EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32013D0010

2013/211/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (omarbejdning) (ECB/2013/10)

EUT L 118 af 30.4.2013, s. 37–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 007 s. 267 - 272

Dokumentets juridiske status I kraft: Denne retsakt er ændret. Nuværende konsoliderede version: 04/01/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/211(1)/oj

30.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/37


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 19. april 2013

om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler

(omarbejdning)

(ECB/2013/10)

(2013/211/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,

under henvisning til artikel 16 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (1), så det omfatter fremtidige euroseddelserier. I denne forbindelse kræves en række tekniske ændringer af beslutning ECB/2003/4. På baggrund af erfaringerne med anvendelsen og fortolkningen af beslutning ECB/2003/4 er det endvidere nødvendigt med yderligere præciseringer og forbedringer af nogle af reglerne og procedurerne. For at indarbejde de ovennævnte ændringer og af hensyn til klarhed og gennemsigtighed bør beslutning ECB/2003/4 derfor omarbejdes.

(2)

I henhold til traktatens artikel 128, stk. 1, og artikel 16 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank har Den Europæiske Centralbank (ECB) eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Disse bestemmelser fastsætter desuden, at ECB og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »nationale centralbanker«), kan udstede sådanne pengesedler. I overensstemmelse med artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (2) sætter ECB og de nationale centralbanker eurosedler i omløb.

(3)

Det Europæiske Monetære Institut (EMI) udførte det forberedende arbejde vedrørende produktion og udstedelse af eurosedler, især hvad angår eurosedlernes design, og EMI bidrog til, at det blev lettere for brugerne at genkende og acceptere de nye eurosedlers pålydende værdier og specifikationer ved at tage hensyn til de særlige tekniske og visuelle krav fra de europæiske sammenslutninger af seddelbrugere.

(4)

Som EMI's efterfølger er ECB indehaver af ophavsretten til eurosedlernes design, som oprindeligt tilhørte EMI. ECB og de nationale centralbanker på vegne af ECB kan gøre ophavsretten gældende over for gengivelser, som er udstedt eller distribueret i strid med ophavsretten, herunder gengivelser, som kan skade tilliden til eurosedlerne.

(5)

ECB og de nationale centralbanker vil med mellemrum indføre nye euroseddelserier med forbedrede sikkerhedselementer, der gør brug af de teknologiske fremskridt inden for pengesedler, som er sket, efter at den første serie blev indført.

(6)

ECB's og de nationale centralbankers ret til at udstede eurosedler omfatter også beføjelse til at gøre brug af alle nødvendige retsmidler til sikring af eurosedlernes særlige stilling som betalingsmidler. ECB bør træffe foranstaltninger til at skabe et mindsteniveau for beskyttelse i alle medlemsstater, der har euroen som valuta, således at offentligheden kan skelne gengivelser fra eurosedler, som er udstedt af ECB og de nationale centralbanker, og ikke er falske pengesedler i henhold til artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (3) (herefter »ægte eurosedler«). Det er derfor nødvendigt at opstille fælles regler for tilladelse til gengivelse af eurosedler.

(7)

Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af gældende strafferetlige bestemmelser, særlig hvad angår falskmøntneri.

(8)

Gengivelse af eurosedler i elektronisk form bør kun anses for lovlig, såfremt fremstilleren anvender tilstrækkelige tekniske midler til at forhindre udskrivning i tilfælde, hvor offentligheden kunne forveksle udskrifter med ægte eurosedler.

(9)

Beføjelsen til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af ægte eurosedlers særlige stilling som betalingsmiddel omfatter også beføjelse til at vedtage en fælles ordning, hvorunder de nationale centralbanker vil ombytte beskadigede ægte eurosedler. I denne ordning er angivet nogle typer af eurosedler, som bør tilbageholdes af de nationale centralbanker, når de indgives til ombytning.

(10)

Der stilles visse mindstekrav til størrelsen af den del af den oprindelige euroseddel, som skal indgives, for at der kan ske ombytning. Disse mindstekrav til størrelsen bør angives som en procentdel af overfladen af den oprindelige euroseddel, før den blev beskadiget, for at undgå forvridning af målene, f.eks. i tilfælde hvor beskadigelsen skyldes krympning.

(11)

Forordning (EF) nr. 1338/2001 kræver, at kreditinstitutter og andre udbydere af betalingstjenester for så vidt angår deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, sikrer, at eurosedler og -mønter, som de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og påser, at falske sedler og mønter afsløres.

(12)

Da ægte eurosedler kan blive beskadiget af tyverisikringsudstyr i forbindelse med en straffelovsovertrædelse eller forsøg herpå, bør det sikres, at pengesedlerne i disse tilfælde kun kan ombyttes af offeret for den pågældende straffelovsovertrædelse eller forsøget herpå.

(13)

For at tilskynde til korrekt brug af tyverisikringsudstyr i alle de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører er det hensigtsmæssigt, at de nationale centralbanker pålægger de enheder, der håndterer pengesedler, et gebyr til dækning af omkostningerne til den analyse, der foretages i forbindelse med ombytningen af ægte eurosedler, som er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr.

(14)

Gebyret bør dog ikke pålægges, når beskadigelsen skyldes røveri eller tyveri, eller forsøg herpå, og for at undgå ganske små gebyrer pålægges gebyr alene, når der indgives et vist mindste antal beskadigede ægte eurosedler til ombytning.

(15)

Når ægte eurosedler er ødelagt i større mængde som følge af aktivering af tyverisikringsudstyr, bør de, hvis dette kræves af de nationale centralbanker, indgives til ombytning i bundter bestående af et vist mindste antal.

(16)

For at støtte bestræbelser på at øge sikkerheden i forbindelse med håndteringen af kontanter og for at undgå at straffe brug af tyverisikringsudstyr er det passende at kreditere de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, som indgiver ægte pengesedler, der ved et uheld er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, til ombytning, den dag disse pengesedler modtages, på samme måde som almindelige indskud af kontanter.

(17)

For at støtte Den Europæiske Unions forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er det passende, at Eurosystemet fastsætter nærmere regler for håndteringen af alle anmodninger om ombytning af beskadigede ægte eurosedler af en værdi på mindst 7 500 EUR. Disse regler berører ikke eventuelle strengere krav med hensyn til identifikation og underretning, som medlemsstaterne har indført i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (4).

(18)

ECB's eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler inden for Unionen omfatter også beføjelse til at inddrage eurosedler samt til at fastsætte en fælles ordning for, hvorledes ECB og de nationale centralbanker kan gennemføre inddragelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Pålydende værdi og specifikationer

1.   Eurosedlerne består af syv sedler med pålydende værdi fra 5 euro til 500 euro, som illustrerer »Europas tidsaldre og stilarter«, med følgende grundlæggende specifikationer.

Pålydende værdi

(EUR)

Størrelse (første serie)

Størrelse (anden serie)

Dominerende farve

Design

5

120 × 62 mm

120 × 62 mm

Grå

Klassisk

10

127 × 67 mm

127 × 67 mm

Rød

Romansk

20

133 × 72 mm

133 × 72 mm

Blå

Gotisk

50

140 × 77 mm

140 × 77 mm

Orange

Renæssance

100

147 × 82 mm

Endnu ikke besluttet

Grøn

Barok og rokoko

200

153 × 82 mm

Endnu ikke besluttet

Gulbrun

Jern- og glasarkitektur

500

160 × 82 mm

Endnu ikke besluttet

Lilla

Moderne arkitektur fra det 20. århundrede

2.   De syv eurosedler i serien har portaler og vinduer på forsiden og broer på bagsiden. Alle syv sedler gengiver de typiske stilarter i europæisk kunst, der er nævnt ovenfor. Øvrige designelementer omfatter:

a)

Den Europæiske Unions symbol

b)

valutaens navn med latinske og græske bogstaver og for den anden euroseddelseries vedkommende desuden valutaens navn med kyrilliske bogstaver

c)

ECB's initialer i Den Europæiske Unions forskellige officielle sprogversioner. For den første euroseddelseries vedkommende står ECB's initialer alene angivet i de følgende fem officielle sprogversioner: BCE, ECB, EZB, EKT og EKP, og for den anden euroseddelseries vedkommende står ECB's initialer alene angivet i de følgende ni officielle sprogversioner: BCE, ECB, ЕЦБ, EZB, EKP, EKT, EKB, BĊE og EBC

d)

©-symbolet, der angiver, at ECB er indehaver af ophavsretten

e)

formanden for ECB's underskrift.

Artikel 2

Regler for gengivelse af eurosedler

1.   Ved »gengivelse« forstås enhver fysisk eller ikke-fysisk, hel eller delvis afbildning af en euroseddel som angivet i artikel 1, eller dele af de enkelte eurosedlers designelementer, herunder farve, dimensioner, anvendelse af bogstaver eller symboler, når afbildningen kan ligne eller give generelt indtryk af at være en ægte euroseddel, uafhængig af:

a)

størrelsen af afbildningen, eller

b)

materiale eller teknik ved fremstillingen heraf, eller

c)

om elementer af eurosedlens design, f.eks. bogstaverne eller symbolerne, er blevet ændret eller tilføjet.

2.   Gengivelser, som af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler, er ulovlige.

3.   Gengivelser, som opfylder følgende kriterier, er lovlige, idet der ikke består nogen risiko for, at de af offentligheden kan forveksles med ægte eurosedler:

a)

gengivelser af en hel euroseddel som angivet i artikel 1, der kun er trykt på én side, såfremt gengivelsen er mindst 125 % eller højst 75 % af både længde og bredde af den pågældende euroseddel, som angivet i artikel 1, eller

b)

gengivelser af en hel euroseddel som angivet i artikel 1, der er trykt på begge sider, såfremt gengivelsen er mindst 200 % eller højst 50 % af både længde og bredde af den pågældende euroseddel, som angivet i artikel 1, eller

c)

gengivelser af enkelte designelementer af en euroseddel som angivet i artikel 1, såfremt et sådant designelement ikke er gengivet på en baggrund, som ligner en pengeseddel, eller

d)

gengivelser, som kun er trykt på én side, som viser en del af forsiden eller bagsiden af en euroseddel, såfremt denne del er mindre end en tredjedel af den originale forside eller bagside af eurosedlen som angivet i artikel 1, eller

e)

gengivelser udført i et materiale, som klart adskiller sig fra papir, og som i udseende klart adskiller sig fra det materiale, der anvendes til sedler, eller

f)

ikke-fysiske gengivelser, som er gjort elektronisk tilgængelige på websteder, af trådbundet eller trådløs vej eller på andre måder, som gør disse ikke-fysiske gengivelser tilgængelige for offentligheden på et sted og et tidspunkt, som de selv vælger, såfremt:

ordet SPECIMEN (prøveeksemplar) er påført diagonalt hen over gengivelsen i skrifttypen Arial eller en skrifttype, som svarer til Arial, og

opløsningen af den elektroniske gengivelse i størrelse 1:1 ikke overstiger 72 dpi (dots per inch).

4.   For gengivelser omfattet af stk. 3, litra f),

skal længden af ordet SPECIMEN udgøre mindst 75 % af gengivelsens længde, og

højden af ordet SPECIMEN skal udgøre mindst 15 % af gengivelsens bredde, og

ordet SPECIMEN skal være i en mat farve, som er i kontrast til den dominerende farve på den pågældende euroseddel som angivet i artikel 1.

5.   ECB og de nationale centralbanker bekræfter på skriftlig anmodning, at gengivelser, der ikke opfylder kriterierne i stk. 3, også er lovlige, for så vidt de ikke af offentligheden kan forveksles med en ægte euroseddel som angivet i artikel 1. Hvis en gengivelse alene fremstilles i én medlemsstat, der har euroen som valuta, rettes den ovennævnte anmodning til den nationale centralbank i den pågældende medlemsstat. I alle andre tilfælde rettes anmodningen til ECB.

6.   Reglerne for gengivelse af eurosedler gælder også for eurosedler, som er taget ud af omløb eller er ophørt med at være lovlige betalingsmidler i medfør af denne afgørelse.

Artikel 3

Ombytning af beskadigede ægte eurosedler

1.   De nationale centralbanker ombytter på forlangende og under de betingelser, der er angivet i stk. 2 og i Styrelsesrådets relevante afgørelse, jf. artikel 6, beskadigede ægte eurosedler, i følgende tilfælde:

a)

mod fremvisning af over halvdelen af eurosedlen, eller

b)

mod fremvisning af halvdelen eller mindre af halvdelen af eurosedlen, hvis den anmodende part godtgør, at den manglende del er gået til grunde.

2.   Ud over det i stk. 1 nævnte gælder følgende yderligere betingelser for ombytning af beskadigede ægte eurosedler:

a)

Ved tvivl om den anmodende parts ret til eurosedlerne skal den anmodende part fremlægge identifikation samt godtgøre, at vedkommende er sedlernes ejer eller på anden vis bemyndiget til at anmode om ombytning.

b)

Ved tvivl om eurosedlernes ægthed skal den anmodende part fremlægge identifikation.

c)

Ved indgivelse af blækplettede, forurenede eller imprægnerede ægte eurosedler skal den anmodende part fremlægge en skriftlig forklaring vedrørende arten af pletter, forurening eller imprægnering.

d)

Ved ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr, skal den anmodende part fremlægge en skriftlig erklæring vedrørende årsagen til neutraliseringen.

e)

Ved ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr i forbindelse med røveri, tyveri eller anden kriminel handling eller forsøg herpå, ombyttes sedlerne kun på anmodning af ejeren eller den på anden vis bemyndigede anmodende part, som er offer for den kriminelle handling, eller forsøget herpå, der førte til beskadigelsen af sedlerne.

f)

Ved ægte eurosedler, som er beskadiget af tyverisikringsudstyr, og som indgives af institutter og økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001, skal de pågældende institutter og økonomiske aktører fremlægge en skriftlig erklæring vedrørende årsagen til neutraliseringen samt oplysninger om og beskrivelse af tyverisikringsudstyret, nærmere oplysninger om, hvem der har indgivet de beskadigede sedler, og datoen for indgivelsen.

g)

Ved ægte eurosedler, som er beskadiget i større mængde som følge af aktivering af tyverisikringsudstyr, skal sedlerne så vidt muligt, og hvis dette kræves af de nationale centralbanker, indgives i bundter af 100 eurosedler, såfremt det indgivne antal eurosedler er tilstrækkeligt til at danne sådanne bundter.

h)

Såfremt de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, i en eller flere transaktioner, indgiver beskadigede ægte eurosedler af en værdi på mindst 7 500 EUR til ombytning, skal disse institutter og økonomiske aktører fremlægge dokumentation for sedlernes oprindelse og identifikation af kunden eller, i givet fald, af den reelle ejer, som defineret i direktiv 2005/60/EF. Denne forpligtelse gælder også, såfremt der er tvivl om, hvorvidt grænseværdien på 7 500 EUR er nået. Bestemmelserne i dette stykke berører ikke eventuelle strengere krav med hensyn til identifikation og underretning, som medlemsstaterne har indført i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2005/60/EF.

3.   Som undtagelse fra det foran nævnte gælder:

a)

Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at de ægte eurosedler forsætligt er beskadiget, skal de afvise ombytning og skal tilbageholde eurosedlerne for at undgå, at de igen kommer i omløb, eller for at forhindre, at den anmodende part indgiver dem til en anden national centralbank til ombytning. De beskadigede ægte eurosedler vil dog blive ombyttet, såfremt den nationale centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at den anmodende part er i god tro, eller vedkommende kan godtgøre at være i god tro. Eurosedler, som kun er beskadiget i mindre grad, f.eks. med påtegning, tal eller korte notater, anses principielt ikke som forsætligt beskadigede eurosedler.

b)

Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at der er begået en straffelovsovertrædelse, skal den afvise ombytning og mod kvittering for modtagelse tilbageholde de beskadigede ægte eurosedler som bevismateriale til overgivelse til de kompetente myndigheder som grundlag for eller som led i en igangværende strafferetlig efterforskning. Når efterforskningen er tilendebragt, og såfremt de kompetente myndigheder ikke har truffet anden beslutning, vil de ægte eurosedler kunne ombyttes på de betingelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

c)

Hvis en national centralbank ved eller har tilstrækkelige grunde til at antage, at de beskadigede ægte eurosedler er forurenet og derved udgør en sundheds- og sikkerhedsmæssig risiko, skal den ombytte de beskadigede ægte eurosedler, hvis den anmodende part kan fremlægge en sundheds- og sikkerhedsvurdering fra de kompetente myndigheder.

Artikel 4

Indførelse af et gebyr for ombytning af ægte eurosedler, der er beskadiget af tyverisikringsudstyr

1.   De nationale centralbanker opkræver et gebyr af de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, når de i henhold til artikel 3 fremsætter anmodning om ombytning af ægte eurosedler, som er beskadiget af tyverisikringsudstyr.

2.   Gebyret udgør 10 cent for hver beskadiget euroseddel.

3.   Gebyret opkræves kun ved ombytning af mindst 100 beskadigede eurosedler. Gebyret opkræves for alle ombyttede eurosedler.

4.   Gebyret opkræves ikke, hvis eurosedlerne er blevet beskadiget i forbindelse med røveri eller tyveri eller anden kriminel handling eller forsøg herpå.

Artikel 5

Kreditering af værdien af ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, og som indgives til ombytning

1.   De nationale centralbanker krediterer de i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2001 omhandlede institutter og økonomiske aktører, som har en konto i den pågældende nationale centralbank, værdien af ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget af tyverisikringsudstyr, den dag de modtager disse sedler, såfremt

a)

eurosedlerne ikke er blevet beskadiget i forbindelse med røveri, tyveri eller anden kriminel handling

b)

den nationale centralbank umiddelbart kan kontrollere, at det beløb, som den anmodes om at kreditere, i det mindste omtrent svarer til værdien af de sedler, der er indgivet, og

c)

alle andre oplysninger, som kræves af den nationale centralbank, er fremlagt.

2.   Såfremt det efter kontrollen viser sig, at der er en forskel mellem værdien af de ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget og er indgivet til ombytning, og det beløb, som er krediteret før kontrollen, skal denne forskel debiteres eller krediteres, alt efter omstændighederne, det institut eller den økonomiske aktør, som har indgivet sedlerne.

3.   De i artikel 4 omhandlede gebyrer beregnes på grundlag af det faktiske antal ægte eurosedler, som ved et uheld er blevet beskadiget, og som den nationale centralbank har kontrolleret.

Artikel 6

Inddragelse af eurosedler

Inddragelse af typer eller serier af eurosedler fastlægges i en afgørelse fra Styrelsesrådet, der offentliggøres til almindelig oplysning i Den Europæiske Unions Tidende og i andre medier. En sådan afgørelse skal som minimum omhandle følgende punkter:

den type eller serie eurosedler, der skal tages ud af omløb, og

ombytningsperiodens varighed, og

tidspunktet for, hvornår den pågældende type eller serie af eurosedler ophører med at være lovligt betalingsmiddel, og

behandlingen af eurosedler, der indgives efter inddragelsesperiodens udløb, og/eller efter at sedlerne er ophørt med at være lovlige betalingsmidler.

Artikel 7

Ikrafttrædelse og ophævelse

1.   Beslutning ECB/2003/4 ophæves hermed.

2.   Henvisninger til beslutning ECB/2003/4 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

3.   Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 19. april 2013.

For ECB’s Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 78 af 25.3.2003, s. 16.

(2)  EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

(3)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

(4)  EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.


BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Beslutning ECB/2003/4

Nærværende afgørelse

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7


Op