EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32009O0020

Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 31. juli 2009 om statistik over de offentlige finanser (omarbejdning) (ECB/2009/20)

EUT L 228 af 1.9.2009, s. 25–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 009 s. 44 - 64

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/08/2014; ophævet ved 32013O0023

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2009/627/oj

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/25


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 31. juli 2009

om statistik over de offentlige finanser

(omarbejdning)

(ECB/2009/20)

(2009/627/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 5.1 og 5.2, samt artikel 12.1 og 14.3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Retningslinje ECB/2005/5 af 17. februar 2005 om Den Europæiske Centralbanks rapporteringskrav med hensyn til statistik over offentlige finanser samt fremgangsmåden ved informationsudveksling på dette område inden for det europæiske system af centralbanker (3) er blevet ændret ved flere lejligheder. Da yderligere ændringer af denne retningslinje nu er påkrævet, bør den omarbejdes for at sikre klarhed og gennemsigtighed.

(2)

Med henblik på at varetage sine opgaver har Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) behov for både fyldestgørende — dvs. omfattende alle transaktioner, herunder transaktioner, hvor offentlig forvaltning og service handler som befuldmægtiget for institutionerne i Den Europæiske Union — og pålidelig statistik over de offentlige finanser for at kunne foretage økonomiske og monetære analyser.

(3)

De fremgangsmåder, som er fastlagt i nærværende retningslinje, berører ikke forpligtelser og beføjelser på medlemsstats- og fællesskabsniveau.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte effektive procedurer for udveksling af statistik over offentlige finanser inden for ESCB med henblik på at sikre, at ESCB rettidigt har adgang til statistik over offentlige finanser, der opfylder dets krav, samt at statistikkerne og prognoserne for de samme variabler udarbejdet af de nationale centralbanker er forenelige, uanset om statistikkerne er beregnet af de nationale centralbanker eller af de kompetente nationale myndigheder.

(5)

En del af den information, som er nødvendig for at opfylde ESCB’s statistiske krav på statistikområdet vedrørende offentlige finanser, indsamles af andre kompetente nationale myndigheder end de nationale centralbanker. Derfor kræver nogle af de opgaver, som skal varetages under denne retningslinje, et samarbejde mellem ESCB og de kompetente nationale myndigheder. I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (4) skal medlemsstaterne organisere sig inden for statistikområdet og samarbejde med ESCB i fuldt omfang med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i medfør af ESCB-statuttens artikel 5.

(6)

De statistiske kilder, som er baseret på forordning (EF) nr. 479/2009 og det europæiske national- og regionalregnskabssystem (i det følgende benævnt »ENS 95« (5) opfylder ikke ESCB's behov, for så vidt angår dækning og rettidighed af statistikker over den offentlige gæld, statistikker over gælds-/underskudsjustering og statistikker over transaktioner mellem medlemsstaterne og EU-budgettet. Derfor er yderligere beregninger udarbejdet af de kompetente nationale myndigheder en nødvendighed.

(7)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure, der giver mulighed for at foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje på en effektiv måde, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer det underliggende principgrundlag eller påvirker rapporteringsbyrden —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Definitioner

I denne retningslinje forstås ved:

1)   »deltagende medlemsstater«: de medlemsstater der har indført euroen

2)   »ikke-deltagende medlemsstater«: de medlemsstater, der ikke har indført euroen.

Artikel 2

De nationale centralbankers statistiske indberetningsforpligtelser

1.   De nationale centralbanker skal hvert år, på basis af kalenderåret, indberette statistik over offentlige finanser til Den Europæiske Centralbank (ECB), som anført i bilag I. Dataene skal overholde principperne og definitionerne i forordning (EF) nr. 479/2009 og i ENS 95 som nærmere beskrevet i bilag II.

2.   Det fuldstændige datasæt omfatter alle kategorier, der er anført som enten hovedkategorier eller sekundære kategorier i bilag I under statistikker over indtægter og udgifter, statistikker over gælds-/underskudsjustering og statistikker over gæld. Ufuldstændige datasæt omfatter mindst hovedkategorierne opført under statistikker over indtægter og udgifter, statistikker over gælds-/underskudsjustering eller statistikker over gæld.

3.   De nationale centralbanker skal foretage indberetning i overensstemmelse med de metodologiske definitioner for sektorer og delsektorer i afdeling 1 i bilag II til denne retningslinje og for følgende i afdeling 2:

a)

»statistikker over indtægter og udgifter«, der omfatter statistikkerne i tabel 1A, tabel 1B og tabel 1C i bilag I

b)

»statistikker over gælds-/underskudsjustering«, som omfatter statistikkerne i tabel 2A og tabel 2B i bilag I

c)

»statistikker over gæld«, der omfatter statistikkerne i tabel 3A og tabel 3B i bilag I.

4.   Dataene skal omfatte perioden fra 1995 til det år, som overførslen vedrører (år t-1).

5.   Dataene vedrørende underskud/overskud, gæld, indtægter, udgifter og bruttonationalproduktet (BNP) skal ledsages af begrundelser for revisioner, når ændringen i underskuddet/overskuddet som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,3 % af BNP eller ændringen i gæld, indtægter, udgifter eller nominel BNP som følge af sådanne revisioner udgør mindst 0,5 % af BNP.

Artikel 3

ECB’s statistiske indberetningsforpligtelser

1.   ECB skal, på grundlag af de indberettede data fra de nationale centralbanker, administrere »statistikbasen over offentlige finanser«, som vil omfatte euroområdet og EU-aggregaterne. ECB skal formidle statistikbasen over offentlige finanser til de nationale centralbanker.

2.   De nationale centralbanker skal mærke deres statistiske information med angivelse af, hvem den skal være tilgængelig for. ECB skal tage hensyn til denne mærkning, når den formidler statistikbasen over offentlige finanser.

Artikel 4

Tidsfrist

1.   De nationale centralbanker skal indberette fuldstændige datasæt to gange årligt, inden den 15. april og inden den 15. oktober.

2.   De nationale centralbanker skal på eget initiativ indberette ufuldstændige datasæt mellem de i stk. 1 anførte indberetningsdatoer, når ny information bliver tilgængelig. Ved indberetning af ufuldstændige datasæt, som kun omfatter hovedkategorier, kan de nationale centralbanker også fremsende skøn over de sekundære kategorier.

3.   ECB skal formidle statistikbasen over offentlige finanser til de nationale centralbanker mindst én gang om måneden, senest første ECB-arbejdsdag, efter at ECB har færdiggjort dataene til offentliggørelse.

Artikel 5

Samarbejde med de kompetente nationale myndigheder

1.   Hvis kilden til de data og den information, som er angivet i artikel 2, helt eller delvist er andre kompetente nationale myndigheder end de nationale centralbanker, skal sidstnævnte sammen med disse myndigheder søge at fastlægge hensigtsmæssige samarbejdsformer til sikring af en fast ordning for overførsel af data, der opfylder ESCB's normer og krav, medmindre dette allerede er tilfældet i kraft af national lovgivning.

2.   I tilfælde hvor en national centralbank i forbindelse med et sådant samarbejde ikke er i stand til at opfylde forpligtelserne i medfør af artikel 2 og 4, fordi den kompetente nationale myndighed ikke har stillet den nødvendige information til rådighed for den nationale centralbank, indleder ECB og den nationale centralbank drøftelser med den kompetente nationale myndighed om, hvorledes denne information kan stilles til rådighed.

Artikel 6

Normer for overførsel og kodning

De nationale centralbanker og ECB anvender de i bilag III angivne normer for overførsel og kodning af data nævnt i artikel 2 og 3. Dette krav er ikke til hinder for, at der efter aftale under særlige omstændigheder kan anvendes andre måder for overførsel af statistisk information til ECB.

Artikel 7

Kvalitet

1.   ECB og de nationale centralbanker overvåger og søger at fremme kvaliteten af de data, der indberettes til ECB.

2.   ECB’s Direktion afgiver en gang årligt beretning til ECB’s Styrelsesråd om kvaliteten af den årlige statistik over offentlige finanser.

3.   Beretningen skal mindst omhandle dataenes dækningsomfang, overensstemmelse mellem data og de relevante definitioner samt størrelsen af revisioner.

Artikel 8

Forenklet ændringsprocedure

Med inddragelse af Den Statistiske Komités synspunkter kan ECB’s Direktion foretage tekniske ændringer af bilagene til denne retningslinje, forudsat at de pågældende ændringer hverken ændrer ved det underliggende principgrundlag eller påvirker indberetningsbyrden.

Artikel 9

Ikrafttrædelse og ophævelse af retningslinje ECB/2005/5

1.   Denne retningslinje træder i kraft to dage efter vedtagelsen.

2.   Retningslinie ECB/2005/5 ophæves hermed.

3.   Henvisninger til retningslinje ECB/2005/5 skal forstås som henvisninger til denne retningslinje.

Artikel 10

Adressater

Denne retningslinje finder anvendelse for alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. juli 2009.

For ECB's Styrelsesråd

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

(2)  EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

(3)  EUT L 109 af 29.4.2005, s. 81.

(4)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(5)  Indeholdt i bilag A til forordning (EF) nr. 2223/96.


BILAG I

DATAINDBERETNINGSKRAV

Hovedkategorierne er i fed skrift, mens de øvrige er sekundære kategorier. Kategorierne vedrører den offentlige sektor, medmindre andet nævnes. »Gæld, heraf med variabel rente«: gæld i finansielle instrumenter, hvor kuponbetalinger ikke er en forudbestemt procentdel af hovedstolen, men afhænger af en tredje rentesats eller afkast eller lignende indikator.

Statistikker over indtægter og udgifter

Tabel 1A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = 2 – 5

Samlede indtægter

2 = 3 + 4

Samlede løbende indtægter

3 = 11

Samlede kapitalindtægter

4 = 33

Samlede udgifter

5 = 6 + 7

Samlede løbende udgifter

6 = 23

Samlede kapitaludgifter

7 = 35

Primært underskud (–) eller overskud (+)

8 = 9 + 10

Underskud (–) eller overskud (+)

9 = 1

Renteudgifter

10 = 28

Samlede løbende indtægter

11 = 12 + 15 + 17 + 20 + 22

Direkte skatter

12

heraf betales af virksomheder

13

heraf betales af husholdninger

14

Indirekte skatter

15

heraf merværdiafgift (moms)

16

Bidrag til sociale ordninger

17

heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

18

heraf arbejdstagernes bidrag til sociale ordninger

19

Andre løbende indtægter

20

heraf renter modtaget

21

Omsætning

22

Samlede løbende udgifter

23 = 24 + 28 + 29 + 31

Løbende overførsler

24 = 25 + 26 + 27

Sociale overførsler

25

Subsidier

26

Andre løbende overførsler

27

Renteudgifter

28

Aflønning af ansatte

29

heraf lønninger

30

Forbrug i produktionen

31

Bruttoopsparing

32 = 11 – 23

Samlede kapitalindtægter

33

heraf kapitalskatter

34

Samlede kapitaludgifter

35 = 36 + 37 + 38

Investering

36

Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver

37

Kapitaloverførsler

38

Underskud (–) eller overskud (+)

39 = 1 = 40 + 41 + 42 + 43

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service

40

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service på delstatsniveau

41

Underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service

42

Underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde

43

Memorandumposter

Faktiske bidrag til sociale ordninger

44

Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier

45


Tabel 1B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Indbetalinger fra medlemsstater til EU-budgettet

1 = 2 + 4 + 5 + 7

Indirekte skatter, som modtaget af EU-budgettet

2

heraf moms modtaget af EU-budgettet

3

Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

4

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

5

heraf EU's fjerde indtægtskilde

6

Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet

7

EU-udgifter i medlemsstater

8 = 9 + 10 + 11 + 12 + 13

Subsidier, som betales af EU-budgettet

9

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige

10

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

11

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige

12

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder

13

Nettoindtægter fra EU-budgettet (nettoindtægt +, nettoudgift –)

14 = 8 – 1

Memorandumposter

Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter

15


Tabel 1C

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Udgifter til konsum

1 = 2 + 3 = 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 – 10

Udgifter til individuelt konsum

2

Udgifter til kollektivt konsum

3

Aflønning af ansatte

4 = [1A.29] (1)

Forbrug i produktionen

5 = [1A.31]

Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter

6

Forbrug af fast realkapital

7

Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget

8

Nettooverskuddet af produktionen

9

Omsætning

10 = [1A.22]

Memorandumposter

Udgifter til konsum opgjort i sidste års priser

11

Underskud (–) eller overskud (+)

12 = [1A.1]

Renteudgifter

13 = [1A.10]

Renter, inklusiv indtægter fra swap- og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA)

14

Underskud (–) eller overskud (+) iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

15 = 12 + 13 – 14

Indtægter fra salget af UMTS-tilladelser (universal mobile telecommunication systems)

16

Gæld

17 = [3A.1]

Bruttonationalprodukt (BNP) i løbende priser

18

BNP opgjort i sidste års priser

19

Offentlige investeringer opgjort i sidste års priser

20

Statistikker over gælds-/underskudsjustering

Tabel 2A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Underskud (–) eller overskud (+)

1 = [1A.1]

Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti

2 = 1 – 3

Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver

3 = 4 – 15

Transaktioner i finansielle aktiver (konsolideret)

4 = 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 13

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

5

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kort- og langfristede værdipapirer

6

Transaktioner i finansielle derivater

7

Transaktioner i lån

8

Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser

9

Privatisering

10

Kapitaltilførsler

11

Andre

12

Transaktioner i andre finansielle aktiver

13

heraf påløbne, men endnu ikke betalte skatter og bidrag til sociale ordninger

14

Transaktioner i passiver (konsolideret)

15 = 16 + 17 + 18 + 19 + 20 + 22

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud

16

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer

17

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer

18

Transaktioner i finansielle derivater

19

Transaktioner i lån

20

heraf lån hos centralbank

21

Transaktioner i andre passiver

22

Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret)

= den offentlige sektors lånebehov

23 = 16 + 17 + 18 + 20

23 = 25 + 26 + 27

23 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22

Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter

24

Transaktioner i gældsinstrumenter i national valuta

25

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat (2)

26

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

27

Andre strømme

28 = 29 + 32

Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld

29 = 30 + 31

Kapitalgevinst og -tab på valuta

30

Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi

31

Andre mængdemæssige ændringer i gæld

32

Ændringer i gæld

33 = 23 + 28

33 = 2 – 1 + 4 – 19 – 22 + 28


Tabel 2B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret

2

Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

3

Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret

4

Transaktioner i lån hos centralbanken

5

Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret

6

Konsoliderende transaktioner

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Konsoliderende transaktioner — sedler og mønt samt indskud

8 = 2 – [2A.16]

Konsoliderende transaktioner — kortfristede værdipapirer

9 = 3 – [2A.17]

Konsoliderende transaktioner — langfristede værdipapirer

10 = 4 – [2A.18]

Konsoliderende transaktioner — lån

11 = 6 – ([2A.20] – [2A.21])

Statistikker over gæld

Tabel 3A

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld

1 = 2 + 3 + 4 + 5 + 6

= 7 + 12 = 13 + 14 + 15

= 16 + 17 = 19 + 20 + 22

= 24 + 25 + 26 + 27

Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver)

2

Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver)

3

Gæld — langfristede værdipapirer (passiver)

4

Gæld — lån hos centralbanken (passiver)

5

Gæld — andre lån (passiver)

6

Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten

7 = 8 + 9 + 10 + 11

Gæld tilhørende centralbanken

8

Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner

9

Gæld tilhørende andre finansielle institutioner

10

Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten

11

Gæld tilhørende ikke-residenter i medlemsstaten

12

Gæld i national valuta

13

Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat

14

Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat

15

Kortfristet gæld

16

Langfristet gæld

17

heraf variabel rente

18

Gæld med restløbetid på op til 1 år

19

Gæld med restløbetid på over 1 år og op til 5 år

20

heraf variabel rente

21

Gæld med restløbetid på over 5 år

22

heraf variabel rente

23

Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service)

24 = [3B.7] – [3B.15]

Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau)

25 = [3B.9] – [3B.16]

Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service)

26 = [3B.11] – [3B.17]

Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde)

27= [3B.13] – [3B.18]

Memorandumposter

Gennemsnitlig restløbetid for gæld

28

Gæld — nul-kupon-obligationer

29


Tabel 3B

Kategori

Nr. og lineære sammenhænge

Gæld (ikke-konsolideret)

1 = 7 + 9 + 11 + 13

Konsoliderende elementer

2 = 3 + 4 + 5 + 6 = 8 + 10 + 12 + 14

= 15 + 16 + 17 + 18

Konsoliderende elementer — sedler og mønt samt indskud

3

Konsoliderende elementer — kortfristede værdipapirer

4

Konsoliderende elementer — langfristede værdipapirer

5

Konsoliderende elementer — lån

6

Gæld udstedt af statslig forvaltning og service

7

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

8

Gæld udstedt af offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

9

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

10

Gæld udstedt af kommunal forvaltning og service

11

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

12

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde

13

heraf gæld tilhørende andre offentlige delsektorer

14

Memorandumposter

Gæld tilhørende statslig forvaltning og service udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

15

Gæld tilhørende forvaltning og service på delstatsniveau udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

16

Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

17

Gæld tilhørende sociale kasser og fonde udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer

18


(1)  [x.y] henviser til kategorinummer y i tabel x.

(2)  Indberettes for årene, før en medlemsstat blev en deltagende medlemsstat.


BILAG II

METODOLOGISKE DEFINITIONER

1.   Definition af sektorer og delsektorer

Sektorer og delsektorer i ENS 95

 

 

Offentlig

Private, nationalt kontrollerede

Udenlandsk kontrollerede

Den samlede økonomi

S.1

 

 

 

Ikke-finansielle selskaber

S.11

S.11001

S.11002

S.11003

Finansielle selskaber

S.12

 

 

 

Centralbanken

S.121

 

 

 

Andre monetære finansielle institutioner

S.122

S.12201

S.12202

S.12203

Andre finansielle formidlere undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser

S.123

S.12301

S.12302

S.12303

Finansielle hjælpeenheder

S.124

S.12401

S.12402

S.12403

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S.125

S.12501

S.12502

S.12503

Offentlig forvaltning og service

S.13

 

 

 

Statslig forvaltning og service

S.1311

 

 

 

Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau

S.1312

 

 

 

Kommunal forvaltning og service

S.1313

 

 

 

Sociale kasser og fonde

S.1314

 

 

 

Husholdninger

S.14

 

 

 

Non-profit institutioner rettet mod husholdninger

S.15

 

 

 

Udlandet

S.2

 

 

 

Den Europæiske Union

S.21

 

 

 

EU-medlemsstaterne

S.211

 

 

 

EU-institutionerne

S.212

 

 

 

Tredjelande og internationale organisationer

S.22

 

 

 

2.   Definition af kategorierne  (1)

Tabel 1A:

1.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.1] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.13.

2.

Samlede indtægter [1A.2] er lig med løbende indtægter [1A.3] plus kapitalindtægter [1A.4].

3.

Samlede løbende indtægter [1A.3] er lig med samlede løbende indtægter [1A.11].

4.

Samlede kapitalindtægter [1A.4] er lig med samlede kapitalindtægter [1A.33].

5.

Samlede udgifter [1A.5] er lig med løbende udgifter [1A.6] plus kapitaludgifter [1A.7].

6.

Samlede løbende udgifter [1A.6] er lig med samlede løbende udgifter [1A.23].

7.

Samlede kapitaludgifter [1A.7] er lig med samlede kapitaludgifter [1A.35].

8.

Primært underskud (–) eller overskud (+) [1A.8] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.9] plus renteudgifter [1A.10].

9.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.9] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1].

10.

Renteudgifter [1A.10] er lig med renteudgifter [1A.28].

11.

Samlede løbende indtægter [1A.11] er lig med direkte skatter [1A.12] plus indirekte skatter [1A.15] plus bidrag til sociale ordninger [1A.17] plus andre løbende indtægter [1A.20] plus omsætning [1A.22].

12.

Direkte skatter [1A.12] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13.

13.

Direkte skatter, hvoraf betales af virksomheder [1A.13], er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.11 og S.12.

14.

Direkte skatter, hvoraf betales af husholdninger [1A.14], er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), der er opført under tilgang i S.13 og anvendelse i S.14.

15.

Indirekte skatter [1A.15] er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.13.

16.

Indirekte skatter, heraf merværdiafgift (moms) [1A.16], er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.13.

17.

Bidrag til sociale ordninger [1A.17] er lig med bidrag til sociale ordninger (D.61), der er opført under tilgang i S.13.

18.

Bidrag til sociale ordninger, heraf faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger [1A.18], er lig med faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger (D.6111), der er opført under tilgang i S.13.

19.

Bidrag til sociale ordninger, heraf lønmodtagerbidrag til sociale ordninger [1A.19], er lig med lønmodtagerbidrag til sociale ordninger (D.6112), der er opført under tilgang i S.13.

20.

Andre løbende indtægter [1A.20] er lig med formueindkomst (D.4), skadesforsikringserstatninger (D.72), løbende internationalt samarbejde (D.74) og diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.13, undtagen S.13-tilgang for renter (D.41), som også er en anvendelse i S.13, plus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), som er en anvendelse i S.13.

21.

Andre løbende indtægter, heraf renter modtaget [1A.21], er lig med renter (D.41), der er opført under tilgang i S.13, og anvendelse af alle sektorer undtagen S.13.

22.

Omsætning [1A.22] er lig med markedsmæssig produktion (P.11) plus produktion til eget brug (P.12) plus anden ikke-markedsmæssig produktion (P.131), der er opført under tilgang i S.13.

23.

Samlede løbende udgifter [1A.23] er lig med løbende overførsler [1A.24] plus renteudgifter [1A.28] plus aflønning af ansatte [1A.29] plus forbrug i produktionen [1A.31].

24.

Løbende overførsler [1A.24] er lig med sociale overførsler [1A.25] plus subsidier [1A.26] plus andre løbende overførsler [1A.27].

25.

Sociale overførsler [1A.25] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62) plus sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13, plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i S.15.

26.

Subsidier [1A.26] er lig med subsidier (D.3), der er opført under tilgang i S.13.

27.

Andre løbende overførsler [1A.27] er lig med løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5), andre produktionsskatter (D.29), formueindkomst (D.4) undtagen renter (D.41), skadesforsikringpræmier netto (D.71), løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under anvendelse i S.13, samt diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.15.

28.

Renteudgifter [1A.28] er lig med renter (D.41), der er opført under anvendelse i S.13 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

29.

Aflønning af ansatte [1A.29] er lig med aflønning af ansatte (D.1), der er opført under anvendelse i S.13.

30.

Aflønning af ansatte, heraf løn [1A.30], er lig med løn (D.11), der er opført under anvendelse i S.13.

31.

Forbrug i produktionen [1A.31] er lig med forbrug i produktionen (P.2), der er opført under anvendelse i S.13.

32.

Bruttoopsparing [1A.32] er lig med løbende indtægter [1A.11] minus løbende udgifter [1A.23].

33.

Samlede kapitalindtægter [1A.33] er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som kapitaloverførsler, som indbetales af alle sektorer undtagen S.13.

34.

Samlede kapitalindtægter, heraf kapitalskatter [1A.34], er lig med kapitalskatter (D.91), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

35.

Samlede kapitaludgifter [1A.35] er lig med investering [1A.36] plus andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.37] plus kapitaloverførsler [1A.38].

36.

Investering [1A.36] er lig med faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

37.

Andre nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver [1A.37] er lig med ændringer i lagerbeholdninger (P.52), nettoanskaffelser af værdigenstande (P.53) og nettoanskaffelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver (K.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

38.

Kapitaloverførsler [1A.38] er lig med kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som kapitaloverførsler, som indbetales af alle sektorer undtagen S.13.

39.

Underskud (–) eller overskud (+) [1A.39] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1] og er lig med underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service [1A.40], plus underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service på delstatsniveau [1A.41], plus underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service [1A.42] plus underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde [1A.43].

40.

Underskud (–) eller overskud (+) i den statslige forvaltning og service [1A.40] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1311.

41.

Underskud (–) eller overskud (+) i den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [1A.41] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1312.

42.

Underskud (–) eller overskud (+) i den kommunale forvaltning og service [1A.42] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1313.

43.

Underskud (–) eller overskud (+) i de sociale kasser og fonde [1A.43] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) (B.9) i S.1314.

44.

Faktiske bidrag til sociale ordninger [1A.44] er lig med faktiske bidrag til sociale ordninger (D.611), der er anført under tilgang i S.13.

45.

Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier [1A.45] er lig med sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (D.62), der er opført under anvendelse i S.13.

Tabel 1B:

1.

Indbetalinger fra medlemsstater til EU-budgettet [1B.1] er lig med indirekte skatter modtaget af EU-budgettet plus løbende internationalt samarbejde (D.74) som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4] plus diverse løbende overførsler (D.75), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5] plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7].

2.

Indirekte skatter, som modtaget af EU-budgettet [1B.2], er lig med produktions- og importskatter (D.2), der er opført under tilgang i S.212.

3.

Indirekte skatter, heraf moms modtaget af EU-budgettet [1B.3], er lig med moms (D.211), der er opført under tilgang i S.212.

4.

Løbende internationalt samarbejde, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.4], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.74), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

5.

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.5], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

6.

Diverse løbende overførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet, heraf EU's fjerde indtægtskilde [1B.6], er lig med den BNI-baserede fjerde indtægtskilde (ENS 95, 4.138), der er opført under diverse løbende overførsler (D.75), under tilgang i S.212 og anvendelse i S.13.

7.

Kapitaloverførsler, som indbetales af det offentlige til EU-budgettet [1B.7] er lig med betalte kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt som modtagne kapitaloverførsler i S.212.

8.

EU-udgifter i medlemsstater [1B.8] er lig med tilskud (D.3), som betales af EU-budgettet [1B.9], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], plus løbende overførsler (D.7), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12], plus kapitaloverførsler (D.9), som indbetales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13].

9.

Subsidier, der betales af EU-budgettet [1B.9] er lig med subsidier (D.3), der er opført under tilgang i S.212.

10.

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige [1B.10], er lig med løbende internationalt samarbejde (D.74) plus diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under tilgang i S. 13 og anvendelse i S. 212.

11.

Løbende overførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.11], er lig med diverse løbende overførsler (D.75), der er opført under anvendelse i S.212 og tilgang i alle sektorer undtagen S.13.

12.

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til det offentlige [1B.12], er lig med modtagne kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 samt under ændringer i aktiver i S.212.

13.

Kapitaloverførsler, som betales af EU-budgettet til ikke-offentlige enheder [1B.13], er lig med kapitaloverførsler (D.9), der er opført under ændringer i aktiver i S.212 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14.

Nettoindtægter fra EU-budgettet [1B.14] er lig med det offentliges nettoindtægter fra EU-budgettet plus ikke-offentlige enheders nettoindtægter fra EU-budgettet.

15.

Omkostninger ved opkrævning af egne indtægter [1B.15] er den del af markedsmæssig produktion (P.11), der er opført under tilgang i S.13, og som er de omkostninger ved opkrævning af egne indtægter, der betales af EU-budgettet.

Tabel 1C:

1.

Udgifter til konsum [1C.1] er lig med udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13.

2.

Udgifter til individuelt konsum [1C.2] er lig med udgifter til individuelt konsum (P.31), der er opført under anvendelse i S.13.

3.

Udgifter til kollektivt konsum [1C.3] er lig med udgifter til kollektivt konsum (P.32), der er opført under anvendelse i S.13.

4.

Aflønning af ansatte [1C.4] er lig med [1A.29].

5.

Forbrug i produktionen [1C.5] er lig med [1A.31].

6.

Sociale overførsler i naturalier, der leveres af markedsmæssige producenter [1C.6], er lig med sociale overførsler i naturalier vedrørende udgifter til produkter, der leveres til husholdninger gennem markedsmæssige producenter (D.6311 + D.63121 + D.63131), der er opført under anvendelse i S.13.

7.

Forbrug af fast realkapital [1C.7] er lig med forbrug af fast realkapital (K.1), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

8.

Produktionsskatter betalt minus tilskud modtaget [1C.8] er lig med indbetalinger af andre produktionsskatter (D.29), der er opført under anvendelse i S.13, minus modtagelse af andre produktionssubsidier (D.39), der er opført under anvendelse i S.13.

9.

Nettooverskuddet af produktionen [1C.9] er lig med overskud af produktionen, netto (B.2n) i S.13.

10.

Omsætning [1C.10] er lig med [1A.22].

11.

Udgifter til konsum opgjort i sidste års priser [1C.11] er lig med de kædeindekserede udgifter til konsum (P.3), der er opført under anvendelse i S.13, og som er opgjort til sidste års priser.

12.

Underskud (–) eller overskud (+) [1C.12] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [1A.1].

13.

Renteudgifter [1C.13] er lig med renteudgifter [1A.10].

14.

Renter, inklusive indtægter fra swap- og fremtidige rentesikringsaftaler (FRA) [1C.14] er lig med renter iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP D.41), der er opført under anvendelse i S.13 og som tilgang for alle sektorer undtagen S.13.

15.

Underskud (–) eller overskud (+) iht. proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud [1C.15] er lig med nettolångivning (+)/nettolåntagning (–) for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EDP B.9) i S.13.

16.

Indtægter fra salget af UMTS-tilladelser (universal mobile telecommunication systems) [1C.16] er lig med indtægterne fra salget af tredjegenerationsmobiltelefonlicenser, registreret som afhændelse af et ikke-finansielt aktiv ifølge Eurostats afgørelse om tildeling af mobiltelefonlicenser.

17.

Gæld [1C.17] er lig med gæld, som defineret i forordning (EF) nr. 479/2009.

18.

Bruttonationalprodukt (BNP) i løbende priser [1C.18] er lig med bruttonationalprodukt (B.1 * g) i markedspriser.

19.

Bruttonationalprodukt i sidste års priser [1C.19] er lig med det kædeindekserede BNP (B.1 * g) i sidste års priser.

20.

Offentlige investeringer opgjort i sidste års priser [1C.20] er lig med de kædeindekserede faste bruttoinvesteringer (P.51), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, i faste priser.

Tabel 2A:

1.

Underskud (–) eller overskud (+) [2A.1] er lig med [1A.1].

2.

Korrektion mellem finansielle og ikke-finansielle konti [2A.2] er lig med underskud (–) eller overskud (+) [2A.1] minus nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3].

3.

Nettotransaktioner i finansielle aktiver og passiver [2A.3] er lig med transaktioner i nettoanskaffelsen af finansielle aktiver [2A.4] minus nettoændringen af transaktioner i passiver [2A.15].

4.

Transaktioner i finansielle aktiver (konsolideret) [2A.4] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.5], transaktioner i andre værdipapirer end aktier (F.33) [2A.6], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.7], transaktioner i lån (F.4) [2A.8], transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5) [2A.9] og transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13], der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og under ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

5.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (aktiver) [2A.5] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

6.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kort- og langfristede værdipapirer (aktiver) [2A.6] er lig med nettoanskaffelser af andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

7.

Transaktioner i finansielle derivater (aktiver) [2A.7] er lig med nettobetalinger af finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

8.

Transaktioner i lån (aktiver) [2A.8] er lig med nye offentlige lån (F.4) efter fradrag af ydelser til det offentlige, der er opført under ændringer i aktiver i S.13 og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

9.

Transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser [2A.9] er lig med nettoanskaffelse af aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13.

10.

Privatisering (netto) [2A.10] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, der udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol (ENS 95, stk. 2.26) (2) over debitorenheden i S.13; sådanne transaktioner kan udføres af S.13 direkte med debitorenheden eller med en anden kreditorenhed.

11.

Kapitaltilførsel (netto) [2A.11] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11 eller S.12, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som udføres af S.13 direkte med debitorenheden.

12.

Andre [2A.12] er lig med transaktioner i aktier og andre ejerandelsbeviser (F.5), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, samt ændringer i passiver og nettoformuen i S.11, S.12 eller S.14, som ikke udføres i forbindelse med afgivelse eller opnåelse af kontrol over debitorenheden i S.13, og som ikke udføres af S.13 direkte med debitorenheden, men med en anden kreditorenhed.

13.

Transaktioner i andre finansielle aktiver [2A.13] er lig med nettoanskaffelse af monetært guld og særlige trækningsrettigheder (F.1), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, nettoanskaffelse af forsikringstekniske reserver (F.6) samt andre tilgodehavender (F.7), der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

14.

Transaktioner i andre finansielle aktiver, heraf påløbne, men endnu ikke betalte skatter og bidrag til sociale ordninger [2A.14], er lig den del af andre forfaldne ikke-betalte mellemværender (F.7) vedrørende skatter og bidrag til sociale ordninger, der er registreret under D.2, D.5, D.6 og D.91, minus faktisk opkrævede skatter, der er opført under ændringer i aktiver i S.13, og ændringer i passiver og nettoformuen i alle sektorer undtagen S.13.

15.

Transaktioner i passiver (konsolideret) [2A.15] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.16], transaktioner i andre kortfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.331) [2A.17], transaktioner i andre langfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.332) [2A.18], transaktioner i finansielle derivater (F.34) [2A.19], transaktioner i lån (F.4) [2A.20] og transaktioner i andre passiver [2A.22], der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

16.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16] er lig med nettoanskaffelser af sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

17.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17] er lig med nettoanskaffelser af andre kortfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er et år eller derunder (F.331), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

18.

Transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18] er lig med nettoanskaffelser af andre langfristede værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater, hvis oprindelige løbetid er mere end et år (F.332), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

19.

Transaktioner i finansielle derivater (passiver) [2A.19] er lig med nettoindtægter vedrørende finansielle derivater (F.34), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

20.

Transaktioner i lån (passiver) [2A.20] er lig med nyoptagne lån (F.4) efter fradrag af ydelser til eksisterende lån, der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

21.

Transaktioner i lån, heraf lån hos centralbanken [2A.21], er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

22.

Transaktioner i andre passiver [2A.22] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i forsikringstekniske reserver (F.6) og forfaldne mellemværender (F.7), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13, og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.13.

23.

Transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i sedler og mønt samt indskud (F.2) [2A.16], værdipapirer undtagen aktier, ekskl. finansielle derivater, [2A.17 og 2A.18] (F.33) og lån (F.4) [2A.20]. Dette betegnes også som den offentlige sektors lånebehov.

24.

Transaktioner i langfristede gældsinstrumenter [2A.24] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], hvis originale løbetid er mere end et år.

25.

Transaktioner i gældsinstrumenter i national valuta [2A.25] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

26.

Transaktioner i gældsinstrumenter i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [2A.26] er lig med nettoindgåelse af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der er denomineret i ecu, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i euro, før den pågældende medlemsstat havde indført euroen, plus gældsinstrumenter, der er denomineret i den valuta, der var lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten, før den pågældende medlemsstat blev en deltagende medlemsstat. Dette udelukker den nationale valuta [2A.25].

27.

Transaktioner i gældsinstrumenter i en fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [2A.27] er lig med nettoindgåelsen af forpligtelser i gældsinstrumenter [2A.23], der ikke er medtaget i [2A.25] eller [2A.26].

28.

Andre strømme [2A.28] er lig med værdiansættelseseffekter vedrørende gæld [2A.29] plus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

29.

Værdifastsættelseseffekt vedrørende gæld [2A.29] er lig med kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] plus andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31].

30.

Kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] er lig med nominelle kapitalgevinster/-tab (K.11) vedrørende gæld [3A.1], som ændrer værdi ved konvertering til national valuta på grund af ændringer i valutakurserne.

31.

Andre værdiansættelseseffekter — pålydende værdi [2A.31] er lig med gældsændring [2A.33] minus transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23] minus kapitalgevinst og -tab på valuta [2A.30] minus andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32].

32.

Andre mængdemæssige ændringer i gæld [2A.32] er lig med andre mængdemæssige ændringer (K.7, K.8, K.10 og K.12) vedrørende passiver, som er klassificeret enten som sedler og mønt og indskud (AF.2), andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33) eller lån (AF.4), der ikke er aktiver i S.13.

33.

Ændringer i gæld [2A.33] er lig med gæld [3A.1] i år t minus gæld [3A.1] i år t-1.

Tabel 2B:

1.

Transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret [2B.1] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] plus transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3], transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] plus transaktioner i lån hos centralbanken [2B.5] plus andre transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6].

2.

Transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (F.2), der er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

3.

Transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] er lig med transaktioner i andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

4.

Transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] er lig med transaktioner i andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år, som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13.

5.

Transaktioner i lån hos centralbanken [2B.5] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i S.121.

6.

Transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] er lig med transaktioner i lån (F.4), som er opført under ændringer i passiver og nettoformuen i S.13 og ændringer i aktiver i alle sektorer undtagen S.121.

7.

Konsoliderende transaktioner [2B.7] er lig med transaktioner i gældsinstrumenter — ikke-konsolideret [2B.1] minus transaktioner i gældsinstrumenter (konsolideret) [2A.23].

8.

Konsoliderende transaktioner — sedler og mønt samt indskud [2B.8] er lig med transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) — ikke-konsolideret [2B.2] minus konsoliderede transaktioner i sedler og mønt samt indskud (passiver) [2A.16].

9.

Konsoliderende transaktioner — kortfristede værdipapirer [2B.9] er lig med transaktioner i kortfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.3] minus konsoliderede transaktioner i andre værdipapirer end aktier — kortfristede værdipapirer (passiver) [2A.17].

10.

Konsoliderende transaktioner — langfristede værdipapirer [2B.10] er lig med transaktioner i langfristede værdipapirer (passiver) — ikke-konsolideret [2B.4] minus konsoliderede transaktioner i andre værdipapirer end aktier — langfristede værdipapirer (passiver) [2A.18].

11.

Konsoliderende transaktioner — lån [2B.11] er lig med transaktioner i andre lån (passiver) — ikke-konsolideret [2B.6] minus (konsoliderede transaktioner i lån (passiver) [2A.20] minus konsoliderede transaktioner i lån hvoraf lån hos centralbanken[2A.21]).

Tabel 3A:

1.

Gæld [3A.1] er lig med gæld [1C.17].

2.

Gæld — sedler og mønt samt indskud (passiver) [3A.2] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (AF.2).

3.

Gæld — kortfristede værdipapirer (passiver) [3A.3] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

4.

Gæld — langfristede værdipapirer (passiver) [3A.4] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (AF.33), hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år.

5.

Gæld — lån hos centralbanken (passiver) [3A.5] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som er et aktiv i S.121.

6.

Gæld — andre lån (passiver) [3A.6] er lig med den del af gæld [3A.1] i instrumentet lån (AF.4), som ikke er et aktiv i S.121.

7.

Gæld tilhørende residenter i medlemsstaten [3A.7] er lig med gæld tilhørende centralbanken [3A.8], gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9], gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] samt gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11].

8.

Gæld tilhørende centralbanken [3A.8] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.121.

9.

Gæld tilhørende andre monetære finansielle institutioner [3A.9] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.122.

10.

Gæld tilhørende andre finansielle institutioner [3A.10] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.123, S.124 eller S.125.

11.

Gæld tilhørende andre residenter i medlemsstaten [3A.11] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.11, S.14 eller S.15.

12.

Gæld tilhørende ikke-residenter i medlemsstaten [3A.12] er lig med den del af gæld [3A.1], som er et aktiv i S.2.

13.

Gæld i national valuta [3A.13] er lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten.

14.

Gæld i fremmed valuta fra en deltagende medlemsstat [3A.14] er — før den pågældende medlemsstat bliver en deltagende medlemsstat — lig med den del af gæld [3A.1], der er denomineret i den valuta, der er lovligt betalingsmiddel i én af medlemsstaterne (undtagen den nationale valuta [3A.13]) plus gæld i ecu eller euro.

15.

Gæld i fremmed valuta fra en ikke-deltagende medlemsstat [3A.15] er lig med den del af gæld [3A.1], der ikke er medtaget i [3A.13] eller [3A.14].

16.

Kortfristet gæld [3A.16] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

17.

Langfristet gæld [3A.17] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis oprindelige løbetid er på mere end ét år.

18.

Langfristet gæld, heraf variabel rente [3A.18], er lig med den del af langfristet gæld [3A.17], hvis rentesats er variabel.

19.

Gæld med restløbetid på op til ét år [3A.19] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på ét år eller derunder.

20.

Gæld med restløbetid på over ét år og op til fem år [3A.20] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år.

21.

Gæld med en restløbetid på over ét år og op til fem år, heraf variabel rente [3A.21], er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over ét år og op til fem år [3A.20], og hvis rentesats er variabel.

22.

Gæld med restløbetid på over fem år [3A.22] er lig med den del af gæld [3A.1], hvis restløbetid er på over fem år.

23.

Gæld med restløbetid på over fem år, heraf variabel rente [3A.23], er lig med den del af gæld (3A.1), hvis restløbetid er på over fem år [3A.22], og hvis rentesats er variabel.

24.

Offentlig gældskomponent (statslig forvaltning og service) [3A.24] er lig med passiverne i S.1311, som ikke er aktiver i S.1311, minus aktiverne i S.1311, som er passiver i S.13 bortset fra S.1311 [3B.15].

25.

Offentlig gældskomponent (offentlig forvaltning og service på delstatsniveau) [3A.25] er lig med passiverne i S.1312, som ikke er aktiver i S.1312, minus aktiverne i S.1312, som er passiver i S.13 bortset fra S.1312 [3B.16].

26.

Offentlig gældskomponent (kommunal forvaltning og service) [3A.26] er lig med passiverne i S.1313, som ikke er aktiver i S.1313, minus aktiverne i S.1313, som er passiver i S.13 bortset fra S.1313 [3B.17].

27.

Offentlig gældskomponent (sociale kasser og fonde) [3A.27] er lig med passiverne i S.1314, som ikke er aktiver i S.1314, minus aktiverne i S.1314, som er passiver i S.13 bortset fra S.1314 [3B.18].

28.

Gennemsnitlig restløbetid for gæld [3A.28] er lig med gennemsnitlig restløbetid vægtet med udestående beløb udtrykt i år.

29.

Gæld — nul-kupon-obligationer [3A.29] er lig med den del af gæld [3A.1] i form af nul-kupon-obligationer, dvs. obligationer uden kuponudbetalinger, hvis rentesats er baseret på forskellen mellem indfrielseskursen og emissionskursen.

Tabel 3B:

1.

Gæld — ikke-konsolideret [3B.1] er lig med passiver i S.13, herunder sådanne, som er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

2.

Konsoliderende elementer [3B.2] er lig med de passiver i S.13, som samtidig er aktiver i S.13, i de samme instrumenter som gæld [3A.1].

3.

Konsoliderende elementer — sedler og mønt samt indskud [3B.3] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet sedler og mønt samt indskud (F.2).

4.

Konsoliderende elementer — kortfristede værdipapirer [3B.4] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er ét år eller derunder.

5.

Konsoliderende elementer — langfristede værdipapirer [3B.5] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet andre værdipapirer end aktier ekskl. finansielle derivater (F.33), hvis oprindelige løbetid er på over ét år.

6.

Konsoliderende elementer — lån [3B.6] er lig med den del af konsoliderende elementer [3B.2] i instrumentet lån (F.4).

7.

Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service [3B.7] er lig med passiverne i S.1311, der ikke er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

8.

Gæld udstedt af den statslige forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.8], er lig med passiverne i S.1311, der er aktiver i S.1312, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

9.

Gæld udstedt af den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau [3B.9] er lig med passiverne i S.1312, der ikke er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

10.

Gæld udstedt af den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.10], er lig med passiverne i S.1312, der er aktiver i S.1311, S.1313 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

11.

Gæld udstedt af den kommunale forvaltning og service [3B.11] er lig med passiverne i S.1313, der ikke er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

12.

Gæld udstedt af den kommunale forvaltning og service, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.12], er lig med passiverne i S.1313, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1314 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

13.

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde [3B.13] er lig med passiverne i S.1314, der ikke er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

14.

Gæld udstedt af sociale kasser og fonde, heraf gæld optaget af andre offentlige delsektorer [3B.14], er lig med passiverne i S.1314, der er aktiver i S.1311, S.1312 eller S.1313 i samme instrumenter som gæld [3A.1].

15.

Gæld tilhørende den statslige forvaltning og service, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.15], er lig med passiverne i S.1312, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1311, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

16.

Gæld tilhørende den offentlige forvaltning og service på delstatsniveau, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.16], er lig med passiverne i S.1311, S.1313 eller S.1314, der er aktiver i S.1312, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

17.

Gæld tilhørende den kommunale forvaltning og service, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.17], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1314, der er aktiver i S.1313, i samme instrumenter som gæld [3A.1].

18.

Gæld tilhørende sociale kasser og fonde, udstedt af enheder i andre offentlige delsektorer [3B.18], er lig med passiverne i S.1311, S.1312 eller S.1313, der er aktiver i S.1314, i samme instrumenter som gæld [3A.1].


(1)  [x.y] henviser til kategorinummer y i tabel x.

(2)  Hvilket medfører en omklassifikation af debitorenheden fra delsektor S.11001 eller S.12x01 til delsektor S.11002/3 eller S.12x02/3 eller vice versa.


BILAG III

NORMER FOR OVERFØRSEL OG KODNING

Ved elektronisk overførsel af statistisk information, som angivet i artikel 2 og 3, skal de nationale centralbanker og ECB anvende EXDI-faciliteten. Datafilerne vil blive kodet i meddelelsesformatet SDMX-EDI (GESMES/TS). De enkelte tidsserier er repræsenteret ved brug af ECB_GST1 nøglefamilien som vist nedenfor.

ECB_GST1-nøglefamilien

Nummer

Navn

Beskrivelse

Kodeliste

1

Hyppighed

Hyppighed af de indberettede tidsserier

CL_FREQ

2

Referenceområde

Den alfanumeriske tocifrede ISO-landekode for det indberettende land eller aggregatet

CL_AREA_EE

3

Korrektionsindikator

Denne dimension angiver, om der er foretaget nogen korrigering af tidsserierne, f.eks. sæsonkorrigering og/eller korrigering for antal arbejdsdage

CL_ADJUSTMENT

4

Anvendelse eller kreditor/aktiv-sektor

Sektor for hvilken kategorien er anvendelse/ændring i aktiver

CL_SECTOR_ESA

5

Post

Tidsseriernes kategori

CL_GOVNT_ITEM_ESA

6

Tilgang eller debitor/passiv-sektor

Sektor, for hvilken kategorien er en tilgang/ændring i passiver og nettoformuen

CL_SECTOR_ESA

7

Værdiansættelse

Anvendt værdiansættelsesmetode

CL_GOVNT_VALUATION

8

Serieenhed

Enhed for den indberettede kategori og andre karakteristika

CL_GOVNT_ST_SUFFIX


Op