EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32003D0013(01)

2003/776/EF: Den Europæiske Centralbanks beslutning af 23. oktober 2003 om ændring af beslutning ECB/2002/12 af 19. december 2002 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2003 (ECB/2003/13)

EUT L 283 af 31.10.2003, s. 87–88 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2003

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/776/oj

32003D0013(01)

2003/776/EF: Den Europæiske Centralbanks beslutning af 23. oktober 2003 om ændring af beslutning ECB/2002/12 af 19. december 2002 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2003 (ECB/2003/13)

EU-Tidende nr. L 283 af 31/10/2003 s. 0087 - 0088


Den Europæiske Centralbanks beslutning

af 23. oktober 2003

om ændring af beslutning ECB/2002/12 af 19. december 2002 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2003

(ECB/2003/13)

(2003/776/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 106, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra den 1. januar 1999 haft eneret til at godkende omfanget af euromønter, der kan udstedes af de medlemsstater, som har indført euroen (de deltagende medlemsstater).

(2) På grundlag af de skøn for udviklingen i efterspørgslen efter euromønter i 2003, som de deltagende medlemsstater forelagde ECB, godkendte ECB det samlede omfang af euromønter bestemt til at sættes i omløb og euromønter til samlerbrug ikke bestemt til at sættes i omløb for 2003, ved beslutning ECB/2002/12 af 19. december 2002 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2003(1).

(3) De skøn, som lå til grund for beslutning ECB/2002/12, har i nogle af de deltagende medlemsstater været utilstrækkelige, hvilket skyldes en ustabil efterspørgsel efter euromønter efter overgangen til eurosedler og -mønter i 2002 samt en uforudset økonomisk udvikling. Disse deltagende medlemsstater må derfor nu søge ECB's godkendelse af udstedelse af yderligere euromønter i 2003.

(4) Det franske ministerium for økonomi, finans og erhverv anmodede den 3. september 2003 ECB om at godkende en forøgelse på 600 millioner euro i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Frankrig kan udstede i 2003.

(5) The Central Bank and Financial Services Authority of Ireland, efter bemyndigelse af det irske finansministerium, anmodede den 11. september 2003 ECB om at godkende en forøgelse på 40 millioner euro i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Irland kan udstede i 2003.

(6) Det italienske økonomi- og finansministerium anmodede den 23. september 2003 ECB om at godkende en forøgelse på 40 millioner euro i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Italien kan udstede i 2003.

(7) Den østrigske nationalbank (Oesterreichische Nationalbank) anmodede den 17. september 2003 ECB om at godkende en forøgelse på 40 millioner euro i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Østrig kan udstede i 2003.

(8) ECB godkender de ovenfor nævnte anmodninger om forøgelse i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Frankrig, Irland, Italien og Østrig kan udstede i 2003. Som en følge heraf må tabellen i artikel 1 i beslutning ECB/2002/12 erstattes -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning ECB/2002/12 ændres som følger:

I artikel 1 erstattes tabellen med nedenstående tabel:

">TABELPOSITION>"

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til de deltagende medlemsstater.

Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. oktober 2003.

Willem F. Duisenberg

Formand for ECB

(1) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 144.

Op