EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52014HB0019

Henstilling om Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/2014/19) (fremlagt af Den Europæiske Centralbank)

EUT C 144 af 14.5.2014, s. 2–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/2


Henstilling om Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

(ECB/2014/19)

(fremlagt af Den Europæiske Centralbank)

(2014/C 144/02)

BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 23. november 1998 Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 (1). Under hensyntagen til de erfaringer, der er blevet gjort efter at have anvendt forordning (EF) nr. 2532/98 gennem en årrække inden for en række af Den Europæiske Centralbanks (ECB) kompetenceområder, og det faktum at omfanget af ECB's beføjelser til at pålægge sanktioner er blevet udvidet ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2), bør det nu overvejes at foretage visse ændringer af forordning (EF) nr. 2532/98. Med henblik herpå skal proceduren i artikel 129, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde følges.

II.   GENERELLE BETRAGTNINGER

For at kunne udføre de opgaver, den er blevet overdraget ved forordning (EU) nr. 1024/2013, kan ECB i henhold til forordningens artikel 18 pålægge administrative bøder, »[h]vis kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber med eller uden forsæt ikke overholder et krav i relevante umiddelbart gældende EU-retsakter, i relation til hvilke de kompetente myndigheder i henhold til den relevante EU-ret får stillet administrative bøder til rådighed« (3), og sanktioner »ved overtrædelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser« (4) (herefter tilsammen »administrative sanktioner«). For så vidt angår manglende overholdelse af krav i nationale retsakter inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), kan de kompetente nationale myndigheder fortsat pålægge administrative sanktioner, men de må kun pålægge de kreditinstitutter, som ECB fører direkte tilsyn med, sådanne sanktioner, hvis ECB kræver, at de indleder en procedure med henblik herpå.

De principper og procedurer, der finder anvendelse ved pålæggelsen af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, er fastsat i forordning (EU) nr. 1024/2013 og i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (5). I henhold til artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB ved overtrædelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser pålægge sanktioner i henhold til forordning (EF) nr. 2532/98. Det følger af artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, at ECB skal anvende artikel 18 i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1024/2013, herunder om nødvendigt de procedurer, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 2532/98.

På baggrund heraf er det særlig vigtigt at fastsætte en sammenhængende ordning for ECB's pålæggelse af alle administrative sanktioner, der vedrører udførelsen af dens tilsynsopgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013.

Visse regler i forordning (EF) nr. 2532/98 adskiller sig endvidere fra reglerne i forordning (EU) nr. 1024/2013. Disse vedrører navnlig de øvre grænser for bøder og tvangsbøder, procedurereglerne og tidsfristerne i forordning (EF) nr. 2532/98.

Det anbefales derfor, at forordning (EF) nr. 2532/98 ændres som følger:

a)

En ny artikel 1a bør indsættes for at definere generelle principper, der gælder for de administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med sine tilsynsopgaver, og de sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med sine ikke-tilsynsopgaver, og specificere omfanget af de forskellige bestemmelser, der gælder for disse.

b)

Nye artikler 4a-4c bør indsættes vedrørende ordningen, der gælder for administrative sanktioner, som ECB pålægger ved udførelsen af sine tilsynsopgaver. Formålet med disse nye artikler er at opnå en differentiering mellem ordningen, der gælder for ECB's pålæggelse af administrative sanktioner i forbindelse med dens tilsynsopgaver, og bestemmelserne, der gælder for sanktioner, som ECB kan pålægge i forbindelse med sine ikke-tilsynsopgaver. Dette skal sikre, at der gælder en fælles ordning for alle de administrative sanktioner, som ECB pålægger inden for tilsynsområdet, samtidig med at der tages hensyn til reglerne i forordning (EU) nr. 1024/2013.

c)

Yderligere ændringer bør foretages for at sikre, at principperne og procedurerne, der regulerer pålæggelsen af sanktioner i artikel 2-4 i forordning (EF) nr. 2532/98, er forenelige med de principper og procedurer, der regulerer ECB's pålæggelse af administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver i medfør af forordning (EU) nr. 1024/2013.

III.   BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE

Artikel 1 — Definitioner

Definitionen af tvangsbøder

Definitionen af tvangsbøder bør ændres af to grunde. For det første bør det i overensstemmelse med andre EU-retlige bestemmelser inden for dette område (6) udtrykkeligt præciseres, at ECB kan anvende tvangsbøder ikke kun til at straffe en vedvarende overtrædelse, men også til at tvinge et foretagende til at overholde en ECB-forordning eller ‐afgørelse. For det andet henviser den nuværende definition til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2532/98, for så vidt angår meddelelsen om en beslutning, hvorefter overtrædelsen skal bringes til ophør. Da en anden beslutningsprocedure bør finde anvendelse på sanktioner, der pålægges vedrørende ECB's tilsynsopgaver, bør der i definitionen tilføjes en henvisning til en sådan procedure.

Som følge heraf bør definitionen af »sanktioner« også ændres således, at henvisningen til, at tvangsbøder pålægges »som følge af en overtrædelse«, udgår.

Artikel 1a — Generelle principper og anvendelsesområde

Forordning (EF) nr. 2532/98 fastsætter, i overensstemmelse med artikel 34.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, betingelserne, i henhold til hvilke ECB kan pålægge foretagender, der ikke overholder forpligtelser i ECB-forordninger eller ‐afgørelser, sanktioner, men der bør tages behørigt hensyn til forordning (EU) nr. 1024/2013, som indeholder en lang række bestemmelser, der har direkte relevans for ECB's beføjelser til at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver. Selv om bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2532/98 i princippet finder anvendelse på alle sanktioner, som ECB kan pålægge for overtrædelse af ECB-forordninger eller -afgørelser, bør visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2532/98, som er i modstrid med forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelse af administrative sanktioner vedrørende ECB's tilsynsopgaver, derfor enten ikke anvendes eller ændres.

ECB kan offentliggøre enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion i forbindelse med dens tilsynsopgaver eller en sanktion i forbindelse med dens ikke-tilsynsopgaver, uanset om en sådan afgørelse kan påklages eller ej, således at alle ECB's afgørelser er underlagt samme offentliggørelsesordning. ECB anvender relevant EU-ret, uanset national lovgivning eller nationale bestemmelser, hvad angår sådanne offentliggørelser, og skal således tage i betragtning, hvorvidt det er forholdsmæssigt at offentligøre en afgørelse henset til alvorligheden af den pålagte sanktion eller administrative sanktion, samt den indflydelse, som offentliggørelsen måtte have på det finansielle systems stabilitet.

Artikel 2 — Sanktioner

Artikel 2, stk. 4, henviser til proceduren i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2532/98, som ikke bør finde anvendelse på pålæggelsen af administrative sanktioner, der vedrører ECB's tilsynsopgaver. En henvisning til beslutningsproceduren i artikel 4b bør derfor tilføjes.

Artikel 3 — Procedureregler

Henvisningen i artikel 3, stk. 1, første punktum, til Direktionen som det organ, der har kompetence til at indlede en overtrædelsesprocedure, bør udgå for at gøre det muligt for ECB at fastsætte i en forordning, der skal vedtages i henhold til artikel 6, stk. 2, hvilket internt organ, der skal udføre undersøgelsen af en påstået overtrædelse. Kompetencen til at vedtage afgørelser om pålæggelse af en sanktion forbliver hos Direktionen, jf. den nye artikel 4b.

Artikel 3, stk. 10, bør ændres således, at den ikke kun henviser til opgaver, der påhviler Det Europæiske System af Centralbanker, men også til opgaver, der påhviler ECB i medfør af traktatens artikel 127, stk. 6. Artikel 3, stk. 10, sidste punktum, bør ændres for også at afspejle ECB's nye tilsynskompetence.

Artikel 4a — Specifikke regler vedrørende de øvre grænser for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

Den øvre grænse for administrative bøder, som ECB kan pålægge for manglende overholdelse af et krav i umiddelbart gældende EU-retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013, overskrider væsentligt den i forordning (EF) nr. 2532/98 tilladte grænse. Denne forskel betragtes som uberettiget, da en overtrædelse af en ECB-forordning eller -afgørelse ikke nødvendigvis er mindre alvorlig end en overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt. Alle administrative sanktioner, som ECB pålægger de kreditinstitutter, som den fører tilsyn med inden for SSM, bør derfor være underlagt samme øvre grænse. Den øvre grænse for tvangsbøder, som ECB pålægger inden for tilsynsområdet, bør også ændres i overensstemmelse med ovenstående.

Som følge heraf bør artikel 2, stk. 1, ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

Artikel 4b — Specifikke procedureregler for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

Artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013 fastlægger uafhængighedsprincippet, hvorefter opgaver, som er blevet overdraget til ECB ved forordning (EU) nr. 1024/2013, skal udøves uafhængigt af ECB's pengepolitiske opgaver og andre opgaver. I henhold til denne artikel bør forordning (EF) nr. 2532/98 ændres for at muliggøre en beslutningsprocedure, der inddrager Tilsynsrådet og ECB's Styrelsesråd i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelsen af administrative sanktioner inden for tilsynsområdet. Dette vil også være i overensstemmelse med Baselkomiteen for Banktilsyns hovedprincipper for effektivt banktilsyn (7) og med behovet for at sikre, at de myndigheder, som pålægger enhederne sanktioner, også fører tilsyn med dem.

En afgørelse truffet af Styrelsesrådet om pålæggelse af en administrativ sanktion inden for tilsynsområdet er underlagt Det Administrative Klagenævns revision i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013, hvis en fysisk eller juridisk person anmoder om revision af afgørelsen, forudsat at afgørelsen er rettet til den pågældende eller berører vedkommende umiddelbart og individuelt. Forordning (EF) nr. 2532/98 bør derfor ændres for at muliggøre en revisionsprocedure, der inddrager ECB's Administrative Klagenævn i overensstemmelse med artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår pålæggelsen af sanktioner inden for tilsynsområdet.

I lyset af ovenstående bør artikel 3, stk. 1-8, ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, der vedrører ECB's udførelse af sine tilsynsopgaver.

Artikel 4c — Specifikke tidsfrister for administrative sanktioner, der pålægges inden for tilsynsområdet

De tidsfrister, der gælder ved pålæggelsen og tvangsfuldbyrdelsen af sanktioner vedrørende ECB's ikke-tilsynsopgaver, har vist sig at virke effektivt, navnlig som følge af den relativt simple undersøgelse, der er nødvendig for at fastslå, om en overtrædelse har fundet sted, f.eks. overtrædelse af minimumsreservekravene, regler om belånbar sikkerhed, statistiske rapporteringskrav. Da de undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med påståede overtrædelser inden for tilsynsområdet er mere komplekse, bør beføjelsen til at pålægge og tvangsfuldbyrde administrative sanktioner inden for dette område være underlagt længere tidsfrister end de frister, der gælder for sanktioner, der pålægges i forbindelse med ikke-tilsynsopgaver. Dette er også i overensstemmelse med tidsfristerne i forordning (EF) nr. 1/2003 vedrørende overtrædelse af konkurrencereglerne. Da alle administrative sanktioner, som ECB kan pålægge foretagender inden for tilsynsområdet, bør være underlagt samme tidsfrister, uanset om disse administrative sanktioner vedrører en overtrædelse af en ECB-forordning eller -afgørelse eller en overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt, bør tidsfristerne i artikel 4c gælde for alle administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

Suspenderingen og afbrydelsen af disse tidsfrister bør tilsvarende reguleres og tage højde for, at overtrædelsesprocedurerne inden for tilsynsområdet kan overlappe strafferetlige efterforskninger og straffesager, der er baseret på samme faktiske forhold.

I lyset af ovenstående bør artikel 4 ikke finde anvendelse på administrative sanktioner, der vedrører ECB's udførelse af sine tilsynsopgaver.

Henstilling om

»RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 132, stk. 3,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 34.3,

under henvisning til henstilling fra Den Europæiske Centralbank,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 129, stk. 4, og artikel 41 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 2532/98 (8) specificerer, i overensstemmelse med artikel 34.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), de tidsfrister og betingelser, under hvilke Den Europæiske Centralbank (ECB) kan pålægge foretagender, der ikke overholder forpligtelserne i dens forordninger og afgørelser, bøder eller tvangsbøder.

(2)

ECB har anvendt forordning (EF) nr. 2532/98 til at pålægge sanktioner inden for sine forskellige kompetenceområder, herunder navnlig i forbindelse med gennemførelsen af Unionens monetære politik, betalingssystemernes funktion og indsamlingen af statistisk information.

(3)

I henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (9) er ECB berettiget til at pålægge de kreditinstitutter, som den fører tilsyn med, a) administrative bøder, hvis disse institutter ikke overholder et krav i umiddelbart gældende EU-ret, og b) sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af en ECB-forordning eller -afgørelse (herefter tilsammen »administrative sanktioner«).

(4)

I medfør af artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013 kan ECB i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages den i henhold til denne forordning, ved overtrædelse af ECB-forordninger eller -afgørelser pålægge sanktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

(5)

Forordning (EU) nr. 1024/2013 indeholder en lang række bestemmelser, som har direkte relevans for ECB's beføjelser til at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med sine tilsynsopgaver. I den forbindelse er visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 2532/98 i modstrid med forordning (EU) nr. 1024/2013. Det er derfor nødvendigt at identificere de regler i forordning (EF) nr. 2532/98, som bør ændres for at fastsætte en sammenhængende ordning for ECB's pålæggelse af sanktioner i forbindelse med udførelsen af de tilsynsopgaver, der er overdraget den ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

(6)

ECB bør offentliggøre afgørelser om pålæggelse af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger eller ‐afgørelser, både inden for og uden for tilsynsområdet, medmindre en sådan offentliggørelse er uforholdsmæssig, henset til alvorligheden af den pålagte administrative bøde eller sanktion, eller bringer stabiliteten af det finansielle marked i fare.

(7)

Den øvre grænse for en bøde, som ECB kan pålægge et foretagende for ikke at overholde en ECB-forordning eller ‐afgørelse inden for tilsynsområdet, bør ikke være forskellig fra den øvre grænse for en bøde, som ECB kan pålægge et foretagende for overtrædelse af en umiddelbart gældende EU-retsakt, for at sikre konsistens i behandlingen af overtrædelser, der har samme grad af alvorlighed. Alle bøder, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, bør derfor være underlagt samme øvre grænser.

(8)

ECB bør kunne pålægge foretagender tvangsbøder for at tvinge dem til at overholde ECB-forordninger eller ‐afgørelser inden for tilsynsområdet eller for at bringe en vedvarende overtrædelse til ophør. Den øvre grænse for tvangsbøder bør svare til den øvre grænse for bøder, der gælder inden for tilsynsområdet.

(9)

Artikel 25 i forordning (EU) nr. 1024/2013 fastlægger uafhængighedsprincippet, hvorefter ECB udfører de opgaver, som er blevet overdraget den ved forordning (EU) nr. 1024/2013, uden at det berører og uafhængigt af sine pengepolitiske opgaver og andre opgaver. For at styrke dette uafhængighedsprincip er et tilsynsråd blevet oprettet i henhold til artikel 26, som bl.a. er ansvarligt for udarbejdelsen af udkast til ECB's Styrelsesråds afgørelser inden for tilsynsområdet. De afgørelser, som træffes af Styrelsesrådet, er endvidere underlagt Det Administrative Klagenævns revision, jf. betingelserne i artikel 24. Under hensyntagen til uafhængighedsprincippet og oprettelsen af Tilsynsrådet og Det Administrative Klagenævn bør to specifikke procedurer finde anvendelse: a) hvis ECB overvejer at pålægge administrative sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, træffes afgørelser i denne henseende af ECB's Styrelsesråd på baggrund af et færdigt udkast til afgørelse fra Tilsynsrådet og underlægges Det Administrative Klagenævns revision, og b) hvis ECB overvejer at pålægge sanktioner i forbindelse med udførelsen af sine ikke-tilsynsopgaver, træffes afgørelser i denne henseende af ECB's Direktion og underlægges ECB's Styrelsesråds revision.

(10)

Som følge af kompleksiteten af de undersøgelser, der skal foretages inden for tilsynsområdet, bør beføjelsen til at pålægge og tvangsfuldbyrde en administrativ sanktion i forbindelse med ECB's tilsynsopgaver være underkastet længere tidsfrister, end de frister, der gælder for sanktioner vedrørende ECB's ikke-tilsynsopgaver. Suspenderingen og afbrydelsen af disse tidsfrister bør tilsvarende reguleres og tage højde for, at overtrædelsesprocedurerne inden for tilsynsområdet kan overlappe strafferetlige efterforskninger og straffesager, der er baseret på de samme faktiske forhold.

(11)

Forordning (EU) nr. 2532/98 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer

Forordning (EF) nr. 2532/98 ændres som følger:

1)

Artikel 1 ændres som følger:

a)

Nr. 6) erstattes af følgende:

»»Tvangsbøde«: et pengebeløb, som et foretagende i tilfælde af vedvarende overtrædelse skal betale enten som straf eller med henblik på at tvinge de berørte personer til at overholde ECB's tilsynsforordninger og -afgørelser. Tvangsbøder beregnes for hver overtrædelsesdag, a) efter at der i overensstemmelse med proceduren, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, er givet foretagendet meddelelse om en beslutning, som kræver, at overtrædelsen bringes til ophør, eller b) hvis den vedvarende overtrædelse er omfattet af artikel 18, stk. 7, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (10), i overensstemmelse med proceduren i artikel 4b i denne forordning.

(10)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.«."

b)

Nr. 7) erstattes af følgende:

»»Sanktioner«: bøder og tvangsbøder.«

2)

Efter artikel 1 indsættes følgende artikel 1a:

»Artikel 1a

Generelle principper og anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse ved ECB's pålæggelse af sanktioner på foretagender, der ikke overholder forpligtelser, som følger af ECB-forordninger eller -afgørelser, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

2.   Reglerne, der finder anvendelse på ECB's pålæggelse af administrative bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger og -afgørelser (herefter tilsammen »administrative sanktioner«) i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver, fraviger reglerne i artikel 2-4 i det omfang, dette er fastlagt i artikel 4a-4c.

3.   ECB kan offentliggøre enhver afgørelse om at pålægge et foretagende administrativ bøder for manglende overholdelse af umiddelbart gældende EU-ret og sanktioner for manglende overholdelse af ECB-forordninger og -afgørelser både i og uden for tilsynsområdet, uanset om sådanne afgørelser er blevet påklaget eller ej. ECB foretager sådanne offentliggørelser i overensstemmelse med relevant EU-ret, uanset anden national lovgivning eller nationale bestemmelser, og hvor EU-retten består af direktiver, national lovgivning, der gennemfører disse direktiver.«

3)

Artikel 2, stk. 4, erstattes af følgende:

»4.   Hvis overtrædelsen består i undladelse af at opfylde en forpligtelse, fritager pålæggelse af en sanktion ikke foretagendet for at opfylde denne forpligtelse, medmindre andet udtrykkeligt angives i den beslutning, der træffes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, eller artikel 4b.«

4)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

Stykke 1, første punktum, affattes således:

»Beslutningen om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure, træffes af ECB på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted.«

b)

Stykke 10 affattes således:

»Hvis overtrædelsen udelukkende vedrører en opgave, der påhviler ESCB eller ECB i medfør af traktaten og ESCB-statutten, kan der kun indledes en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning, uanset om national lovgivning eller nationale bestemmelser kræver en særskilt procedure. Hvis overtrædelsen desuden vedrører et eller flere områder uden for ESCB's eller ECB's kompetence, er retten til at indlede en overtrædelsesprocedure på grundlag af denne forordning uafhængig af enhver kompetent national myndigheds ret til at indlede særskilte procedurer vedrørende sådanne områder uden for ESCB's eller ECB's kompetence. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af strafferetten og den nationale ret vedrørende tilsynsbeføjelserne i de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013.«

5)

Følgende artikler indsættes som artikel 4a-4c:

»Artikel 4a

Specifikke regler vedrørende de øvre grænser for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1.   Uanset artikel 2, stk. 1, gælder følgende frister for de bøder og tvangsbøder, som ECB kan pålægge for overtrædelser vedrørende forordninger og afgørelser, og som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

a)

Bøder: Den øvre grænse er det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller 10 % af foretagendets samlede årsomsætning.

b)

Tvangsbøder: Den øvre grænse er 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning per overtrædelsesdag. Tvangsbøder kan pålægges i maksimalt seks måneder fra den dato, som er fastsat i afgørelsen om pålæggelse af tvangsbøder.

2.   I stykke 1 forstås ved: a) »årsomsætning«: en juridisk persons årsomsætning som defineret i relevant EU-ret, i henhold til den pågældende persons senest tilgængelige årsregnskaber. Hvis foretagendet er et datterselskab af et moderforetagende, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning fra de senest tilgængelige konsoliderede årsregnskaber for det endelige moderforetagende i koncernen, som ECB fører tilsyn med, b) »gennemsnitlig dagsomsætning«: årsomsætningen, som defineret under litra a), divideret med 365.

Artikel 4b

Specifikke procedureregler for sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1.   Uanset artikel 3, stk. 1-8, finder reglerne i denne artikel anvendelse på overtrædelser vedrørende forordninger og afgørelser, som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver.

2.   Efter at overtrædelsesproceduren er blevet udført i henhold til de regler, som ECB fastsætter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, forelægger Tilsynsrådet et færdigt udkast til afgørelse om at pålægge det berørte foretagende en sanktion for Styrelsesrådet i overensstemmelse med proceduren i artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1024/2013. Der afholdes en høring vedrørende det berørte foretagendes påståede overtrædelse, før Tilsynsrådet forelægger et færdigt udkast til afgørelse for Styrelsesrådet.

3.   Det berørte foretagende har ret til at anmode om, at Det Administrative Klagenævn foretager en revision af Styrelsesrådets afgørelse i henhold til stk. 2, jf. proceduren i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Artikel 4c

Specifikke tidsfrister for administrative sanktioner, som ECB pålægger i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver

1.   Uanset artikel 4 udløber retten til at træffe afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion med hensyn til overtrædelser af relevante umiddelbart gældende EU-retsakter samt forordninger og afgørelser, som ECB har vedtaget i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver, fem år efter at overtrædelsen har fundet sted, eller i tilfælde af en vedvarende overtrædelse, fem år efter at overtrædelsen er ophørt.

2.   Enhver foranstaltning truffet af ECB med henblik på undersøgelser eller procedurer i forbindelse med en overtrædelse medfører, at tidsfristen i stk. 1 afbrydes. Tidsfristen afbrydes med virkning fra datoen, hvorpå den berørte enhed under tilsyn underrettes om foranstaltningen. Enhver afbrydelse medfører, at løbetiden for tidsfristen begynder at løbe på ny. Tidsfristen må dog ikke overskride en periode på 10 år, efter at overtrædelsen er indtrådt, eller, i tilfælde af en vedvarende overtrædelse, 10 år efter at overtrædelsen er ophørt.

3.   Tidsfristerne i de foregående stykker kan forlænges, hvis: a) Styrelsesrådets afgørelse er underlagt Det Administrative Klagenævns revision eller er påklaget til Den Europæiske Unions Domstol, eller b) der er indledt en straffesag mod det berørte foretagende vedrørende samme faktiske forhold. I et sådant tilfælde forlænges tidsfristerne i de foregående stykker, indtil Det Administrative Klagenævn eller Domstolen har revideret afgørelsen, eller indtil straffesagen mod det berørte foretagende er afsluttet.

4.   Enhver foranstaltning truffet af ECB med henblik på at tvangsfuldbyrde betalinger eller betalingsvilkår i forbindelse med den pålagte administrative sanktion medfører, at tidsfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes. ECB's ret til at tvangsfuldbyrde en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion udløber fem år efter, at en sådan afgørelse er blevet truffet. Tidsfristen for tvangsfuldbyrdelse af de administrative sanktioner suspenderes:

a)

indtil betalingsfristen for den pålagte administrative sanktion er udløbet

b)

hvis tvangsfuldbyrdelse af betalingen af den pålagte administrative sanktion er suspenderet i overensstemmelse med en afgørelse fra Styrelsesrådet eller Domstolen.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den [dato].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaten.«

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. april 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4). Den Europæiske Centralbank har tidligere forelagt Rådet sin henstilling ECB/1998/9 om Rådets forordning (EF) om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT C 246 af 6.8.1998, s. 9).

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(3)  Artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(4)  Artikel 18, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(5)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).

(6)  Jf. f.eks. i artikel 4, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23); artikel 66, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1); artikel 16, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2012 af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 187 af 17.7.2012, s. 29); artikel 36b, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2011 af 11. maj 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 30); artikel 25, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1); artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1); artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(7)  Jf. Princip 1, navnlig Essential Criterion 6, litra b), og Princip 11, navnlig Essential Criterion 7, i Baselkomiteen for Banktilsyns hovedprincipper for effektivt banktilsyn af september 2012, som begge kræver, at et effektivt banktilsynssystem skal have klare opgaver og mål for hver myndighed, der er involveret i tilsynet med banker og bankkoncerner, herunder at tilsynsmyndigheden har beføjelse til at pålægge en række sanktioner, og som kræver, at tilsynsmyndigheden har tilstrækkelige tilsynsredskaber til rådighed til at kunne foranstalte rettidige korrigerende foranstaltninger, herunder at pålægge banker sanktioner. Findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.bis.org.

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4).

(9)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).


Op