Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32007O0006
Guideline of the European Central Bank of 20 July 2007 amending Guideline ECB/2006/28 on the management of the foreign reserve assets of the European Central Bank by the national central banks and the legal documentation for operations involving such assets (ECB/2007/6)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 20. juli 2007 om ændring af retningslinje ECB/2006/28 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver samt den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende disse aktiver (ECB/2007/6)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 20. juli 2007 om ændring af retningslinje ECB/2006/28 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver samt den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende disse aktiver (ECB/2007/6)
EUT L 196 af 28.7.2007, s. 46–47
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 24/06/2008; stiltiende ophævelse ved 32008O0005
28.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 196/46 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 20. juli 2007
om ændring af retningslinje ECB/2006/28 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver samt den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende disse aktiver
(ECB/2007/6)
(2007/536/EF)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 105, stk. 2, tredje led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, tredje led, og til artikel 12.1 og 30.6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til statuttens artikel 30.1 forsynes Den Europæiske Centralbank (ECB) af de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen, med valutareserveaktiver og har fuld ret til at besidde og forvalte de valutareserver, der overføres til den. |
(2) |
I henhold til artikel 9.2 og 12.1 i statutten kan ECB forvalte nogle af sine aktiviteter gennem de nationale centralbanker og anvende de nationale centralbanker til at udføre nogle af sine transaktioner. ECB er følgelig af den opfattelse, at de nationale centralbanker bør forvalte de valutareserver, som er overført til ECB, i egenskab af ECB’s befuldmægtigede. |
(3) |
I henhold til retningslinje ECB/2006/28 af 21. december 2006 om de nationale centralbankers forvaltning af Den Europæiske Centralbanks valutareserveaktiver samt den juridiske dokumentation for transaktioner vedrørende disse aktiver skal alle nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater udføre transaktioner vedrørende ECB’s valutareserveaktiver som befuldmægtigede for ECB med anvendelse af den juridiske dokumentation, der er angivet i denne retningslinje (1). |
(4) |
Definitionen af »europæiske jurisdiktioner« i retningslinje ECB/2006/28 bør ændres for at tage højde for medlemsstaters fremtidige deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union. |
(5) |
For at listen over godkendte instrumenter kan omfatte et nyt instrument, der er forbundet med renteswaps, der opfylder betingelserne for »over-the-counter« derivat transaktioner, hvor der er stillet sikkerhed for en eksponering ud over visse tærskelværdier, bør retningslinje ECB/2006/28 på ny ændres, så at renteswaps kan dokumenteres som over-the-counter derivat transaktioner — |
VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Retningslinje ECB/2006/28 ændres således:
1. |
Artikel 1 affattes således: »I denne retningslinje forstås ved:
|
2. |
Artikel 3, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Alle transaktioner vedrørende ECB’s valutareserveaktiver udføres ved anvendelse af den juridiske standarddokumentation, der kræves i henhold til denne artikel. Direktionen kan dog beslutte at anvende en standardaftale, som er anført i bilag I, punkt 1, litra c), eller punkt 2, litra c), i stedet for den standardaftale, som findes i bilag I, punkt 1, litra a), eller punkt 2, litra a), i denne retningslinje, i forhold til en medlemsstat i forbindelse med dennes indførelse af euroen, hvis der ikke foreligger en juridisk vurdering vedrørende den angivne standardaftale i den pågældende medlemsstat i en form og med et indhold, som ECB kan acceptere. Direktionen underretter Styrelsesrådet snarest muligt om beslutninger, som er truffet i medfør af denne bestemmelse. 2. Transaktioner mod sikkerhedsstillelse vedrørende ECB’s valutareserveaktiver omfattende genkøbsforretninger, omvendte genkøbsforretninger, buy-/sell-back transaktioner, sell-/buy-back transaktioner og alle OTC (»over-the-counter«) derivat transaktioner vedrørende ECB’s valutareserveaktiver skal dokumenteres i henhold til standardaftalerne anført i bilag I til denne retningslinje, i former, der til enhver tid er godkendt eller ændret af ECB.« |
3. |
Bilag I, punkt 2, affattes således:
|
Artikel 2
Denne retningslinje træder i kraft den 27. juli 2007.
Artikel 3
Denne retningslinje er rettet til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 20. juli 2007.
For ECB’s Styrelsesråd
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT C 17 af 28.1.2007, s. 5.