EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32014D0047(01)
2014/856/EU: Decision of the European Central Bank of 24 November 2014 amending Decision ECB/2013/46 on the approval of the volume of coin issuance in 2014 (ECB/2014/47)
2014/856/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 24. november 2014 om ændring af afgørelse ECB/2013/46 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2014 (ECB/2014/47)
2014/856/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 24. november 2014 om ændring af afgørelse ECB/2013/46 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2014 (ECB/2014/47)
EUT L 344 af 29.11.2014, s. 27–28
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
29.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 344/27 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 24. november 2014
om ændring af afgørelse ECB/2013/46 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2014
(ECB/2014/47)
(2014/856/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af euromønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta. |
(2) |
På grundlag af de skøn for efterspørgslen efter euromønter i 2014, som de medlemsstater, der har euroen som valuta, forelagde ECB, godkendte ECB det samlede omfang af euromønter bestemt til at sættes i omløb og euromønter til samlerbrug ikke bestemt til at sættes i omløb for 2014 ved afgørelse ECB/2013/46 (1). |
(3) |
Central Bank of Cyprus anmodede den 8. oktober 2014 om, at omfanget af euromønter, som Cypern kan udstede i 2014, blev forøget fra 5,1 mio. EUR til 10 mio. EUR for at gøre det muligt at imødekomme en uventet efterspørgsel efter mønter. |
(4) |
ECB godkender den ovenfor nævnte anmodning om forøgelse i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Cypern kan udstede i 2014. |
(5) |
Den 24. oktober 2014 anmodede Bank of Greece om, at omfanget af euromønter, som Grækenland kan udstede i 2014, blev forøget med 6,856 mio. EUR til 12,856 mio. EUR, for at gøre det muligt at imødekomme en uventet efterspørgsel efter mønter. |
(6) |
ECB godkender den ovenfor nævnte anmodning om en forøgelse i omfanget af euromønter bestemt til at sættes i omløb, som Grækenland kan udstede i 2014. |
(7) |
Afgørelse ECB/2013/46 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring
Tabellen i afgørelse ECB/2013/46, artikel 1, erstattes af nedenstående tabel:
(mio. EUR) |
|
|
Udstedelse af mønter bestemt til at sættes i omløb og udstedelse af mønter til samlerbrug (ikke bestemt til at sættes i omløb) i 2014 |
Belgien |
24,925 |
Tyskland |
655 |
Estland |
11,14 |
Irland |
48,96 |
Grækenland |
12,856 |
Spanien |
201,24 |
Frankrig |
267 |
Italien |
58,36 |
Cypern |
10 |
Letland |
80,91 |
Luxembourg |
45 |
Malta |
10,04 |
Nederlandene |
97,5 |
Østrig |
247 |
Portugal |
20,4 |
Slovenien |
12 |
Slovakiet |
21,4 |
Finland |
60« |
Artikel 2
Virkning
Denne afgørelse får virkning på dagen for dens meddelelse til adressaterne.
Artikel 3
Adressater
Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 24. november 2014.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Afgørelse ECB/2013/46 af 6. december 2013 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2014 (EUT L 349 af 21.12.2013, s. 109).