EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32007R1348

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1348/2007 af 9. november 2007 om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Cypern og i Malta (ECB/2007/11)

EUT L 300 af 17.11.2007, s. 44–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 007 s. 49 - 51

Dokumentets juridiske status I kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1348/oj

17.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/44


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 1348/2007

af 9. november 2007

om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euro i Cypern og i Malta

(ECB/2007/11)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 19.1 og artikel 47.2, første led,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver (1),

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (2),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (3),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (4), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2423/2001 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2001/13) (5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Indførelsen af euro i Cypern og i Malta pr. 1. januar 2008 medfører, at kreditinstitutter og kreditinstitutters filialer, der er beliggende i Cypern eller i Malta, underlægges reservekrav fra denne dato.

(2)

Integrationen af disse enheder i Den Europæiske Centralbanks (ECB) mindstereservesystem kræver indførelse af overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs integration, uden at der skabes en uforholdsmæssigt stor byrde for kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, herunder Cypern og Malta.

(3)

Statuttens artikel 5 sammenholdt med artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, der er nødvendig for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav og sikre rettidige forberedelser på statistikområdet med henblik på indførelsen af euro.

(4)

Under hensyn til artikel 3.5 og 4.7 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er centralbankcheferne for Central Bank of Cyprus og for Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta inviteret til at deltage i forhandlingerne forud for vedtagelsen af denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning har udtrykkene: »institut«, »reservekrav«, »reservekravsperiode«, »reservekravsgrundlag« og »deltagende medlemsstat« samme betydning som i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 2

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta

1.   Som undtagelse fra artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) gælder en overgangsperiode med hensyn til reservekrav fra 1. januar 2008 til 15. januar 2008 for institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta.

2.   For de enkelte institutter beliggende i Cypern eller i Malta fastsættes reservekravsgrundlaget for overgangsperioden i forhold til poster på balancen pr. 31. oktober 2007. Institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta, indberetter deres reservekravsgrundlag til henholdsvis Central Bank of Cyprus eller Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta i overensstemmelse med ECB's rapporteringsgrundlag for penge- og bankstatistik, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13). Institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta og er omfattet af undtagelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), beregner et reservekravsgrundlag for overgangsperioden på grundlag af deres balance pr. 30. september 2007.

3.   Hvad angår overgangsperioden med hensyn til reservekrav, beregnes mindstereserverne for et institut, der er beliggende i Cypern eller i Malta, enten af det pågældende institut eller af det pågældende instituts centralbank. Den part, der beregner mindstereserverne, forelægger den anden part sin beregning, således at denne har god tid til at verificere den og fremsende revisioner. De beregnede mindstereserver inkl. eventuelle revisioner heraf hvis relevant bekræftes af de to parter senest den 11. december 2007. Hvis den part, som modtager en meddelelse, ikke bekræfter beløbet for mindstereserver senest den 11. december 2007, anses denne for at have anerkendt, at det beregnede beløb gælder for overgangsperioden med hensyn til reservekrav.

4.   Artikel 3, stk. 2 til 4, gælder tilsvarende for institutter beliggende i Cypern, således at disse institutter for deres første reservekravsperiode kan fratrække alle passiver i forhold til institutter i Cypern eller i Malta i deres mindstereserver, uanset sådanne institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, som er underlagt reservekrav i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 3, stk. 2 til 4, gælder tilsvarende for institutter beliggende i Malta, således at disse institutter for deres første reservekravsperiode kan fratrække alle passiver i forhold til institutter i Cypern eller i Malta i deres mindstereserver, uanset sådanne institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, som er underlagt reservekrav i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

Artikel 3

Overgangsbestemmelser for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater

1.   Reservekravsperioden for institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9), berøres ikke af overgangsperioden med hensyn til reservekrav for institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta.

2.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, kan beslutte at fratrække alle passiver i forhold til institutter beliggende i Cypern eller i Malta fra reservekravsgrundlaget for reservekravsperioden fra 12. december 2007 til 15. januar 2008 og reservekravsperioden fra 16. januar til 12. februar 2008, uanset disse institutter på tidspunktet for beregning af mindstereserver ikke vil forekomme på listen over institutter, der er underlagt reservekrav som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9).

3.   Institutter, der er beliggende i andre deltagende medlemsstater, og som ønsker at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Cypern eller i Malta, beregner vedrørende reservekravsperioden fra 12. december 2007 til 15. januar 2008 og reservekravsperioden fra 16. januar til 12. februar 2008 deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. henholdsvis 31. oktober og 30. november 2007 og indberetter en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Cypern eller i Malta som allerede omfattet af ECB’s mindstereservesystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

4.   For de reservekravsperioder, der starter i december 2007, januar og februar 2008, beregner institutter beliggende i andre deltagende medlemsstater, der er omfattet af undtagelsen i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) og som ønsker at fratrække passiver i forhold til institutter beliggende i Cypern eller i Malta, deres mindstereserver på grundlag af deres balance pr. 30. september 2007 og indberetter en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 5, i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), der viser institutter beliggende i Cypern eller i Malta som allerede underlagt ECB’s reservekravssystem.

Dette berører ikke institutternes forpligtelse til at indberette statistisk information for de pågældende perioder i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13), hvor institutter, der er beliggende i Cypern eller i Malta, fortsat vises som banker beliggende i »resten af verden«.

Tabellerne indberettes i overensstemmelse med de tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13).

Artikel 4

Ikrafttrædelse og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   I mangel af særlige bestemmelser i denne forordning finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) og (EF) nr. 2423/2001 (ECB/2001/13) anvendelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 9. november 2007.

For ECB’s Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 134/2002 (EFT L 24 af 26.1.2002, s. 1).

(2)  EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.

(3)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(4)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(5)  EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 4/2007 (ECB/2006/20) (EUT L 2 af 5.1.2007, s. 3).


Op