EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32006R1027
Regulation (EC) No 1027/2006 of the European Central Bank of 14 June 2006 on statistical reporting requirements in respect of post office giro institutions that receive deposits from non-monetary financial institution euro area residents (ECB/2006/8)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1027/2006 af 14. juni 2006 om statistiske rapporteringskrav vedrørende postgirokontorer, der modtager indlån fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2006/8)
Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1027/2006 af 14. juni 2006 om statistiske rapporteringskrav vedrørende postgirokontorer, der modtager indlån fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet (ECB/2006/8)
EUT L 184 af 6.7.2006, s. 12–24
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 314M af 1.12.2007, s. 106–118
(MT)
bulgarsk specialudgave: Kapitel 10 bind 007 s. 260 - 272
rumænsk specialudgave: Kapitel 10 bind 007 s. 260 - 272
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 008 s. 12 - 24
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2014; ophævet ved 32013R1074
|
6.7.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 184/12 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EF) Nr. 1027/2006
af 14. juni 2006
om statistiske rapporteringskrav vedrørende postgirokontorer, der modtager indlån fra ikke-monetære finansielle institutioner, som er residenter i euroområdet
(ECB/2006/8)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98, har Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på opfyldelse af dens statistiske rapporteringskrav, ret til, assisteret af de nationale centralbanker, at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og af, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers opgaver. Endvidere bestemmes det i artikel 2, stk. 2, litra b), at postgiroinstitutter indgår i referencerapporteringspopulationen, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde ECB’s statistiske rapporteringskrav inden for bl.a. penge- og bankstatistik. |
|
(2) |
Forordning (EF) nr. 2423/2001 af 22. november 2001 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2001/13) (2) blev vedtaget med hjemmel i forordning (EF) nr. 2533/98. I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2423/2001 omfatter den faktiske rapporteringspopulation de MFI’er, som har hjemsted i en deltagende medlemsstat. |
|
(3) |
Pengemængdemålene for euroområdet og deres modposter udledes først og fremmest af MFI-balancedata, der indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 2423/2001. Pengemængdemålene for euroområdet omfatter dog ikke kun MFI’ers monetære forpligtelser over for ikke-MFI’er, der er residenter i euroområdet, eksklusive statslig forvaltning og service, men også statslig forvaltning og services monetære forpligtelser over for ikke-MFI’er, der er residenter i euroområdet, eksklusive statslig forvaltning og service. Derfor indsamles supplerende statistisk information om statslig forvaltning og services indlån og statslig forvaltning og services kontant- og værdipapirbeholdninger på nuværende tidspunkt i henhold til retningslinje ECB/2003/2 af 6. februar 2003 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for de nationale centralbankers indberetning af statistisk information på det penge- og bankstatistiske område (3). |
|
(4) |
I nogle medlemsstater er postgiroinstitutter ikke længere omfattet af sektoren statslig forvaltning og service i det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95) (4), og de er ikke begrænset til kun at modtage indlån på statens vegne, men kan modtage indlån på egne vegne. Det er derfor ikke længere muligt, at indberette statistisk information om disse indlån inden for rammerne af retningslinje ECB/2003/2. |
|
(5) |
Postgiroinstitutter, der modtager indlån, udfører i denne henseende de samme aktiviteter som MFI'er. Derfor bør begge typer enheder være underlagt de samme statistiske rapporteringskrav, for så vidt disse krav er relevante for deres virksomhed. |
|
(6) |
For at sikre en harmoniseret behandling og sikre, at den statistiske information om indlån, der er modtaget af postgiroinstitutter, er tilgængelig, er det nødvendigt at vedtage en ny forordning, hvorved disse enheder pålægges rapporteringskrav — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning:
|
— |
har »deltagende medlemsstat«, »rapporteringsenheder« og »resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98 |
|
— |
forstås ved »postgiroinstitut«: et postkontor, som tilhører sektoren »ikke-finansielle selskaber« (sektor 11 i ENS 95) og som, foruden at levere posttjenester, modtager indlån fra ikke-MFI’er, der er residenter i euroområdet, med henblik på at udføre pengeoverførselstjenester for indlånerne. |
Artikel 2
Faktisk rapporteringspopulation
1. Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de postgiroinstitutter, som er residenter i de deltagende medlemsstater.
2. ECB’s Direktion kan oprette og føre en liste over postgiroinstitutter, som er omfattet af denne forordning. NCB’erne og ECB stiller denne liste og opdateringer heraf til rådighed for de pågældende postgiroinstitutter på en hensigtsmæssig måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller på forespørgsel fra vedkommende postgiroinstitut i papirform. Listen er kun til information. I tilfælde af at den senest tilgængelige version af listen er fejlbehæftet, pålægger ECB dog ikke et postgiroinstitut sanktioner, hvis det ikke har opfyldt sin statistiske indberetningsforpligtelse korrekt, men handlede i god tro på grundlag af den fejlbehæftede liste.
3. NCB’er kan undtage postgiroinstitutter fra kravet om at indberette statistisk information i henhold til denne forordning, under forudsætning af at denne statistiske information allerede er indhentet fra andre tilgængelige kilder. NCB'erne undersøger i god tid, at denne betingelse er overholdt, således at undtagelse om nødvendigt kan gives eller annulleres, efter aftale med ECB, med virkning fra starten af hvert år.
Artikel 3
Statistiske rapporteringskrav
1. Den faktiske rapporteringspopulation indberetter månedlige statistiske informationer vedrørende dens balance ultimo måneden, hvad angår beholdninger, til NCB’en i den medlemsstat, hvor postgiroinstituttet er resident.
2. Den statistiske information, som kræves i henhold til denne forordning, vedrører forretninger, som et postgiroinstitut foretager på egne vegne, og er nærmere angivet i bilag I og II.
3. De påkrævede statistiske oplysninger skal rapporteres i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastsat i bilag III.
4. NCB’erne definerer og indfører de rapporteringssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale karakteristika. NCB’erne sikrer, at rapporteringssystemerne tilvejebringer de statistiske informationer, som kræves i henhold til denne forordning, og giver mulighed for nøje at kontrollere overensstemmelsen med de mindstestandarder for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner, som er fastsat i bilag III.
5. I tilfælde af en fusion, spaltning eller anden reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af dens statistiske forpligtelser, underretter den rapporteringsenhed, der berøres heraf, så snart planen om at gennemføre den pågældende fusion eller spaltning er offentliggjort, og i god tid inden fusionen, spaltningen eller reorganiseringen får virkning, den relevante NCB om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.
Artikel 4
Tidsfrister
NCB’erne overfører den statistiske information, der er indberettet i henhold til artikel 3, stk. 1 og 2, til ECB ved inden lukketid den 15. arbejdsdag efter udgangen af den måned, de vedrører. NCB’erne afgør, hvornår de skal modtage data fra rapporteringsenhederne for at kunne overholde denne frist.
Artikel 5
Bogføringsregler
1. Med forbehold af stk. 2 og 3 er de bogføringsregler, som postgiroinstitutter skal anvende i forbindelse med indberetning i henhold til denne forordning, fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (5) samt andre internationale regnskabsstandarder, såfremt de i hvert enkelt tilfælde finder anvendelse på postgiroinstitutter. Uanset gældende bogføringspraksis og nettingpraksis i medlemsstaterne skal alle finansielle aktiver og passiver indberettes på bruttobasis til statistiske formål.
2. Indlån og udlån indberettes som det udestående nominelle beløb ultimo måneden og på bruttobasis. Ved det nominelle beløb forstås den hovedstol, som en debitor er kontraktligt forpligtet til at tilbagebetale en kreditor.
3. NCB’erne kan tillade indberetning af udlån, på hvilke der er foretaget hensættelser, uden hensættelser, og indberetning af erhvervede udlån til den pris, der er betalt ved erhvervelsen, på den betingelse at denne rapporteringspraksis anvendes af alle residente rapporteringsenheder og er nødvendig for at sikre konsekvens i den statistiske værdiansættelse af udlån i forhold til de data, der er indberettet for perioder før januar 2005.
Artikel 6
Verifikation og tvungen indsamling
Retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de oplysninger, som rapporteringsenhederne skal tilvejebringe i overensstemmelse med de i nærværende forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav, udøves af NCB'erne, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve denne ret. Denne ret udøves især, når et postgiroinstitut i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner som fastlagt i bilag III.
Artikel 7
Afsluttende bestemmelser
Denne forordning træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 14. juni 2006.
For ECB’s Styrelsesråd
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.
(2) EFT L 333 af 17.12.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2181/2004 (EUT L 371 af 18.12.2004, s. 42).
(3) EUT L 241 af 26.9.2003, s. 1. Senest ændret ved retningslinje ECB/2005/4 (EUT L 109 af 29.4.2005, s. 6).
(4) Vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union ved forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).
(5) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
BILAG I
BILAG II
DEFINITIONER VEDRØRENDE DE STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV
Almindelige definitioner
MFI’er skal til statistiske formål konsolidere alle deres kontorers aktiviteter (hovedkontor eller registreret kontor og/eller filialer), som er beliggende inden for samme lands geografiske område. Konsolidering til statistiske formål på tværs af nationale grænser må ikke foretages.
Når et moderselskab og dets datterselskaber er postgiroinstitutter, som er beliggende inden for det samme lands geografiske område, kan moderselskabet i den statistiske opgørelse konsolidere aktiviteterne i disse datterselskaber. Datterselskaber er selvstændige indregistrerede selskaber, som er enten majoritets- eller helejet af en anden enhed, hvorimod filialer ikke er indregistrerede enheder (og ikke har selvstændig status som juridisk person), som er helejet af moderselskabet.
Hvis et postgiroinstitut har filialer beliggende inden for de andre deltagende medlemsstaters geografiske område, skal hovedkontoret eller det registrerede kontor i en deltagende medlemsstat anse positioner i forhold til alle disse filialer som positioner over for residenter i de andre deltagende medlemsstater. Tilsvarende skal en filial beliggende i en deltagende medlemsstat anse positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende inden for den anden deltagende medlemsstats område, som positioner i forhold til residenter i de andre deltagende medlemsstater.
Hvis et postgiroinstitut har filialer uden for de deltagende medlemsstaters område, skal hovedkontoret eller det registrerede kontor i en deltagende medlemsstat anse positioner i forhold til alle disse filialer som positioner i forhold til residenter i resten af verden. Tilsvarende skal en filial beliggende i en deltagende medlemsstat anse positioner i forhold til hovedkontoret eller det registrerede kontor eller i forhold til andre filialer inden for samme institution, som er beliggende uden for de deltagende medlemsstaters område, som positioner i forhold til residenter i resten af verden.
Postgiroinstitutter, der er beliggende i offshore-finanscentre, behandles i statistisk øjemed som residenter i det land, hvor centrene er beliggende.
Sektordefinitioner
ENS 95 ligger til grund for sektorklassifikationen. Postgiroinstitutters modparter inden for de deltagende medlemsstaters område identificeres i henhold til deres nationale sektoropdeling eller deres institutionelle klassifikation i MFI-listen til statistiske formål og vejledningen for den statistiske klassifikation af kunder i ECB’s Money and Banking Sector Manual (»Guidance for the statistical classification of customers«), som følger klassifikationsprincipper, der ligger så tæt op ad ENS 95 som muligt.
»MFI’er« omfatter følgende sektorer og delsektorer:
— monetære finansielle institutioner (MFI’er): residente kreditinstitutter, som defineret i fællesskabslovgivningen, samt alle andre residente finansielle institutioner, som modtager indlån og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFI’er, og som for egen regning (i det mindste i økonomisk henseende) yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer
— kreditinstitutter: som defineret i fællesskabslovgivningen (1), a) et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales (2) samt i at yde lån for egen regning; eller b) en udsteder af elektroniske penge som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (3)
— centralbanker: de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater og ECB
— pengemarkedsforeninger: kollektive investeringsforeninger, hvis andele for så vidt angår likviditeten er nære substitutter for indlån, og som primært investerer i pengemarkedsinstrumenter og/eller aktier/andele i pengemarkedsforeninger og/eller andre omsættelige værdipapirer med en restløbetid på op til og inklusive et år og/eller i indlån, og/eller som tilstræber en afkastgrad, som ligger tæt op ad renten på pengemarkedsinstrumenter
— andre monetære finansielle institutioner: andre residente finansielle institutioner, som opfylder definitionen på en MFI, uanset karakteren af deres virksomhed.
Banker beliggende uden for de deltagende medlemsstater betegnes »banker« og ikke MFI’er. Tilsvarende finder begrebet »ikke-MFI« kun anvendelse inden for de deltagende medlemsstater, mens begrebet »ikke-banker« er mere passende for andre lande. »MFI’er« omfatter følgende sektorer og delsektorer:
— offentlig forvaltning og service: residente enheder, som hovedsagelig er ikke-markedsproducenter, og hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt konsum, og/eller som beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og formuen (ENS 95 2.68-2.70)
— statslig forvaltning og service: statslige administrative organer og andre centrale organer, hvis kompetenceområde dækker hele det økonomiske område med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 95 2.71)
— offentlig forvaltning og service på delstatsniveau: separate institutionelle enheder, der udøver visse regeringsfunktioner på et niveau under de centrale myndigheder og over de offentlige institutionelle enheder på lokalt plan, med undtagelse af forvaltning af sociale kasser og fonde (ENS 95 2.72)
— kommunal forvaltning og service: offentlig forvaltning, hvis kompetenceområde kun dækker et lokalt udsnit af det økonomiske område, med undtagelse af lokale afdelinger af sociale kasser og fonde (ENS 95 2.73)
— sociale kasser og fonde: alle institutionelle enheder på centralt, delstats- og lokalt niveau, hvis hovedaktivitet er at levere sociale ydelser (ENS 95 2.74).
Sektoren andre residenter, dvs. andre ikke-MFI’er end offentlig forvaltning og service, dækker:
— andre finansielle formidlere + finansielle hjælpeenheder: ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber (undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser), der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indlån og/eller nære substitutter for indlån fra andre institutionelle enheder end MFI'er (ENS 95 2.53-2.56). Desuden finansielle hjælpeenheder, der består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hovedsagelig beskæftiger sig med finansielle hjælpeaktiviteter (ENS 95 2.57-2.59)
— forsikringsselskaber og pensionskasser: ikke-monetære finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer (ENS 95 2.60-2.67)
— ikke-finansielle selskaber: selskaber og kvasi-selskaber, som ikke beskæftiger sig med finansiel formidling, men hovedsagelig med produktion af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester (ENS 95 2.21-2.31)
— husholdninger: enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og eventuelt i deres egenskab af producenter af markedsmæssige varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug og i deres egenskab af producenter af markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester, såfremt de dertil svarende aktiviteter ikke udøves af enheder med status af kvasi-selskaber. Omfattet heraf er nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger, og som hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester rettet mod bestemte grupper af husholdninger (ENS 2.75-2.88).
Sektorinddelingen af modparter, der ikke er MFI’er, og som er beliggende uden for en medlemsstats område, beskrives nærmere i ECB's statistiske vejledning »Money and Banking Statistics Sector Manual«.
Definitioner på kategorier af instrumenter
Definitioner på kategorier af aktiver og passiver tager højde for de forskellige finansielle systemers karakteristika. Visse kategorier af aktiver og passiver opdeles efter løbetid ved udstedelsen. Ved løbetid ved udstedelsen (oprindelig løbetid) forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indløses (f.eks. obligationer), eller kun kan indløses mod en form for strafafgift (f.eks. visse indlånsformer). Opsigelsesperioden er tiden mellem det tidspunkt, hvor indehaver tilkendegiver sit ønske om at indløse instrumentet, og det tidspunkt, hvor indehaver får lov til at indløse instrumentet til kontanter uden at pådrage sig en strafafgift. Finansielle instrumenter klassificeres alene efter opsigelsesperiode, når der ikke er nogen aftalt løbetid.
I nedenstående tabeller gives en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til kategorier, der kan anvendes på nationalt niveau i henhold til denne forordning (4).
Detaljeret beskrivelse af kategorier af instrumenter i den aggregerede månedsbalance
KATEGORIER AF AKTIVER
|
Kategori |
Beskrivelse af hovedtrækkene |
||||||||||||||||
|
Beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel. |
||||||||||||||||
|
I rapporteringsordningen omfatter denne kategori midler udlånt af rapporteringsenhederne til låntagere, til grund for hvilke der ikke ligger dokumenter, eller som er repræsenteret ved et enkelt dokument (også selv om det er blevet omsætteligt). Den omfatter aktiver i form af indlån.
Som uerholdelige udlån betragtes udlån, hvor tilbagebetaling er forfalden eller på anden måde identificeres som værende forringet. NCB’erne afgør, om uerholdelige udlån kan enten registreres brutto eller netto efter hensættelser
Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier og andre kapitalandele, som ikke er omsættelige og ikke handles på sekundære markeder se også »handlede udlån«
Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivposten »udlån«, forudsat de alene har et enkelt dokument som grundlag, og som hovedregel kun lejlighedsvis handles
Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et subsidiært krav på den emitterende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status (f.eks. indskud/lån) er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner »aktier og andre kapitalandele«. Til statistiske formål skal efterstillede gældsforpligtelser behandles i henhold til det finansielle instruments art, således at de klassificeres som enten »udlån« eller »værdipapirer undtagen aktier«, alt efter instrumentets art. Hvor postgiroinstitutters beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under posten »værdipapirer undtagen aktier«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af værdipapirer snarere end lån
Modpost til betaling for værdipapirer købt af rapporteringsenheder Følgende post behandles ikke som udlån:
Udlån ydet på forvaltningsbasis (»forvaltningslån«) er lån, der er optaget i en parts navn (»trustee«) på vegne af tredjemand (»beneficienten«). Til statistiske formål registreres forvaltningslån ikke på »trustee's« balance, hvis beneficienten bevarer risici og indtjeningsmuligheder forbundet med ejerskabet til midlerne. Risici og indtjeningsmidler forbundet med ejerskabet forbliver hos beneficienten, hvor: i) beneficienten påtager sig kreditrisikoen for lånet (dvs. »trustee« er kun ansvarlig for den administrative forvaltning af lånet); eller ii) beneficientens investering er garanteret mod tab, ifald »trustee« går i likvidation (dvs. forvaltningslånet indgår ikke i de af »trustee's« aktiver, som kan udloddes i tilfælde af konkurs) |
||||||||||||||||
|
Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier, andele eller pengemarkedspapirer, som er omsættelige og normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den emitterende institution. I kategorien indgår:
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
Denne aktivpost består af beholdninger af andele udstedt af pengemarkedsforeninger. Pengemarkedsforeninger defineres som kollektive investeringsinstitutter, hvis andele likviditetsmæssigt er nære substitutter for indlån, og som primært investerer i pengemarkedsinstrumenter og/eller andele i pengemarkedsforeninger og/eller i andre transferable gældsinstrumenter med en restløbetid på op til og inklusive 1 år, og/eller i bankindskud, og/eller tilstræber en afkastgrad, som ligger tæt op ad renten på pengemarkedsinstrumenter |
KATEGORIER AF PASSIVER
|
Kategori |
Beskrivelse af hovedtrækkene |
||||||||||||||||
|
Beløb, som rapporteringsenhederne skylder kreditorer, bortset fra beløb, som opstår som følge af udstedelse af omsættelige værdipapirer. I rapporteringsordningen er denne kategori opdelt i indlån på anfordring, tidsindskud, indlån med opsigelsesvarsel og genkøbsforretninger. »Indlån« omfatter også »lån« i form af MFI’ers forpligtelser. Begrebsmæssigt repræsenterer lån beløb, som er modtaget af postgiroinstitutter, men ikke struktureret som »indlån«. Sondringen i ENS 95 mellem »lån« og »indlån« er baseret på den part, som tager initiativet (hvis det er låntageren, udgør det et lån, og hvis det er långiveren, er det et indlån), men relevansen af denne sondring vil variere alt efter den nationale finansielle struktur. Inden for rapporteringsordningen optræder »lån« ikke som en særskilt kategori på balancens passivdel. Saldi, som betragtes som »lån«, klassificeres i stedet, uden differentiering, under posten »indlån«, medmindre de er repræsenteret ved omsættelige instrumenter. Dette stemmer overens med ovenstående definition af »indlån«. Ikke-omsættelige gældsinstrumenter udstedt af rapporteringsenhederne klassificeres generelt som »indlån«. Instrumenter kan betegnes »ikke-omsættelige«, såfremt overførsel af retligt ejerskab til instrumentet er underlagt restriktioner, som medfører, at de ikke kan omsættes, eller, selv om de er omsættelige, ikke kan handles, fordi der ikke eksisterer et organiseret marked. Ikke-omsættelige instrumenter udstedt af rapporteringsenhederne, som bliver omsættelige på et senere tidspunkt, og som kan handles på et sekundært marked, bør almindeligvis omklassificeres som »udstedte gældsinstrumenter« Marginindskud (marginer), som er foretaget inden for derivatkontrakter, bør klassificeres som »indlån«, hvis de udgør kontanter indskudt som sikkerhed i postgiroinstitutter, og hvis de forbliver i indskyders eje og skal tilbagebetales til indskyder ved kontraktens realisering. I overensstemmelse med gældende markedspraksis foreslås endvidere, at marginer modtaget af rapporteringsenheden kun bør klassificeres som »indlån« i det omfang, postgiroinstituttet modtager midler, som frit kan videreudlånes. Hvor en del af den margin som postgiroinstituttet har modtaget, skal overføres til en anden deltager på markedet for derivater (f.eks. en clearingcentral), bør i princippet kun den del, som postgiroinstituttet bevarer rådighed over, klassificeres som »indlån«. Den gældende komplicerede markedspraksis kan gøre det vanskeligt at identificere de marginer, som virkelig tilbagebetales, idet forskellige typer af marginer er opført uden nærmere angivelse på samme konto, eller de marginer som indebærer midler for postgiroinstituttet til videreudlån. I disse tilfælde kan disse marginer klassificeres under »resterende passiver« eller »passiver« i henhold til national praksis. »Øremærkede saldi i forbindelse med leasing-kontrakter« klassificeres som indlån, under »tidsindskud« eller »indlån med opsigelsesvarsel«, afhængig af den underliggende kontrakts løbetid/vilkår. Midler (indskud), der er modtaget på forvaltningsbasis, må ikke registreres på den statistiske balance for postgiroinstitut-sektoren (jf. »lån ydet på forvaltningsbasis« under kategori 2) |
||||||||||||||||
|
Indlån, der kan omsættes til rede penge, og/eller som er transferable på anfordring ved check, bankoverførsel, debitering eller på anden måde uden væsentlig forsinkelse, restriktion eller strafafgift. Saldi som udgør forudbetalte beløb i forbindelse med elektroniske penge, enten i form af »hardware-baserede« elektroniske penge (f.eks. forudbetalte kort) eller »software-baserede« elektroniske penge udstedt af postgiroinstitutter, er omfattet af denne post. Posten omfatter ikke ikke-transferable indlån, som teknisk set kan hæves på anfordring, men som pålægges betydelige strafafgifter.
|
||||||||||||||||
|
Ikke-transferable indlån, som ikke kan omsættes til rede penge inden den aftalte forfaldsdag, eller som kun kan omsættes til rede penge inden denne dag, mod at indehaver pålægges en form for strafafgift. Denne post omfatter også administrativt regulerede opsparingsindlån, hvor løbetidskriteriet ikke er relevant (klassificeret i løbetidskategorien »over 2 år«). Finansielle produkter med vilkår om forlængelse (»roll-over«) skal klassificeres efter den tidligste løbetid. Selvom tidsindskud kan indeholde mulighed for tidligere indfrielse efter forudgående varsel, eller kan hæves på anfordring mod betaling af visse strafafgifter, anses disse forhold ikke for relevante for så vidt angår klassificeringen. |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
Ikke-transferable indlån uden løbetid, som ikke kan omsættes til rede penge uden forudgående varsel; inden dette opsigelsesvarsel kan indlånet ikke omsættes til rede penge, eller dette er kun muligt mod betaling af en strafafgift. Omfattet heraf er indlån, som, selv om de måske juridisk set kan hæves på anfordring, ville blive pålagt strafafgifter og restriktioner i henhold til national praksis (klassificeret i løbetidskategorien »op til og inklusive 3 måneder«), samt investeringskonti uden opsigelsesvarsel eller aftalt løbetid, men som indeholder restriktive bestemmelser om hævning (klassificeret i løbetidskategorien »over 3 måneder«) |
||||||||||||||||
|
|
(1) Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2006/29/EF (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 50) og i den senest ændrede version.
(2) Herunder udbytte fra salg af bankobligationer til offentligheden.
(3) EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39. I senest ændrede version.
(4) Disse tabeller er med andre ord ikke en liste over individuelle finansielle instrumenter.
BILAG III
MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION
Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde ECB’s statistiske rapporteringskrav.
1. Mindstestandarder for overførsel
|
a) |
Rapportering til NCB’erne skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af disse. |
|
b) |
Statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som NCB’erne har fastsat i de tekniske rapporteringskrav. |
|
c) |
Der skal være anført kontaktperson(er) hos de rapporterende enheder. |
|
d) |
De tekniske specifikationer for overførsel af data til NCB’erne skal følges. |
2. Mindstestandarder for nøjagtighed
|
e) |
De statistiske oplysninger skal være korrekte:
|
|
f) |
Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som ligger til grund for afgivne data. |
|
g) |
Alle statistiske oplysninger skal være fuldstændige: mangler skal angives, forklares over for NCB’erne og om fornødent udbedres hurtigst muligt. |
|
h) |
De statistiske oplysninger må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. |
|
i) |
Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner og decimaler, som NCB’erne har fastsat for den tekniske overførsel af dataene. |
|
j) |
Rapporteringsenhederne skal følge den afrundingsstrategi, som NCB’erne har fastsat for den tekniske overførsel af dataene. |
3. Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse
|
k) |
De statistiske oplysninger skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning. |
|
l) |
I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne om fornødent regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte foranstaltning og den i denne forordning indeholdte foranstaltning. |
|
m) |
Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for uregelmæssigheder i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder. |
4. Mindstestandarder for revisioner
|
n) |
Revisionspolitikken og procedurerne fastlagt af ECB og NCB’erne skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter. |