EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32008D0028(01)

2009/58/EF: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 15. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (ECB/2008/28)

EUT L 21 af 24.1.2009, s. 81–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 003 s. 183 - 184

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 28/12/2010; ophævet ved 32010D0028(01)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/58(1)/oj

24.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/81


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 15. december 2008

om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital

(ECB/2008/28)

(2009/58/EF)

DET GENERELLE RÅD FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB statutten«), særlig artikel 48, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de nationale centralbanker i de ikke-deltagende medlemsstater kan indbetale deres kapitalandele i Den Europæiske Centralbanks kapital (1), fastsatte den procentdel af kapitalindskuddet i Den Europæiske Centralbank (ECB), som de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke havde indført euroen den 1. januar 2007, havde pligt til at indbetale den 1. januar 2007 som bidrag til ECB’s driftsudgifter.

(2)

Afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (2) bestemmer justeringen af fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB (i det følgende benævnt »kapitalfordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 i ESCB statutten og fastsætter med virkning fra den 1. januar 2009 de nye vægte, som hver af de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (i det følgende benævnt »fordelingsnøglevægtene«).

(3)

Den tegnede kapital i ECB udgør 5 760 652 402,58 EUR.

(4)

Den ændrede fordelingsnøgle nødvendiggør, at ECB vedtager en ny afgørelse, som ophæver afgørelse ECB/2006/26 med virkning fra 1. januar 2009 og fastsætter den procentdel af kapitalindskuddet i ECB, som de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke har indført euroen den 1. januar 2009 (i det følgende benævnt de »ikke-deltagende nationale centralbanker«), har pligt til at indbetale med virkning fra den 1. januar 2009 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Omfang og form af indbetalt kapital

Hver enkelt ikke-deltagende national centralbank indbetaler 7 % af sit kapitalindskud i ECB med virkning fra den 1. januar 2009. Under hensyntagen til de fordelingsnøglevægte, der er angivet i artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23, indbetaler hver enkelt ikke-deltagende national centralbank det beløb, som er anført ud for den nationale centralbanks navn i nedenstående tabel, med virkning fra den 1. januar 2009:

Ikke-deltagende national centralbank

(EUR)

Българска народна банка (Bulgarian National Bank)

3 502 591,87

Česká národní banka

5 835 771,31

Danmarks Nationalbank

5 982 149,49

Eesti Pank

721 809,75

Latvijas Banka

1 144 007,96

Lietuvos bankas

1 716 213,56

Magyar Nemzeti Bank

5 587 371,98

Narodowy Bank Polski

19 740 488,44

Banca Națională a României

9 937 989,49

Sveriges Riksbank

9 106 093,68

Bank of England

58 539 980,14

Artikel 2

Justering af den indbetalte kapital

1.   Da hver af de ikke-deltagende nationale centralbanker allerede har indbetalt 7 % af deres andel af den i ECB indskudte kapital som gældende indtil den 31. december 2008 i henhold til afgørelse ECB/2006/26, skal hver af dem enten overføre et yderligere beløb til ECB, eller ECB skal tilbageføre et beløb til dem, alt efter omstændighederne, for at nå frem til de beløb, der er angivet i tabellen i artikel 1.

2.   Alle overførsler i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med afgørelse ECB/2008/25 af 12. december 2008, som fastsætter de nærmere vilkår for overførsler af Den Europæiske Centralbanks kapitalandele mellem de nationale centralbanker og justering af den indbetalte kapital (3).

Artikel 3

Afsluttende bestemmelser

1.   Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

2.   Afgørelse ECB/2006/26 ophæves hermed med virkning fra den 1. januar 2009.

3.   Henvisninger til afgørelse ECB/2006/26 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 15. december 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.

(2)  Se side 66 i denne EUT.

(3)  Se side 71 i denne EUT.


Op