buy/sell back-transaktioner. En »genkøbsforretning« kan også være en aftale om at pantsætte aktiver og kan medføre en generel ret til genanvendelse mod kontantlån på et tidspunkt i nær fremtid og tilbagebetaling af lånet samt renter på et tidspunkt i fjern fremtid mod tilbagelevering af aktiverne. Genkøbstransaktioner kan også indgås med en på forhånd fastsat forfaldsdato (genkøbstransaktioner »med fast løbetid«) eller uden en på forhånd fastsat forfaldsdato, der giver parterne mulighed for at aftale, at forretningen kan forlænges eller bringes til ophør på en hvilken som helst dag (»open basis« genkøbstransaktioner).

23)   »triparty-genkøbstransaktion«: en genkøbstransaktion, i hvilken en tredjepart er ansvarlig for at udvælge og forvalte sikkerhedsstillelsen i transaktionens levetid

24)   »valutaswap«: en swaptransaktion, i hvilken en part sælger et specifikt beløb i en specifik valuta til en anden part mod betaling af et aftalt beløb i en specifik anden valuta på grundlag af en aftalt valutakurs (den såkaldte spotkurs) med en aftale om at tilbagekøbe den solgte valuta på et tidspunkt i fremtiden (forfaldsdagen) mod at den valuta, der indledningsvis blev købt, sælges til en anden valutakurs (den såkaldte terminskurs).

25)   »dag-til-dag indeksswap« (overnight index swap, OIS): en renteswap, hvor den variable rente for perioden svarer til det geometriske gennemsnit af en dag-til-dag rente (eller et dag-til-dag renteindeks) for en vis løbetid. Den endelige betaling beregnes som forskellen mellem den faste rente og den sammensatte dag-til-dag rente, der er noteret i indeksswappens levetid, anvendt på transaktionens nominelle beløb. Da denne forordning kun behandler euro-denominerede dag-til-dag indeksswap, udgør EONIA dag-til-dag renten.

26)   »Basel III LCR-regelsættet«: den likviditetsdækningsgrad (liquidity coverage ratio, LCR), som Baselkomitéen fremlagde, og som Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer, Baselkomitéen for Banktilsyns overvågningsorgan, godkendte den 7. januar 2013 som en global reguleringsmæssig mindstestandard for kortfristede likviditetsforanstaltninger i banksektoren.

Artikel 2

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation udgøres af residente MFI'er i euroområdet fra referencerapporteringspopulationen, der er identificeret af Styrelsesrådet som rapporteringsenheder i henhold til stykke 2 eller 3, alt efter omstændighederne, eller MFI'er, der er blevet identificeret som rapporteringsenheder i henhold til stykke 4, på grundlag af kriterierne deri, og som er blevet underrettet om deres rapporteringsforpligtelser i henhold til stykke 5 (herefter »rapporteringsenheder«).

2.   På datoen for denne forordnings ikrafttræden kan Styrelsesrådet beslutte, at en MFI er en rapporteringsenhed, hvis MFI'en har samlede hovedbalanceposter, der udgør mere end 0,35 % af de samlede hovedbalanceposter for alle MFI'er i euroområdet på grundlag af de seneste data, der er tilgængelige for ECB, dvs.:

a)	data, som refererer til udgangen af december i kalenderåret forud for underretningen i henhold til stk. 5, eller

b)	hvis dataene under a) ikke er tilgængelige, data, der refererer til udgangen af december i det forudgående år.

I forbindelse med denne forordning indgår den pågældende MFI's filialer uden for værtslandet ikke i beregningen af de samlede hovedbalanceposter for den pågældende MFI.

3.   Fra den 1. januar 2017 kan Styrelsesrådet beslutte at klassificere enhver anden MFI som rapporteringsenhed på grundlag af størrelsen af dens samlede hovedbalanceposter i forhold til de samlede hovedbalanceposter for alle MFI'er i euroområdet, væsentligheden af MFI'ens aktiviteter i forbindelse med handel med pengemarkedsinstrumenter og dens relevans i forhold til det finansielle systems stabilitet og funktion i euroområdet og/eller i de enkelte medlemsstater.

4.   Fra den 1. januar 2017 kan Styrelsesrådet også beslutte, at der for hver medlemsstat i euroområdet identificeres mindst tre MFI'er som rapporteringsenheder. Hvis der på grundlag af Styrelsesrådets beslutninger truffet i henhold til stk. 2 eller 3 udvælges færre end tre MFI'er i den pågældende medlemsstat i euroområdet, skal den faktiske rapporteringspopulation således også omfatte andre MFI'er fra medlemsstaterne i euroområdet, som den relevante nationale centralbank vurderer er repræsentative (herefter »repræsentative rapporteringsenheder«), således at der identificeres mindst tre rapporteringsenheder for den pågældende medlemsstat i euroområdet.

De repræsentative rapporteringsenheder udvælges blandt de største kreditinstitutter, der er residente i den pågældende medlemsstat i euroområdet, på grundlag af institutternes samlede hovedbalanceposter, medmindre de nationale centralbanker har foreslået alternative kriterier, som ECB har godkendt skriftligt.

5.   ECB eller den relevante nationale centralbank underretter de pågældende MFI'er om alle Styrelsesrådets beslutninger truffet i henhold til stk. 2, 3 eller 4, og om deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Underretning fremsendes skriftligt mindst fire måneder før den første rapportering indledes.

6.   Uanset beslutninger truffet af Styrelsesrådet i henhold til stk. 2, 3 eller 4, kan de nationale centralbanker også indsamle pengemarkedsstatistikker fra MFI'er der er residente i deres medlemsstat, men som ikke er rapporteringsenheder i henhold til stk. 2, 3 eller 4, på grundlag af deres nationale statistik rapporteringskrav (herefter »yderligere rapporteringsenheder«). Hvis en national centralbank identificerer yderligere rapporteringsenheder på denne måde, skal den straks underrette dem derom.

Artikel 3

Statistiske rapporteringskrav

1.   For at kunne producere regelmæssige pengemarkedsstatistikker, skal rapporteringsenhederne rapportere daglige statistiske oplysninger om pengemarkedsinstrumenter til den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor de er residente, på et konsolideret grundlag, herunder for alle deres filialer beliggende i EU eller EFTA. De statistiske oplysninger, der kræves indberettet, fremgår af bilag I, II og III. Den nationale centralbank videresender de statistiske oplysninger, den modtager fra rapporteringsenhederne, til ECB i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2.

2.   De nationale centralbanker definerer og gennemfører de rapporteringsordninger vedrørende pengemarkedsinstrumenter, som rapporteringsenhederne skal følge. Disse rapporteringsordninger har til formål at sikre, at de krævede statistiske oplysninger rapporteres og gør det muligt at føre nøje kontrol med, om de minimumsstandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag IV, er opfyldt.

3.   Uanset de rapporteringskrav, der er specificeret i stk. 1, kan en national centralbank beslutte, at de rapporteringsenheder, der er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 2, 3 og 4, og som er residente i den nationale centralbanks medlemsstat, skal rapportere de statistiske oplysninger, der er specificeret i bilag I, II og III, til ECB. Den nationale centralbank underretter ECB og rapporteringsenhederne herom, hvorefter ECB definerer og indfører de rapporteringsordninger, som rapporteringsenhederne skal følge, og overtager opgaven med at indsamle de krævede data direkte fra rapporteringsenhederne.

4.   Hvis en national centralbank har udvalgt yderligere rapporteringsenheder og underrettet dem i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, rapporterer de daglige statistiske oplysninger vedrørende pengemarkedsinstrumenter til den nationale centralbank. De nationale centralbanker videresender de statistiske oplysninger, de modtager fra de yderligere rapporteringsenheder, til ECB på dennes anmodning i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2.

5.   De nationale centralbanker definerer og indfører de rapporteringsordninger, som de yderligere rapporteringsenheder skal anvende i overensstemmelse med deres nationale statistiske rapporteringskrav. De nationale centralbanker sikrer, at de nationale rapporteringsordninger stiller krav om, at de yderligere rapporteringsenheder overholder krav, der svarer til kravene i denne forordnings artikel 6-8, 10, stk. 3, 11 og 12. De nationale centralbanker sikrer, at disse rapporteringsordninger tilvejebringer de krævede statistiske oplysninger, og at de gør det muligt at føre nøje kontrol med, at de minimumsstandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag IV, er opfyldt.

Artikel 4

Tidsfrist

1.   Hvis en national centralbank i henhold til artikel 3, stk. 3, beslutter, at rapporteringsenhederne skal rapportere de statistiske oplysninger, der er specificeret i bilag I, II og III, direkte til ECB, videresender rapporteringsenhederne disse oplysninger til ECB på følgende måde:

a)	Data, der er indsamlet fra rapporteringsenheder, som er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 2, videresendes en gang dagligt til ECB mellem kl. 18 på handelsdagen og kl. 7 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter handelsdagen.

b)	Data, der er indsamlet fra rapporteringsenheder, som er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 3 og 4, videresendes en gang dagligt til ECB mellem kl. 18 på handelsdagen og kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter handelsdagen.

c)	Data, for hvilke den nationale centralbank har en undtagelse i henhold til artikel 5, videresendes til ECB en gang om ugen mellem kl. 18 på handelsdagen og kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter udgangen af den uge, som dataene vedrører.

2.   I alle andre tilfælde videresender de nationale centralbanker de daglige pengemarkedsstatistiske oplysninger, som specificeret i bilag I, II og III, som de modtager fra rapporteringsenhederne, til ECB på følgende måde:

a)	Data, der er indsamlet fra rapporteringsenheder, som er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 2, videresendes en gang dagligt til ECB før kl. 7 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter handelsdagen.

b)	Data, der er indsamlet fra rapporteringsenheder, som er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 3 og 4, videresendes en gang dagligt til ECB før kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter handelsdagen.

c)

Data, der er indsamlet fra yderligere rapporteringsenheder, som er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 6, videresendes til ECB en gang dagligt før kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter handelsdagen, en gang om ugen før kl. 13 (CET) på den første TARGET2- afviklingsdag efter udgangen af den uge, som dataene vedrører, eller en gang om måneden før kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører. De nationale centralbanker træffer beslutning om rapporteringshyppigheden og underretter straks ECB herom. De nationale centralbanker kan årligt revidere rapporteringshyppigheden.

d)	Data, for hvilke den nationale centralbank har en undtagelse i henhold til artikel 5, videresendes til ECB en gang om ugen før kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter udgangen af den uge, som dataene vedrører.

3.   De nationale centralbanker beslutter, hvornår rapporteringsenhederne skal indsende data, for at de kan overholde deres rapporteringsfrister, som anført i stk. 2, og underretter rapporteringsenhederne herom.

4.   Hvor en frist nævnt i stk. 1 eller 2, falder på en TARGET2-lukkedag, skal fristen forlænges til den følgende TARGET2-åbningsdag, som offentliggjort på ECB's websted.

Artikel 5

Undtagelser

Hvis rapporteringsenhederne er blevet udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 3 eller 4, kan en national centralbank beslutte, at rapporteringsenhederne kan videresende daglige pengemarkedsstatistikker til den nationale centralbank en gang om ugen før kl. 13 (CET) på den første TARGET2-afviklingsdag efter udgangen af den uge, som dataene vedrører, hvis enhederne af operationelle årsager ikke kan opfylde kravet om daglig rapportering. ECB kan betinge de nationale centralbankers anvendelse af undtagelsen.

Artikel 6

Fusioner, spaltninger, rekonstruktion og insolvens

1.   I tilfælde af en fusion, spaltning, udskillelse eller anden rekonstruktion, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, skal den pågældende rapporteringsenhed, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og inden for en rimelig frist inden den får virkning, underrette ECB og den pågældende nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske indberetningskrav. Rapporteringsenheden skal også underrette ECB og den pågældende nationale centralbank senest 14 dage efter fuldførelsen af en sådan ændring.

2.   Hvis en rapporteringsenhed fusionerer med en anden enhed ved overtagelse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU (12), og en af de fusionerende enheder var en rapporteringsenhed, fortsætter den fusionerede enhed med at rapportere i henhold til denne forordning.

3.   Hvis en rapporteringsenhed fusionerer med en anden enhed ved stiftelse af et nyt selskab som defineret i direktiv 2011/35/EU, og en af de fusionerende enheder var en rapporteringsenhed, fortsætter den stiftede enhed med at rapportere i henhold til denne forordning, hvis den opfylder definitionen for en rapporteringsenhed.

4.   Hvis en rapporteringsenhed spaltes i to eller flere enheder ved overtagelse eller stiftelse af nye selskaber som defineret i Rådets sjette direktiv 82/891/EØF (13), og en af de nye enheder er en rapporteringsenhed, fortsætter den nye enhed med at rapportere i henhold til denne forordning. Spaltning omfatter også en udskillelse, hvorved en rapporteringsenhed overfører alle eller en del af sine aktiver og passiver til et nyt selskab mod at få aktier i det nye selskab.

5.   Hvis en rapporteringsenhed bliver insolvent, mister sin tilladelse til at drive bankvirksomhed eller på anden måde ophører med at drive bankvirksomhed, og dette bekræftes af den kompetente tilsynsmyndighed, er den ikke længere forpligtet til at rapportere i henhold til denne forordning.

6.   Med henblik på stk. 5, vurderes en rapporteringsenhed at være insolvent, hvis en eller flere af følgende situationer opstår:

a)	Enheden foretager en afståelse af sine aktiver og passiver til fordel for kreditorerne eller med henblik på en rekonstruktion, ordning eller akkord med kreditorerne,

b)	Enheden erkender skriftligt, at den ikke er i stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder til betaling,

c)	Enheden indgiver, giver samtykke til eller godkender stiltiende, at der udpeges en forvalter, administrator, likvidator eller tilsvarende person for enheden eller for alle eller væsentlige dele af dennes ejendom,

d)	Der fremsættes en konkursbegæring ved en domstol eller indgives en insolvensbegæring til et andet kompetent organ eller en anden kompetent myndighed (med undtagelse af begæringer, som en modpart har indgivet vedrørende forpligtelser, som rapporteringsenheden har over for denne)

e)

Enheden afvikles eller bliver insolvent (eller lignende behandlinger indledes), eller den selv eller en offentlig myndighed eller anden enhed eller person indgiver begæring om enhedens rekonstruktion, ordning, akkord, omstrukturering, administration, likvidation, opløsning eller lignende foranstaltninger i henhold til gældende eller fremtidige regler eller lovgivning, og begæringen ikke er blevet givet opsættende virkning eller afvist inden for 30 dage fra indgivelsen (med undtagelse af begæringer om afvikling eller tilsvarende behandlinger, hvor fristen på 30 dage ikke finder anvendelse)

f)	Der udpeges en forvalter, administrator, likvidator eller lignende embede for enheden eller for alle eller væsentlige dele af dens ejendom, eller

g)	Der indkaldes til møde med enhedens kreditorer med henblik på at finde en frivillig ordning (eller tilsvarende behandling).

Artikel 7

Fortrolighedsbestemmelser

1.   I forbindelse med modtagelse og behandling af data, som indeholder fortrolige oplysninger, i henhold til denne forordning, herunder udveksling af sådanne data med andre nationale centralbanker i euroområdet, anvender ECB og de nationale centralbanker de standarder for beskyttelse og anvendelse af fortrolige statistiske oplysninger, som er fastsat i artikel 8 og 8c i forordning (EF) nr. 2533/98.

2.   Med forbehold af stk. 1 må fortrolige oplysninger, der indgår i statistiske data, der er indsamlet af ECB eller en national centralbank i henhold til denne forordning, ikke videresendes eller på anden måde udveksles med andre myndigheder eller tredjeparter end ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, medmindre den pågældende rapporteringsenhed på forhånd har givet ECB eller den relevante nationale centralbank sit udtrykkelige, skriftlige samtykke, og ECB, eller efter omstændighederne den relevante nationale centralbank, har underskrevet en passende aftale om fortrolighed med den pågældende rapporteringsenhed.

Artikel 8

Verifikation og tvungen indsamling

ECB, og alt efter omstændighederne de nationale centralbanker, er berettiget til at verificere og om nødvendigt foranstalte en tvungen indsamling af de oplysninger, som rapporteringsenhederne tilvejebringer til opfyldelse af de statistiske rapporteringskrav i denne forordnings artikel 3, samt bilag I, II og III. Denne ret kan navnlig udøves, hvis en rapporteringsenhed ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner omhandlet i bilag IV. Artikel 6, i forordning (EF) nr. 2533/98 finder også anvendelse.

Artikel 9

Forenklet ændringsprocedure

Under hensyntagen til ESCB's Statistiske Komités synspunkter kan ECB's direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne forordning, forudsat at de hverken ændrer den underliggende begrebsmæssige ramme eller påvirker indberetningsbyrden for rapporteringsenhederne. Direktionen underretter uden ophold Styrelsesrådet om alle sådanne ændringer.

Artikel 10

Første indberetning

1.   For så vidt angår rapporteringsenheder, der er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 2, påbegyndes den første rapportering i henhold til denne forordning, med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 12, med data for den 1. april 2016.

2.   For så vidt angår rapporteringsenheder, der er udvalgt i henhold til artikel 2, stk. 3 og 4, påbegyndes den første rapportering i henhold til denne forordning på den dato, som ECB eller den relevante nationale centralbank i henhold til artikel 2, stk. 5, har meddelt rapporteringsenheden, og under alle omstændigheder tidligst 12 måneder efter vedtagelsen af Styrelsesrådets afgørelse i henhold til artikel 2, stk. 3 eller 4.

3.   Hvis repræsentative rapporteringsenheder udvælges i henhold til artikel 2, stk. 4, kan en repræsentativ rapporteringsenhed endvidere skriftligt anmode ECB eller den relevante nationale centralbank om en midlertidig udsættelse af den første rapporteringsdato, med angivelse af årsagerne til en sådan udsættelse. En anmodet udsættelse kan gives for op til seks måneder med mulighed for yderligere forlængelser af op til seks måneder. ECB eller den relevante nationale centralbank kan aftale at udsætte den første rapporteringsdato for den repræsentative rapporteringsenhed, der har anmodet derom, hvis de finder en sådan udsættelse berettiget. Hvis de repræsentative rapporteringsenheder ikke har data at rapportere eller kun har data, som både ECB og den nationale centralbank vurderer ikke vil være repræsentative på den første rapporteringsdag, kan den nationale centralbank aftale at undtage enheden fra den første rapporteringsdato. Den nationale centralbank kan kun meddele en sådan undtagelse i samarbejde med ECB, hvis både ECB og den nationale centralbank vurderer, at anmodningen er berettiget og at denne ikke udgør en fare for rapporteringsstikprøvens repræsentative status.

4.   Hvis MFI'er er blevet udvalgt som yderligere rapporteringsenheder i henhold til artikel 2, stk. 6, påbegyndes den første rapportering i henhold til denne forordning på den dato, som den nationale centralbank har meddelt den yderligere rapporteringsenhed i henhold til artikel 2, stk. 6.

Artikel 11

Bestemmelse om regelmæssig revision

ECB reviderer denne forordnings anvendelse 12 måneder efter den første rapportering og udsteder en rapport derom. På baggrund af rapportens anbefalinger kan ECB øge eller reducere antallet af rapporteringsenheder og/eller statistiske rapporteringskrav. Efter den første indledende revision finder regelmæssige opdateringer af den faktiske rapporteringspopulation sted hvert andet år.

Artikel 12

Overgangsbestemmelser

I perioden fra 1. april 2016 til 1. juli 2016 kan rapporteringsenhederne vælge at rapportere pengemarkedsstatistik for nogle, men ikke alle relevante dage til ECB eller den relevante nationale centralbank. ECB eller den relevante nationale centralbank kan specificere de dage, for hvilke der kræves rapportering.

Artikel 13

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2015.

---

(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  Udtalelse afgivet den 14. november 2014 (EUT C 407 af 15.11.2014, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63)

(4)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (EUT L 297 af 7.11.2013, s. 1)

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1569/2007 af 21. december 2007 om indførelse af en mekanisme til konstatering af, om de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere af værdipapirer anvender, er ækvivalente, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF og 2004/109/EF (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 66).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber (EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).

(13)  Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 47).

---

---

---

---

---