EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52012AB0062

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 1. august 2012 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CON/2012/62)

EUT C 310 af 13.10.2012, s. 12–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 310/12


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 1. august 2012

om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler

(CON/2012/62)

2012/C 310/02

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 3. april 2012 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD'er) samt om ændring af direktiv 98/26/EF (1) (herefter »forordningsforslaget«). ECB modtog den 19. april 2012 en anmodning fra Europa-Parlamentet om en udtalelse om det samme forordningsforslag.

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som vedrører ECB's formulering og gennemførelse af den monetære politik i euroområdet og bidrag til at fremme betalingssystemernes smidige funktion, som anført i traktatens artikel 127, stk. 2, samt ECB's bidrag til den smidige gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsynet med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet, som anført i traktatens artikel 127, stk. 5. Det fremgår endvidere af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), at ECB og de nationale centralbanker kan tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger, med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

Forordningsforslaget udgør sammen med direktiv 2004/39/EF (2) og forslaget til forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (3) reguleringen af markedsinfrastrukturer og markedspladser. På grund af deres størrelse, kompleksitet og systemisk indbyrdes forbundethed anses værdipapircentraler for at være systemisk vigtige (4), og der kræves derfor omfattende lovgivningsmæssige rammer for tilsyn og overvågning, som kombinerer mikro- og makroprudentielle redskaber. ECB kan fuldt ud tilslutte sig Kommissionens forslag om at styrke de retlige rammer, der finder anvendelse på værdipapircentraler, og om at harmonisere de regler, der understøtter drift, godkendelse af og tilsyn med værdipapircentralerne, samt de regler, der vedrører udstedelse, opbevaring og overførsel af værdipapirer gennem sådanne værdipapircentraler i Unionen (5).

Eurosystemet er ved at udvikle TARGET2-Securities (T2S) med henblik på at tilvejebringe en fælles afviklingsmekanisme i Europa. Også i den forbindelse støtter ECB kraftigt forordningsforslaget, som styrker de juridiske og operationelle betingelser for grænseoverskridende afvikling generelt i EU, og navnlig i T2S. I denne henseende henstiller ECB, at forordningsforslaget og de tilknyttede gennemførelsesretsakter vedtages før den planlagte lancering af T2S i juni 2015.

1.   Forordningens anvendelsesområde

Forordningsforslaget fastsætter fælles krav til afvikling af finansielle instrumenter (6). I henhold til direktiv 2004/39/EF (7) omfatter »finansielle instrumenter« værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kollektiv investering, derivataftaler, finansielle differencekontrakter og emissionstilladelser. I den forbindelse bemærker ECB, at forordningsforslaget ikke definerer begrebet »finansielle instrumenter«, og at visse dele af forslaget kun finder anvendelse på »værdipapirer« eller omsættelige værdipapirer (8), hvorimod andre dele også finder anvendelse på pengemarkedsinstrumenter (9), andele i institutter for kollektiv investering og emissionstilladelser (10). Forordningsforslaget definerer endvidere en værdipapircentral som en juridisk person, der driver et værdipapirafviklingssystem, og som mindst varetager yderligere én af de kerneserviceydelser, der er opført i bilaget (11). ECB mener, at alle tre kerneserviceydelser bør reguleres. På baggrund heraf og af hensyn til retssikkerheden henstiller ECB, at anvendelsesområdet for forordningsforslaget præciseres yderligere, både hvad angår de kategorier af instrumenter, som det finder anvendelse på, og definitionen af værdipapircentraler.

Definitionen af værdipapircentraler bør ændres for at undgå regelarbitrage, der opstår ved, at en værdipapircentral opretter to eller tre juridiske enheder, som skal udføre forskellige kerneaktiviteter, uden at de derved er underlagt forordningen, der finder anvendelse på værdipapircentraler. ECB er af den opfattelse, at enhver juridisk person, der tilbyder en af de tre kerneserviceydelser anført i bilagets afsnit A, bør være underlagt forordningen.

2.   Samarbejde mellem myndighederne

2.1.

I forordningsforslaget tildeles de kompetente tilsynsmyndigheder en afgørende rolle og medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) en støttende rolle som de relevante myndigheder i forhold til værdipapircentralerne. Under hensyn til centralbankernes rolle som overvågere og/eller udstedende centralbanker, samt at de anvender værdipapircentralernes tjenester til afvikling af pengepolitiske operationer, bør forordningsforslaget sikre, at de kompetente myndigheders og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) beføjelser suppleres og afbalanceres af en passende inddragelse af medlemmerne af ESCB. Centralbankerne og værdipapirtilsynsmyndighederne i Komiteen for Betalings- og Afviklingssystemer (Committee on Payment and Settlement Systems, CPSS) og Den Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheder (International Organisation of Securities Commissions, IOSCO) har anerkendt vigtigheden af både regulering, tilsyn og overvågning for så vidt angår markedsstrukturerne på de finansielle markeder, herunder værdipapircentraler (12). ECB mener, at forordningsforslaget bør være i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne. Et effektivt og tæt samarbejde bør fremmes mellem de kompetente myndigheder og medlemmerne af ESCB, både set ud fra et overvågningsmæssigt perspektiv og som udstedende centralbanker samt uden at berøre centralbankernes beføjelser (13).

2.2.

ECB bemærker, at forordningsforslaget allerede udpeger en række samarbejdsområder og foreslår en række yderligere områder, hvor ECB mener, at ESMA-ESCB bør inddrages. ECB understreger desuden behovet for, at ESMA og ESCB samarbejder om at udarbejde udkast til tekniske standarder. Dette vil sikre, at medlemmerne af ESCB ikke behøver at udarbejde yderligere og potentielt afvigende krav, hvad angår overvågningsforanstaltningerne, herunder retsakter. Der vil endvidere ikke være behov for til stadighed at vurdere, hvorvidt de værdipapircentraler, der deltager i afviklingen af pengepolitiske operationer, opfylder brugerstandarderne (14), hvilket ellers ville være et krav for at opfylde ESCB's juridiske forpligtelser. Rettidig og tilstrækkelig udveksling af nødvendige oplysninger, herunder vedrørende finansiel stabilitet og overvågning samt til statistisk brug, er også særdeles vigtigt i denne sammenhæng.

2.3.

Forordningsforslaget bør derfor indeholde samarbejdsregler, der gør det muligt for de kompetente og relevante myndigheder at opfylde deres forpligtelser, både nationalt og i en grænseoverskridende sammenhæng i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne (15). Forordningsforslaget bør som følge af den forventede udvikling i grænseoverskridende operationer og afviklinger fremme omfattende tilsyn og overvågning i en grænseoverskridende sammenhæng samt links mellem værdipapircentralerne, hvor sidstnævnte vil blive fremmet og tilmed fremhjulpet af lanceringen af den fælles T2S-platform. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at træffe beslutning om passende former for samarbejde. På baggrund heraf kunne muligheden for at oprette myndighedskollegier være ønskelig, navnlig hvor en værdipapircentral deltager i grænseoverskridende aktiviteter gennem et datterselskab eller en filial, eller hvis leveringen af grænseoverskridende ydelser er omfattende (16).

3.   Tilsyn på makroplan

Det er anerkendt, at robuste infrastrukturer på de finansielle markeder, herunder værdipapirafviklingssystemerne, udgør et væsentligt bidrag til den finansielle stabilitet ved at reducere de systemiske risici (17). ECB bemærker, at den makroprudentielle overvågning, der foretages af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og af de relevante nationale myndigheder, alt efter omstændighederne, bør udføres med forbehold af de respektive beføjelser hos medlemmerne af ESCB.

4.   Afvikling via centralbanker

Forordningsforslaget gør det muligt for værdipapircentralerne at tilbyde kontantafvikling via forretningsbanker, hvis afvikling via centralbankerne ikke er praktisk mulig (18). Dette er i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne og ESCB-CESR-henstillingerne (19) og viser, at centralbanklikviditet og forretningbankslikviditet ikke udgør ækvivalente muligheder, for så vidt angår risici. Hvis en værdipapircentral har lov til at tilbyde kontantafvikling via forretningsbanker, bør det kræves, at den pålægger kreditinstituttet, der opererer som afviklingsbank (20), strenge kriterier og overvåger, at disse overholdes. ECB hilser det endvidere velkommen, at forordningsforslaget ikke regulerer adgangen til centralbankkredit, herunder til likviditetsstøtte i nødsituationer, hvilket er et prærogativ, som kun tilkommer centralbankerne, og som er knyttet direkte til pengepolitikken.

5.   Værdipapircentraler og bankmæssige hjælpeydelser

5.1.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser om, at værdipapircentralerne ikke selv kan levere bankmæssige hjælpeydelser, og at de i stedet skal gives tilladelse til at udpege et eller flere kreditinstitutter til at udføre visse, i forordningsforslaget definerede, bankmæssige hjælpeydelser. Som en undtagelse hertil, og under hensyn til visse beskyttelsesforanstaltninger, kan visse værdipapircentraler gives en begrænset tilladelse til at udføre sådanne tjenester (21).

5.2.

Dette kræver en omhyggelig gennemgang for at sikre overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, den systemiske makroprudentielle overvågning og de retlige rammer for bankdrift (22), samt at opgaverne fordeles hensigtsmæssigt mellem værdipapirtilsynsmyndighederne og banktilsynsmyndighederne. I denne henseende, og som fremhævet i en tidligere udtalelse, er ECB fortaler for en systematisk inddragelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), for at denne kan udføre forudgående tekniske analyser i forbindelse med EU-lovgivningen inden for bankområdet (23).

Forordningsforslaget sondrer mere specifikt mellem på den ene side bankmæssige hjælpeydelser for deltagerne i et værdipapirafviklingssystem, der vedrører afviklingsservice, og på den anden side bankmæssige hjælpeydelser, der vedrører andre kerneserviceydelser eller hjælpeydelser (24). Det giver endvidere Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter til præcisering af disse hjælpeydelser (25). Det er ECB's opfattelse, at den ovenfor nævnte sondring er uklar, og at de omtalte bankmæssige hjælpeydelser så vidt muligt bør være i overensstemmelse med den terminologi, som anvendes i EU-lovgivningen inden for bankområdet.

5.3.

Rammerne for levering af de bankmæssige hjælpeydelser bør fastsættes ud fra en målsætning om at opnå en hensigtsmæssig reduktion af risiko, samtidig med at værdipapircentralernes effektivitet i forbindelse med levering af deres ydelser sikres. Da dette er et afgørende spørgsmål, kan det være nødvendigt med en mere omfattende vurdering af de forskellige muligheder for levering af bankmæssige hjælpeydelser. En sådan vurdering ville være en hjælp til fuldt ud af fastslå a) de forskellige risici, herunder afviklingsbaserede risici, juridiske risici, kredit- og likviditetsrisici, operationelle risici samt forretningsrisici, og b) de effektivitetsprofiler, der er integrerede i disse muligheder, og ville bidrage til at definere den mest sikre og effektive model. ECB er indstillet på at yde bidrag til en sådan vurdering.

Endvidere må der ikke herske usikkerhed i forhold til det præcise omfang af de bankmæssige hjælpeydelser, som de udpegede kreditinstitutter har tilladelse til at udføre (26), de tilsynskrav, som de er underlagt, og graden af deres uafhængighed i forhold til de retlige rammer inden for bankområdet (27).

5.4.

Forordningsforslaget indeholder en begrænsning af de ydelser, som et udpeget kreditinstitut, der tilhører samme koncern som værdipapircentralen, må levere (28). ECB forstår, at denne begrænsning er motiveret af hensyn til risici, særligt hensynet om at undgå afsmittende effekter. ECB henstiller, at denne begrænsning udvides til at omfatte alle kreditinstitutter, der leverer de bankserviceydelser, der er anført i bilagets afsnit C, til deltagerne i et værdipapirafviklingssystem, under hensyn til den potentielle negative indvirkning på værdipapircentralens mulighed for fortsat at udføre sine funktioner, navnlig de funktioner, der er baseret på levering mod betaling-mekanismen, i tilfælde af et kreditinstituts afvikling eller insolvens.

5.5.

Endelig mener ECB, at den foreslåede procedure i forbindelse med indrømmelse af undtagelser er forholdsvis kompleks og burde strømlines for at opnå den nødvendige grad af sikkerhed og ensartethed. Navnlig bør der vedtages en række objektive kriterier, herunder kvantitative kriterier, hvis det er muligt, i tillæg til de nødvendige kvalitative kriterier, der er indeholdt i forslaget, for at kunne fastslå, om en undtagelse kan gives eller ej.

6.   Overensstemmelse med de globale standarder for værdipapircentraler

Det er anerkendt i forordningsforslaget, at forordningen bør følge de eksisterende anbefalinger udarbejdet af CPSS-IOSCO (29). Ikke desto mindre er der en række uoverensstemmelser mellem CPSS-IOSCO-principperne og forordningsforslaget, som ECB henstiller, at der rettes op på. For eksempel er der i forordningsforslaget ikke taget stilling til kravene til trinvis deltagelse (tiered participation) (30). Endvidere omtales behovet for at styre de risici, der følger af indbyrdes afhængighed (31), kun i forbindelse med operationelle risici (32). Der er også uoverensstemmelser i forhold til styringen af likviditetsrisici (33), idet forordningsforslaget ikke sondrer mellem de udskudte nettoafviklingssystemer (deferred net settlement systems, DNS), som yder en afviklingsgaranti, og de udskudte nettoafviklingssystemer, som ikke yder en sådan garanti. Dette er ikke i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne, som kræver, at udskudte nettoafviklingssystemer yder en afviklingsgaranti til fuld dækning af kredit- og likviditetseksponeringer, mens udskudte nettoafviklingssystemer uden afviklingsgaranti skal dække krediteksponeringen for de to største deltagere og disses datterselskaber samt likviditetseksponeringen for den største deltager og dennes datterselskaber.

7.   Outsourcing til offentlige enheder

Med forordningsforslaget indføres krav, som værdipapircentralerne skal opfylde, hvis de outsourcer dele af deres aktiviteter (34). Der gøres en undtagelse i situationer, hvor en værdipapircentral outsourcer visse af sine operationer til offentlige enheder, forudsat at den pågældende aftale er omfattet af passende retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer. ECB bemærker, at denne undtagelse vil omfatte det nuværende T2S-projekt, der udføres af Eurosystemet. ECB hilser denne undtagelse velkommen, da den tager højde for, at en sådan outsourcing kan medføre væsentlige fordele for økonomien, bidrager til udførelsen af Eurosystemets opgaver og er underlagt en rammeordning, som indeholder sikkerhedsforanstaltninger (35).

8.   Lovvalg

Forordningsforslaget indeholder en generel regel om, at spørgsmål vedrørende de ejendomsretlige aspekter ved værdipapirer, som en værdipapircentral opbevarer, skal afgøres efter lovgivningen i det land, hvor værdipapirkontoen føres (36). Selv om en sådan generel regel er i overensstemmelse med den regel, der ligger til grund for andre EU-retsakter, hvor man lader lovgivningen på det sted, hvor den pågældende mellemmand befinder sig, finde anvendelse på spørgsmål om de ejendomsretlige aspekter ved værdipapirer (37), er ECB stor modstander af, at der indføres yderligere lovvalgsregler, som vil være i uoverensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning, og som vil påvirke retssikkerheden (38).

Endvidere, og som det er fremhævet i en tidligere udtalelse, er det vigtigt med en klar og enkel lovvalgsregel for alle aspekter af dematerialiserede værdipapirer for at sikre, at grænseoverskridende besiddelse og overførsel af finansielle instrumenter kan ske på en effektiv og sikker måde. På trods heraf viser den praktiske anvendelse af et fælles lovvalgssystem for grænseoverskridende værdipapirclearing og -afvikling i Unionen fortsat, at der er forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til fortolkningen af, hvor en konto befinder sig (39). I den forbindelse mener ECB, at det er nødvendigt at harmonisere de forskellige retlige rammer i EU for besiddelse og afhændelse af værdipapirer og for udøvelse af de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, i overensstemmelse med den endelige rapport fra Legal Certainty Gruppen (40).

9.   Særlig ordning for afvikling af værdipapircentraler

Da forordningsforslaget ikke indeholder en særlig eller omfattende ordning for afvikling af værdipapircentraler, henstiller ECB, at en sådan ordning vedtages.

Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 1. august 2012.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  COM(2012) 73 endelig.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). Under behandling. Jf. forslag til Europa-arlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, KOM(2011) 656 endelig, og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EMIR) om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, KOM(2011) 652 endelig.

(3)  Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, KOM(2010) 484 endelig.

(4)  Jf. afsnit 1 i forordningsforslagets begrundelse.

(5)  Jf. også ECB's officielle svar af 22. marts 2011 (herefter »ECB-svaret«) på Kommissionens offentlige høring om værdipapircentraler og harmoniseringen af visse aspekter af værdipapirafvikling i Den Europæiske Union (herefter »Kommissionens høring«). ECB's svar findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.int

(6)  Jf. forordningsforslagets artikel 1, stk. 1.

(7)  Direktiv 2004/39/EF. Kommissionens forslag til ophævelse af direktiv 2004/39/EF (jf. fodnote 3) omfatter også begrebet emissionstilladelser.

(8)  Jf. artikel 4, nr. 18 i direktiv 2004/39/EF.

(9)  Jf. artikel 4, nr. 19 i direktiv 2004/39/EF.

(10)  Emissionstilladelser er defineret i forordningsforslaget ved henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(11)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 1, nr. 1 og afsnit A i bilaget.

(12)  Jf. CPSS-IOSCO, »Principles for financial market infrastructures«, april 2012, som findes på BIS' websted http://www.bis.org, navnlig kapitel 4 (herefter »CPSS-IOSCO-principperne«).

(13)  ECB's udtalelse CON/2011/1 af 13. januar 2011 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT C 57 af 23.2.2011, s. 1). Alle ECB's udtalelser findes på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(14)  »Standards for the use of EU securities settlement systems in ESCB credit operations«, Det Europæiske Monetære Institut, januar 1998.

(15)  Jf. navnlig Ansvarsområde E (Samarbejde med andre myndigheder) i CPSS-IOSCO-principperne.

(16)  Både EU's retlige rammer for EMIR og direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1) og CPSS-IOSCO-principperne indeholder bestemmelser om oprettelsen af kollegier.

(17)  Jf. Rådet for Finansiel Stabilitet (Financial Stability Board), »Reducing the moral hazard posed by systemically important financial institutions — recommendations and time lines«, oktober 2010, s. 8.

(18)  Forordningsforslagets artikel 37, stk. 2.

(19)  Jf. i den henseende princip 9 i CPSS-IOSCO-principperne og henstilling 10 i ESCB-CESR »Recommendations for securities settlement systems and recommendations for central counterparties in the European Union«, maj 2009 (herefter »ESCB-CESR-henstillingerne«).

(20)  Jf. i den henseende princip 9 i CPSS-IOSCO-principperne, og henstilling 10 i ESCB-CESR-henstillingerne.

(21)  Jf. navnlig forordningsforslagets Afsnit IV og afsnit C i bilaget.

(22)  Jf. direktiv 2006/48/EF og ændringerne, der løbende diskuteres i teksterne til formandskabets kompromis.

(23)  Jf. i den forbindelse afsnit 3.2 i ECB's udtalelse CON/2012/5 af 25. januar 2012 om et forslag til direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om et forslag til forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT C 105 af 11.4.2012, s. 1).

(24)  Jf. afsnit C i bilaget til forordningsforslaget.

(25)  Jf. forordningsforslagets artikel 2, stk. 2.

(26)  Jf. forordningsforslagets artikel 54.

(27)  Jf. i den forbindelse forordningsforslagets artikel 57 og 58.

(28)  Jf. forordningsforslagets artikel 52, stk. 5.

(29)  Jf. forordningsforslagets betragtning 25.

(30)  Jf. princip 19 i CPSS-IOSCO-principperne.

(31)  Jf. princip 3 i CPSS-IOSCO-principperne.

(32)  Forordningsforslagets artikel 42, stk. 6.

(33)  Jf. princip 7 i CPSS-IOSCO-principperne og forordningsforslagets artikel 57.

(34)  Jf. forordningsforslagets artikel 28.

(35)  Jf. Kommissionens høring og ECB's svar.

(36)  Jf. forordningsforslagets artikel 46, stk. 1.

(37)  Jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45), artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43) og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter (EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15).

(38)  Jf. forordningsforslagets artikel 46, stk. 2.

(39)  Jf. i denne henseende ECB's udtalelse CON/2008/37 af 7. august 2008 om forslag til direktiv om ændring af direktiv 98/26/EF og direktiv 2002/47/EF (EUT C 216 af 23.8.2008, s. 1), afsnit 8.

(40)  Jf. http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/docs/certainty/2ndadvice_final_en.pdf


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Betragtning 6

»6.

Den 20. oktober 2010 opfordrede Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) til en styrkelse af kernemarkedsinfrastrukturerne og efterlyste revision og forbedring af de eksisterende standarder. Den Internationale Betalingsbanks (BIS) udvalg om betalings- og clearingssystemer (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) er ved at færdiggøre et udkast til globale standarder. Disse skal erstatte BIS-anbefalingerne fra 2001, som af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) blev tilpasset det europæiske niveau i 2009 via ikke-bindende retningslinjer.«

»6.

Den 20. oktober 2010 opfordrede Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) til en styrkelse af kernemarkedsinfrastrukturerne og efterlyste revision og forbedring af de eksisterende standarder. Den Internationale Betalingsbanks (BIS) udvalg om betalings- og clearingssystemer (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) offentliggjorde i april 2012 principper for infrastrukturerne på de finansielle markeder. Disse principper erstatter CPSS-IOSCO-anbefalingerne for værdipapirafviklingssystemer fra november 2001, som blev vedtaget i fællesskab af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) i maj 2009, og som blev gennemført på det europæiske niveau via henstillingerne for værdipapirafviklingssystemer og centrale modparter

Begrundelse

Denne ændring tager højde for vedtagelsen af CPSS-IOSCO-principperne og præciserer henvisningen til ESCB-CESR.

Ændringsforslag 2

Betragtning 8

»8.

En af ESCB's centrale opgaver er at forbedre betalingssystemernes virkemåde. I denne forbindelse fører medlemmerne af ESCB tilsyn og sikrer derved effektive og solide clearing- og betalingssystemer. Medlemmerne af ESCB fungerer ofte som afregningsfirmaer for kontantdelen af værdipapirtransaktioner. De er også vigtige kunder hos CSD'er, som ofte står for sikkerhedsstillelsen i pengepolitiske operationer. Medlemmerne af ESCB bør i stort omfang medvirke, idet de bør høres i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med CSD'er, anerkendelse af tredjelandes CSD'er og godkendelse af CSD-links. De bør også i stort omfang medvirke, idet de høres ved fastsættelse af reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og ved fastlæggelse af retningslinjer og anbefalinger. Denne forordnings bestemmelser berører ikke det ansvar, som påhviler Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker at sikre effektive og solide clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og i forhold til andre lande.«

»8.

En af ESCB's centrale opgaver er at forbedre betalingssystemernes virkemåde. I denne forbindelse fører medlemmerne af ESCB tilsyn og sikrer derved effektive og solide clearing- og betalingssystemer. Medlemmerne af ESCB fungerer ofte som afregningsfirmaer for kontantdelen af værdipapirtransaktioner. De er også vigtige kunder hos CSD'er, som ofte står for sikkerhedsstillelsen i pengepolitiske operationer. Medlemmerne af ESCB bør i stort omfang medvirke, og høres i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med CSD'er, anerkendelse af tredjelandes CSD'er og godkendelse af CSD-links. For at undgå, at der opstår parallelle regelsæt, bør de også i stort omfang medvirke, og høres ved fastsættelse af reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og ved fastlæggelse af retningslinjer og anbefalinger. Denne forordnings bestemmelser berører ikke det ansvar, som påhviler Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker at sikre effektive og solide clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og i forhold til andre lande. Adgang til oplysninger for medlemmerne af ESCB er afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af deres overvågning af infrastrukturerne på de finansielle markeder samt for deres funktion som udstedende centralbanker.«

Begrundelse

Ændringen tilsigter at understrege vigtigheden af et tæt og jævnbyrdigt samarbejde mellem ESMA og ESCB i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til tekniske standarder. Endvidere præciseres det, at de relevante interessenter skal have adgang til oplysninger. Ændringen støtter ændringsforslagene til artikel 20.

Ændringsforslag 3

Betragtning 25

»25.

I kraft af de finansielle markeders globale karakter og CSD'ernes systemiske betydning er det nødvendigt at sikre international konvergens i de tilsynskrav, de er underlagt. Bestemmelserne i denne forordning bør følge de eksisterende af CPSS-IOSCO og ESCB-CESR udarbejdede anbefalinger. Når ESMA udarbejder eller planlægger at revidere de reguleringsmæssige tekniske og gennemførelsesmæssige standarder samt retningslinjerne og anbefalingerne foreskrevet i denne forordning, bør den tage højde for de eksisterende standarder og videreudviklingen af dem.«

»25.

I kraft af de finansielle markeders globale karakter og CSD'ernes systemiske betydning er det nødvendigt at sikre international konvergens i de tilsynskrav, de er underlagt. Bestemmelserne i denne forordning bør følge de eksisterende CPSS-IOSCO- principper for infrastrukturerne på de finansielle markeder og ESCB-CESR-henstillinger for værdipapirafviklingssystemer og -henstillinger for centrale modparter i Den Europæiske Union. Når ESMA fremlægger udkast til de reguleringsmæssige tekniske og gennemførelsesmæssige standarder samt retningslinjerne og anbefalingerne henvist til i denne forordning, bør den tage højde for de eksisterende standarder og videreudviklingen af dem.«

Begrundelse

Ændringen tilsigter at præcisere teksten til denne betragtning og tager højde for vedtagelsen af CPSS-IOSCO-principperne.

Ændringsforslag 4

Betragtning 35

»35.

Der bør stilles specifikke krav til linkaftaler mellem CSD'er, for at deres respektive deltagere kan få adgang til andre værdipapirafviklingssystemer. Kravet om, at bankmæssige hjælpeydelser leveres af en separat juridisk enhed, bør ikke forhindre CSD'er i at få leveret sådanne serviceydelser, i særdeleshed hvis de er deltagere i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD. Det er særlig vigtigt, at potentielle risici, der opstår som følge af linkaftaler, f.eks. kredit- og likviditetsrisici og organisatoriske og alle andre relevante risici for CSD'er, reduceres i fuldt omfang. For interoperable links er det vigtigt, at forbundne værdipapirafviklingssystemer har identiske tidspunkter for overførselsordrers indgang i systemet, overførselsordrers uigenkaldelighed og endelige overførsler af værdipapirer og kontanter. De samme principper bør også finde anvendelse på CSD'er, som har en fælles it-afviklingsinfrastruktur.«

»35.

Der bør stilles specifikke krav til linkaftaler mellem CSD'er, for at deres respektive deltagere kan få adgang til andre værdipapirafviklingssystemer. Kravet om, at bankmæssige hjælpeydelser leveres af en separat juridisk enhed, bør ikke forhindre CSD'er i at få leveret sådanne serviceydelser, i særdeleshed hvis de er deltagere i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD. Det er særlig vigtigt, at potentielle risici, der opstår som følge af linkaftaler, f.eks. kredit- og likviditetsrisici og organisatoriske og alle andre relevante risici for CSD'er, reduceres i fuldt omfang. For interoperable links er det i medfør af direktiv 98/26/EF påkrævet, at systemerne så vidt muligt sikrer, at der er koordinerede regler for tidspunkter for overførselsordrers indgang i systemet, overførselsordrers uigenkaldelighed og endelige overførsler af værdipapirer og kontanter. De samme principper bør også finde anvendelse på CSD'er, som har en fælles it-afviklingsinfrastruktur.«

Begrundelse

Ændringen indfører en henvisning til direktiv 98/26/EF, da artikel 3, stk. 4, i direktivet kræver, at systemerne så vidt muligt skal koordinere reglerne for alle omfattede interoperable systemer. Jf. også forslaget om at tilføje et nyt stykke til forordningsforslagets artikel 45.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 4 og artikel 1, stk. 5 (ny)

»4.   Artikel 9-18 og 20 samt bestemmelserne i afsnit IV finder ikke anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), andre nationale organer i medlemsstaterne, som varetager lignende funktioner, eller offentlige organer i medlemsstaterne, der har til opgave at forvalte eller intervenerer i forvaltningen af offentlig gæld.«

»4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), , eller offentlige organer i medlemsstaterne, der har til opgave at forvalte eller intervenerer i forvaltningen af offentlig gæld.

5.   Uanset stk. 4, finder denne forordning med undtagelse af artikel 7, stk. 1, og artikel 9 til 18, 20, 25 og 44, samt bestemmelserne i Afsnit IV, anvendelse på medlemmerne af ESCB, når de driver et værdipapirafviklingssystem og udfører de kerneserviceydelser, der er anført i bilagets afsnit A.«

Begrundelse

ECB støtter, at medlemmerne af ESCB generelt undtages fra lovgivningen om finansielle tjenester. Samtidig støtter ECB, at forordningsforslaget, med undtagelse af kravene om tilladelse og tilsyn i artikel 9 til 18 og 20 samt bestemmelserne i Afsnit IV, finder anvendelse på de medlemmer af ESCB, der driver et værdipapirafviklingssystem. Ændringen tilsigter at muliggøre dette. Endvidere udgår henvisningen til andre nationale organer i medlemsstaterne, som varetager lignende funktioner, da denne gøres overflødig ved henvisningen til medlemmerne af ESCB.

Ændringsforslag 6

Artikel 2, stk. 1

»»værdipapircentral (CSD)«: en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem, jf. afsnit A, punkt 3, i bilaget, og som mindst varetager yderligere en af de kerneserviceydelser, der er opført i bilagets afsnit A«

»»værdipapircentral (CSD)«: en juridisk person, som mindst varetager en af de kerneserviceydelser, der er opført i bilagets afsnit A«

Begrundelse

Forslaget ændrer definitionen af værdipapircentraler for at undgå regelarbitrage, der opstår ved, at en værdipapircentral opretter to eller tre juridiske enheder, der skal udføre forskellige kerneaktiviteter, uden at de er underlagt den lovgivning, der finder anvendelse på værdipapircentraler. ECB er af den opfattelse, at enhver juridisk person, der tilbyder en af de tre kerneserviceydelser anført i bilagets afsnit A, bør være underlagt forordningen.

Amendment 7

Artikel 3, stk. 1

»1.   Selskaber, som udsteder værdipapirer, der optages til handel på regulerede markeder, sørger for, at værdipapirerne foreligger i elektronisk form gennem immobilisering ved udstedelse af en »global note«, der repræsenterer hele emissionen, eller efter en direkte udstedelse af værdipapirer i dematerialiseret form.«

»1.   Juridiske enheder, som udsteder værdipapirer, der optages til handel på regulerede markeder, sørger for, at værdipapirerne foreligger i elektronisk form gennem immobilisering ved udstedelse af en »global note«, der repræsenterer hele emissionen, eller efter en direkte udstedelse af værdipapirer i dematerialiseret form.«

Begrundelse

Omsættelige værdipapirer kan udstedes af selskaber såvel som af andre juridiske enheder, f.eks. medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstaterne eller offentlige internationale organisationer. Det foreslås, at anvendelsesområdet for forordningsforslagets artikel 3, stk. 1, udvides til at omfatte andre udstedere end selskaber ved at erstatte begrebet »selskab« med »juridisk enhed«. Såfremt dette forslag antages, bør forordningsforslagets artikel 4, stk. 1, ændres tilsvarende.

Ændringsforslag 8

Artikel 6, stk. 4

»4.   Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder i samråd med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de procedurer, som gør det muligt at bekræfte relevante oplysninger vedrørende transaktioner og lette afviklingen, jf. stk. 1 og 2, samt de overvågningsværktøjer, som gør det muligt at identificere sandsynlige tilfælde af forfejlet afvikling, jf. stk. 3.

[…]«

»4.   Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de procedurer, som gør det muligt at bekræfte relevante oplysninger vedrørende transaktioner og lette afviklingen, jf. stk. 1 og 2, samt de overvågningsværktøjer, som gør det muligt at identificere sandsynlige tilfælde af forfejlet afvikling, jf. stk. 3.

[…]«

Begrundelse

Ændringen skal sikre en passende inddragelse af ESCB i ESMA's udarbejdelse af udkast til reguleringsmæssige standarder.

Ændringsforslag 9

Artikel 7, stk. 1

»1.   CSD'er indfører for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, et system, som overvåger forfejlet afvikling af transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter. De aflægger regelmæssigt rapport til den kompetente myndighed eller til personer med en legitim interesse heri om antal tilfælde af forfejlet afvikling og de nærmere enkeltheder i forbindelse hermed og indsender andre relevante oplysninger. De kompetente myndigheder videregiver relevante oplysninger om forfejlet afvikling til ESMA.«

»1.   CSD'er indfører for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, et system, som overvåger forfejlet afvikling af transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter. De aflægger regelmæssigt rapport til den kompetente myndighed, til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, og til personer med en legitim interesse heri om antal tilfælde af forfejlet afvikling og de nærmere enkeltheder i forbindelse hermed og indsender andre relevante oplysninger. De kompetente myndigheder videregiver relevante oplysninger om forfejlet afvikling til ESMA.«

Begrundelse

Ændringen har til formål at sikre, at både de kompetente myndigheder og medlemmerne af ESCB får rettidige og tilstrækkelige oplysninger.

Ændringsforslag 10

Artikel 8

»1.   Den relevante myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det værdipapirafviklingssystem, som en CSD driver, skal have kompetence til at sikre, at artikel 6 og 7 finder anvendelse, og til at overvåge de pålagte sanktioner, i tæt samarbejde med de myndigheder, som har kompetence til at føre tilsyn med de regulerede markeder, MTF'er, OTF'er og CCP'er, der er omhandlet i artikel 7. Myndighederne skal navnlig overvåge anvendelsen af de sanktioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 4, af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 6.

2.   ESMA kan udstede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv overvågningspraksis i Unionen i forbindelse med artikel 6 og 7 i nærværende forordning.«

»1.   Myndighederne, der er omhandlet i artikel 10, skal have til ansvar at sikre, at artikel 6 og 7 finder anvendelse, og til at overvåge enhver pålagt sanktion, i tæt samarbejde med de myndigheder, som har kompetence til at føre tilsyn med de regulerede markeder, MTF'er, OTF'er og CCP'er, der er omhandlet i artikel 7, og myndighederne, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1. Disse myndigheder skal navnlig overvåge anvendelsen af de sanktioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 4, og af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 6.

2.   ESMA kan, i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB, udstede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv overvågningspraksis i Unionen i forbindelse med artikel 6 og 7 i nærværende forordning.«

Begrundelse

Begrebet »relevant myndighed« er ikke defineret i forordningsforslagets artikel 1. Ændringen i stk. 1, tilsigter at præcisere, at myndighederne, der er omhandlet i artikel 10 og 11, stk. 1, skal sikre overholdelsen af artikel 6 og 7. ECB bemærker endvidere, at henvisningen til gældende ret ikke er tilpasset terminologien, der anvendes i direktiv 98/26/EF  (2). Ændringen af stk. 2 skal sikre tilstrækkelig inddragelse af medlemmerne af ESCB. Artikel 7, stk. 8, 15, stk. 7 til 8, 20, stk. 8 til 9, 24, stk. 8, 27, stk. 3 til 4, 30, stk. 6, 34, stk. 4, 35, stk. 6, 36, stk. 9, 42, stk. 7, 44, stk. 3, 47, stk. 6, 50, stk. 6, 51, stk. 5, 53, stk. 6, 57, stk. 5 og 58, stk. 4, bør ændres tilsvarende.

Ændringsforslag 11

Artikel 11, stk. 1

»1.   Følgende myndigheder inddrages i godkendelsen af og tilsynet med CSD'er, når der specifik henvises hertil i denne forordning:

a)

den myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med det værdipapirafviklingssystem, der drives af CSD'en i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende værdipapirafviklingssystem

b)

den centralbank i Unionen, over hvis regnskaber kontantdelen af det værdipapirafviklingssystem, som CSD'en driver, afvikles, eller i tilfælde af afvikling gennem et kreditinstitut i overensstemmelse med afsnit IV, den centralbank i Unionen, hvor den relevante valuta udstedes, hvis det er relevant.«

»1.   Følgende myndigheder inddrages i godkendelsen af og tilsynet med CSD'er, når der specifik henvises hertil i denne forordning:

a)

den myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med det værdipapirafviklingssystem, der drives af CSD'en i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende værdipapirafviklingssystem

b)

den centralbank i Unionen, som udsteder den valuta, i hvilken afviklingen finder sted

c)

det medlem af ESCB, over hvis regnskaber kontantdelen af det værdipapirafviklingssystem, som CSD'en driver, afvikles, , hvis det er relevant.«

Begrundelse

Ændringen tilsigter at præcisere den udstedende centralbanks rolle, og at afvikling via centralbanken skal forstås som afvikling i den valuta, som den pågældende centralbank udsteder.

Ændringsforslag 12

Artikel 12, stk.1, andet led

»ESMA kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udstede retningslinjer til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 9, med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv tilsynspraksis i Unionen, herunder samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i artikel 9 og 11, i forbindelse med de forskellige vurderinger, som er nødvendige for nærværende forordnings anvendelse.«

»ESMA kan, i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udstede retningslinjer til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 9, med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv tilsynspraksis i Unionen, herunder samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i artikel 9 og 11, i forbindelse med de forskellige vurderinger, som er nødvendige for nærværende forordnings anvendelse.«

Begrundelse

Ændringen skal sikre tilstrækkelig inddragelse af medlemmerne af ESCB i udarbejdelsen af ESMA's retningslinjer, som de myndigheder, hvortil der henvises i forordningsforslagets artikel 11.

Ændringsforslag 13

Artikel 13

»De myndigheder, der er omhandlet i artikel 9 og 11, informerer omgående ESMA og hinanden om enhver akut situation vedrørende en CSD, herunder enhver udvikling i de finansielle markeder, der kan have en negativ indvirkning på markedets likviditet og det finansielle systems stabilitet i en af de medlemsstater, hvor CSD'en eller en af dens deltagere er etableret.«

»Uden at berøre meddelelseskravet omhandlet i artikel 6 i direktiv 98/26/EF informererde myndigheder, der er omhandlet i artikel 9 og 11, omgående ESMA, ESRB og hinanden om enhver akut situation vedrørende en CSD, herunder enhver udvikling i de finansielle markeder, der kan have en negativ indvirkning på markedets likviditet, stabiliteten af den valuta, hvori afviklingen finder sted, pengepolitikkens integritet og det finansielle systems stabilitet i en af de medlemsstater, hvor CSD'en eller en af dens deltagere er etableret.«

Begrundelse

Ændringen har til formål at inddrage ESRB i lyset af den omtalte akutte situation, som kan have en indvirkning på det finansielle systems stabilitet. Endvidere præciserer den, at de relevante valutaers stabilitet og pengepolitikkens integritet er relevante faktorer for værdipapircentralernes sikkerhed. Underretningsproceduren i denne artikel bør ikke berøre meddelelseskravet i henhold til artikel 6, stk. 3 i direktiv 98/26/EF.

Ændringsforslag 14

Artikel 15, stk. 5

»5.   De kompetente myndigheder skal, inden de meddeler den ansøgende CSD godkendelse, høre de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:

[…]«

»5.   De kompetente myndigheder skal, inden de meddeler den ansøgende CSD godkendelse, høre de kompetente myndigheder og myndighederne, der er omhandlet i artikel 11, i en anden medlemsstat i følgende tilfælde:

[…]«

Begrundelse

CPSS-IOSCO-principperne understreger vigtigheden af samarbejde mellem centralbankerne, de tilsynsførende myndigheder og andre relevante myndigheder. Ændringsforslaget skal sikre et sådant samarbejde med hensyn til reglerne, der gælder for godkendelse af værdipapircentraler. Såfremt dette forslag antages, bør forordningsforslagets artikel 17, stk. 2, 18, stk. 2, 22 og 23 ændres tilsvarende.

Ændringsforslag 15

Artikel 17, stk. 1, litra d)

»En godkendt CSD indgiver en ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret, hvis den ønsker at outsource en kerneserviceydelse til tredjemand, jf. artikel 28, eller at udvide sine aktiviteter til at omfatte en eller flere af følgende:

[…]

d)

oprettelse af et CSD-link.«

»En godkendt CSD indgiver en ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den er etableret, hvis den ønsker at outsource en kerneserviceydelse til tredjemand, jf. artikel 28, eller at udvide sine aktiviteter til at omfatte en eller flere af følgende:

[…];

d)

oprettelse af et interoperabilitets-link.«

Begrundelse

Under hensyn til den administrative byrde bør proceduren omfattet af artikel 17, stk. 1, begrænses til at omfatte interoperable CSD-links. Tilsvarende ændringer af forordningsforslagets artikel 45, stk. 2, og 50, stk. 3, foreslås.

Ændringsforslag 16

Artikel 19, stk. 2

»2.   Centralbanker underretter straks ESMA om enhver CSD, som de driver.«

»2.   Medlemmerne af ESCB underretter ESMA om ethvert værdipapirafviklingssystem, som de driver.«

Begrundelse

Ændringen har til formål at præcisere anvendelsesområdet for artikel 19, stk. 2. I overensstemmelse med forordningsforslagets betragtning 9 og artikel 1, stk. 4, præciseres det, at medlemmerne af ESCB ikke driver værdipapircentraler, men kan drive et værdipapirafviklingssystem og udføre en af de andre kerneserviceydelser anført i bilagets afsnit A.

Ændringsforslag 17

Artikel 20

»1.   Den kompetente myndighed foretager mindst én gang om året en revision af de foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer, som en CSD har indført til gennemførelse af denne forordning, samt evaluerer de risici, som CSD'en er eller kan blive udsat for.

[…]

4.   I forbindelse med den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, underretter den kompetente myndighed på et tidligt tidspunkt de relevante myndigheder i artikel 11 om den måde, som de værdipapirafviklingssystemer, CSD'en driver, fungerer på.

5.   Den kompetente myndighed underretter regelmæssigt og mindst én gang om året de relevante myndigheder i artikel 11 om resultaterne af revisionen og evalueringen i stk. 1, herunder afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner.

[…]«

»1.   Den kompetente myndighed foretager mindst én gang om året en revision af de foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer, som en CSD har indført til gennemførelse af denne forordning, samt evaluerer de risici, som CSD'en er eller kan blive udsat for eller forbundet med. Den kompetente myndighed har ret til at indsamle alle relevante oplysninger, der er nødvendige for evalueringen.

[…]

4.   I forbindelse med den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, arbejder den kompetente myndighed tæt sammen med de relevante myndigheder i artikel 11 om den måde, som de værdipapirafviklingssystemer, CSD'en driver, fungerer på.

5.   Den kompetente myndighed drøfter regelmæssigt og på forhånd med de relevante myndigheder i artikel 11 resultaterne af revisionen og evalueringen i stk. 1, herunder afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner.

[…]«

Begrundelse

Ændringen af stk. 1 skal sikre, at de kompetente myndigheder indsamler og modtager alle relevante oplysninger, der er nødvendige for vurderingen og den makroprudentielle analyse af risici, som en værdipapircentral er eller kan blive eksponeret over for, herunder risici forbundet med dens systemiske rolle.

Ændringerne i stk. 4 og 5 har til formål at formalisere det tætte samarbejde mellem kompetente myndigheder, overvågere og andre relevante myndigheder.

Ændringsforslag 18

Artikel 21, stk. 2

»2.   Enhver CSD, der ønsker at levere serviceydelser for første gang på en anden medlemsstats område eller at ændre udvalget af de udbudte serviceydelser, meddeler den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CSD'en er etableret:

a)

i hvilken medlemsstat den har til hensigt at drive virksomhed

b)

en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilke former for serviceydelser den har til hensigt at levere

c)

i tilfælde af en filial, filialens organisatoriske struktur og navnene på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse.«

»2.   Enhver CSD, der ønsker at levere serviceydelser for første gang på en anden medlemsstats område eller at ændre udvalget af de udbudte serviceydelser, meddeler den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CSD'en er etableret:

a)

i hvilken medlemsstat den har til hensigt at drive virksomhed

b)

en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilke former for serviceydelser den har til hensigt at levere, herunder den eller de valutaer, den afvikler i

c)

i tilfælde af en filial, filialens organisatoriske struktur og navnene på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse.«

Begrundelse

Værdipapircentralen bør tilvejebringe oplysninger om den eller de valutaer, som den tilbyder afvikling i. Disse oplysninger er nødvendige med henblik på at fastslå, hvilke udstedende centralbanker, der bør inddrages i godkendelses- og vurderingsprocessen for den pågældende værdipapircentral.

Ændringsforslag 19

Artikel 21, stk. 3

»3.   Den kompetente myndighed fremsender senest tre måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 2 de pågældende oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, medmindre den under hensyn til leveringen af de påtænkte serviceydelser har grund til at betvivle, at de administrative strukturer og den finansielle situation i den CSD, der ønsker at levere serviceydelser i værtslandet, er egnede.«

»3.   Den kompetente myndighed fremsender senest tre måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 2 de pågældende oplysninger til de myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, og den kompetente myndighed i værtslandet, medmindre den under hensyn til leveringen af de påtænkte serviceydelser har grund til at betvivle, at de administrative strukturer og den finansielle situation i den CSD, der ønsker at levere serviceydelser i værtslandet, er egnede.«

Begrundelse

Ændringen skal sikre, at de myndigheder, der er omhandlet af forordningsforslagets artikel 11, også straks og på jævnbyrdige vilkår får adgang til de oplysninger, der henvises til i artikel 21, stk. 2.

Ændringsforslag 20

Artikel 20a Tavshedspligt (ny)

[ingen tekst]

»1.   Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de myndigheder, der er nævnt i artikel 10 og 11, for ESMA eller for revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders, ESMA's eller ESRB's vegne, er pålagt tavshedspligt.

Fortrolige oplysninger, som de modtager i forbindelse med deres hverv, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at ingen individuel CSD eller nogen anden person kan identificeres, medmindre andet gælder for sager henhørende under strafferet, skatteret eller andre bestemmelser i denne forordning.

2.   Hvis en CSD er erklæret konkurs eller under tvangsopløsning, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre sagen.

3.   Med forbehold af tilfælde omfattet af strafferetten eller skatteretten gælder, at de myndigheder, der er omhandlet i artikel 10 og 11, ESMA, organer eller fysiske eller juridiske personer ud over kompetente myndigheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til denne forordning, kun må anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og funktioner, herunder videregivelsen af oplysninger til en overordnet myndighed for de kompetente myndigheders vedkommende, inden for denne forordnings anvendelsesområde, eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende til det formål, hvortil de fik udleveret disse oplysninger, og/eller i forbindelse med administrative eller retlige procedurer, der er specifikt knyttet til udøvelsen af disse funktioner, eller begge. Den myndighed, der modtager oplysningerne, kan dog anvende dem til ikke-forretningsmæssige formål, hvis ESMA, den kompetente myndighed eller en anden myndighed, et andet organ eller en anden person, der har afgivet oplysningerne, giver sit samtykke hertil.

4.   Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i henhold til denne forordning, er underlagt de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede betingelser vedrørende tavshedspligt.

Disse betingelser er dog ikke til hinder for, at ESMA eller de myndigheder, der er omhandlet i artikel 10 og 11, udveksler eller fremsender fortrolige oplysninger i overensstemmelse med deres lovpligtige opgaver og anden lovgivning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskasser, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter, UCITS), forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM), forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder eller markedsoperatører eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndighed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplysningen.

5.   Stk. 1, 2 og 3 er ikke til hinder for, at de myndigheder, der er omhandlet i artikel 10 og 11, i overensstemmelse med national lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat.«

Begrundelse

Med denne ændring foreslår ECB, at der indføres en pligt til at iagttage tavshed, der svarer til de eksisterende bestemmelser i andre EU-retsakter inden for området for finansielle tjenesteydelser, f.eks. EMIR. I den forbindelse foreslås det at indsætte en ny artikel 20a.

Ændringsforslag 21

Artikel 20b Udveksling af oplysninger (ny)

[ingen tekst]

»1.   ESMA, de myndigheder, der er omhandlet i artikel 10 og 11, og andre relevante myndigheder meddeler uden unødigt ophold hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv.

2.   De myndigheder, der er omhandlet i artikel 10 og 11, andre relevante myndigheder, ESMA og andre organer eller fysiske eller juridiske personer, der modtager fortrolige oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv i henhold til denne forordning, må kun anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af dette hverv.

3.   Kompetente myndigheder videregiver oplysninger til ESRB og til de relevante medlemmer af ESCB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres hverv.«

Begrundelse

Med denne ændring foreslår ECB, at der indføres en ordning for udveksling af oplysninger, der svarer til de eksisterende bestemmelser i andre EU-retsakter inden for området for finansielle tjenesteydelser, f.eks. EMIR. I den forbindelse foreslås det at indsætte en ny artikel 20b.

Ændringsforslag 22

Artikel 22, stk. 7

»7.   ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for de i stk. 1, 3 og 5 nævnte samarbejdsordninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

»7.   ESMA udarbejder, i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB, udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for de i stk. 1, 3 og 5 nævnte samarbejdsordninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Begrundelse

Ændringen skal sikre, at medlemmerne af ESCB inddrages tilstrækkeligt i udarbejdelsen af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Ændringsforslag 23

Artikel 23, stk. 2

»2.   ESMA anerkender, efter høring af myndighederne i stk. 3, en CSD etableret i et tredjeland, der har ansøgt om anerkendelse med henblik på at levere serviceydelserne i stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Kommissionen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med stk. 6

b)

CSD'en er omfattet af bestemmelser om godkendelse og tilsyn, der sikrer fuldstændig overensstemmelse med de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse i tredjelandet

c)

samarbejdsaftalerne mellem ESMA og de kompetente myndigheder i tredjelandet er indgået som omhandlet i stk. 7.«

»2.   ESMA anerkender, efter høring af myndighederne i stk. 3, en CSD etableret i et tredjeland, der har ansøgt om anerkendelse med henblik på at levere serviceydelserne i stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Kommissionen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med stk. 6

b)

CSD'en er omfattet af bestemmelser om godkendelse, tilsyn og overvågning, eller, hvis værdipapirafviklingssystemet drives af en centralbank, om overvågning, der sikrer fuldstændig overensstemmelse med de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse i tredjelandet

c)

samarbejdsaftalerne mellem ESMA og de relevante myndigheder i tredjelandet er indgået som omhandlet i stk. 7.«

Begrundelse

Ændringen skal sikre, at betingelsen i litra b) finder anvendelse på værdipapircentraler i tredjelande, der drives af centralbanker, som kun er underlagt betingelser om overvågning, hvilket i øjeblikket er tilfældet med visse værdipapircentraler, der drives af nationale centralbanker inden for Unionen. Stk. 2, litra c) bør omfatte centralbanker både i medfør af deres egenskab af overvåger og som udstedende centralbank.

Ændringsforslag 24

Artikel 23, stk. 3

»3.   Når ESMA vurderer, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, høres:

a)

de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-serviceydelser

b)

de kompetente myndigheder, som fører tilsyn med de CSD'er etableret i Unionen, som et tredjelands CSD har etableret links med

c)

de myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a)

d)

den myndighed i tredjelandet, som har kompetence til at godkende og føre tilsyn med CSD'er.«

»3.   Når ESMA vurderer, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, høres:

a)

de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-serviceydelser

b)

de kompetente myndigheder, som fører tilsyn med de CSD'er etableret i Unionen, som et tredjelands CSD har etableret links med

c)

de myndigheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1,

d)

den myndighed i tredjelandet, som har kompetence til at godkende og føre tilsyn med CSD'er.«

Begrundelse

Ændringen skal sikre, at de relevante udstedende centralbanker inddrages i den vurdering, som ESMA foretager, hvilket er i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne.

Ændringsforslag 25

Artikel 25, stk. 5

»5.   CSD'er fastsætter på entydig vis bestyrelsens opgaver og ansvarsområder samt stiller referatet af bestyrelsesmøderne til rådighed for den kompetente myndighed.«

»5.   CSD'er fastsætter på entydig vis bestyrelsens opgaver og ansvarsområder samt stiller referatet af bestyrelsesmøderne til rådighed for den kompetente myndighed og revisoren

Begrundelse

Med ændringen tilpasses bestemmelsen til ordlyden af EMIR artikel 25, stk 3.

Ændringsforslag 26

Artikel 28, stk. 5

»5.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis CSD'er outsourcer nogle af deres serviceydelser eller aktiviteter til en offentlig enhed, og hvis den pågældende outsourcing er omfattet af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer, aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige enhed og den relevante CSD og accepteret af de kompetente myndigheder på grundlag af kravene i denne forordning.«

»5.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis CSD'er outsourcer nogle af deres serviceydelser eller aktiviteter til en offentlig enhed, og hvis den pågældende outsourcing er omfattet af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer, aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige enhed og den relevante CSD og godkendt af de kompetente myndigheder i forhold til den pågældende CSD

Begrundelse

Med ændringen foreslås visse redaktionelle tilpasninger. Det foreslås endvidere, at den sidste del af sætningen udgår, da forordningsforslaget ikke indeholder specifikke krav til udarbejdelsen af disse operationelle rammer.

Ændringsforslag 27

Artikel 35

»1.   CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, fortegnelser og konti, som til enhver tid sætter dem i stand til omgående at skelne mellem en given deltagers værdipapirer og enhver anden deltagers værdipapirer og, hvis det er relevant, CSD'ens egne aktiver.

2.   CSD'er har fortegnelser og konti, som sætter en given deltager i stand til at skelne mellem den pågældende deltagers værdipapirer og værdipapirer, som den pågældende deltager opbevarer på vegne af kunder.

3.   CSD'er tilbyder at have fortegnelser og konti, som sætter en given deltager i stand til at skelne mellem værdipapirer, som den pågældende deltager opbevarer på vegne af kunder (»individuel kundeadskillelse«).

[…]«

»1.   CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, fortegnelser og konti, som til enhver tid sætter dem i stand til omgående at adskille en given deltagers værdipapirer fra enhver anden deltagers værdipapirer og, hvis det er relevant, CSD'ens egne aktiver.

2.   CSD'er har fortegnelser og konti, som sætter en given deltager i stand til at adskille den pågældende deltagers værdipapirer fra værdipapirer, som den pågældende deltager opbevarer på vegne af kunder.

3.   CSD'er tilbyder at have fortegnelser og konti, som sætter en given deltager i stand til at adskille værdipapirer, som den pågældende deltager opbevarer på vegne af kunder (»individuel kundeadskillelse«).

[…]«

Begrundelse

Ændringen tilsigter at præcisere, at den enkelte kundes værdipapirer bør være adskilt fra værdipapircentralens og andre kunders værdipapirer. Dette er i overensstemmelse med princip 11 i CPSS-IOSCO-principperne.

Ændringsforslag 28

Artikel 36, stk. 6

»6.   CSD'er sikrer endelig afregning senest ved forretningsdagens slutning på den planlagte afviklingsdato. De indfører efter anmodning fra brugerudvalget systemer, som muliggør intradags- eller realtidsafvikling.«

»6.   CSD'er sikrer endelig afregning senest ved forretningsdagens slutning på den planlagte afviklingsdato. De indfører efter anmodning fra brugerudvalget operationelle procedurer, som muliggør intradags- eller realtidsafvikling.«

Begrundelse

I forordningsforslaget har begrebet »system« en særlig betydning, som er defineret i artikel 2 i direktiv 98/26/EF. Ændringen har til formål at undgå utilsigtede fortolkninger af begrebet »system«.

Ændringsforslag 29

Artikel 37, stk. 1

»1.   I forbindelse med transaktioner i den valuta, som anvendes i det land, hvor afviklingen finder sted, afvikler CSD'er kontantbetalingerne for deres respektive værdipapirafviklingssystemer over konti oprettet hos en centralbank, som anvender en sådan valuta, hvis det er praktisk muligt.«

»1.   I forbindelse med transaktioner i den valuta, som anvendes i det land, hvor afviklingen finder sted, afvikler CSD'er kontantbetalingerne for deres respektive værdipapirafviklingssystemer over konti oprettet hos den centralbank, som udsteder den pågældende valuta, hvis det er praktisk muligt.«

Begrundelse

For at beskytte afviklingens sikkerhed og effektivitet og i overensstemmelse med CPSS-IOSCO-principperne er det nødvendigt at præcisere i denne bestemmelse, at værdipapircentralerne skal afvikle via centralbanker, hvor det er praktisk og realistisk muligt, når der er tale om transaktioner i den valuta, som anvendes i landet, hvor afviklingen finder sted. Ændringen har til formål at specificere, at kontantafviklingskonti bør åbnes hos den centralbank, der udsteder den pågældende valuta, frem for hos en centralbank, der opererer med en sådan valuta.

Ændringsforslag 30

Artikel 39

»CSD'er indfører en solid risikostyringsstruktur med henblik på både at styre retlige, forretningsmæssige, operationelle og andre risici.«

»CSD'er indfører en solid risikostyringsstruktur med henblik på både at styre retlige, forretningsmæssige, operationelle, systemiske og andre risici.«

Begrundelse

Værdipapircentraler anses for at være systemisk vigtige markedsinfrastrukturer. Som følge heraf bør de tilsynskrav, som de er underlagt, sigte på at håndtere systemiske risici.

Ændringsforslag 31

Artikel 40, stk. 2

»2.   CSD'er udformer regler, procedurer og aftaler således, at de kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner, herunder i tilfælde af deltageres misligholdelse.«

»2.   CSD'er udformer regler, procedurer og aftaler således, at de kan håndhæves i tilfælde af deltageres misligholdelse.«

Begrundelse

Ændringen er af redaktionel karakter. At regler, procedurer og aftaler kan håndhæves, indebærer i sig selv, at de kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner.

Ændringsforslag 32

Artikel 45, stk. 4

»4.   I tilfælde af foreløbige værdipapiroverførsler mellem linkede CSD'er er genoverførsel af værdipapirer, inden den første overførsel bliver endelig, forbudt.«

»4.   I tilfælde af foreløbige værdipapiroverførsler mellem linkede CSD'er er genoverførsel eller videreoverførsel til en tredje CSD af værdipapirer, inden den første overførsel bliver endelig, forbudt.«

Begrundelse

Denne ændring retter sig mod det problem, at der kan blive oprettet værdipapirer, hvis en foreløbig overførsel annulleres og de foreløbigt overførte værdipapirer videreoverføres til en anden værdipapircentral. Disse risici vedrører udstedelsens integritet.

Ændringsforslag 33

Artikel 45, stk. 8a (ny)

[ingen tekst]

»En CSD tilvejebringer egnede kontostrukturer, der gør det muligt for deltagerne, herunder andre CSD'er, at oprette forbindelse til dens systemer. Kontostrukturen skal understøttes af passende afviklings-, forvaltnings- og skattemæssige ordninger.«

Begrundelse

Hvis ikke en værdipapircentral tilbyder egnede kontostrukturer til andre værdipapircentraler, som er linket til den, f.eks. i form af samlekonti, kan linket mellem disse værdipapircentraler ikke fungere hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag 34

Artikel 45, stk. 9

»9.   ESMA udarbejder i samråd med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kravet i stk. 3 om, at de forskellige typer linkaftaler skal give tilstrækkelig beskyttelse til de linkede CSD'er og deres deltagere, især når en CSD har til hensigt at deltage i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD, overvågningen og forvaltningenaf yderligere risici i stk. 5 som følge af brug af mellemled, afstemningsmetoderne i stk. 6, de tilfælde, hvor DvP-afvikling gennem links er praktisk mulig, jf. stk. 7, og metoderne til vurdering deraf.«

»9.   ESMA udarbejder i si tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kravet i stk. 3 om, at de forskellige typer linkaftaler skal give tilstrækkelig beskyttelse til de linkede CSD'er og deres deltagere, især når en CSD har til hensigt at deltage i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD,overvågningen og forvaltningen af yderligere risici i stk. 5 som følge af brug af mellemled, afstemningsmetoderne i stk. 6, de tilfælde, hvor DvP-afvikling gennem links er praktisk mulig, jf. stk. 7, bestemmelserne i stk. [8a] om egnede kontostrukturer, herunder de relevante ordninger, og metoderne til vurdering deraf.«

Begrundelse

Ændringen har til formål at gøre det muligt for ESMA at vedtage tekniske standarder vedrørende kontostrukturer for CSD-links.

Ændringsforslag 35

Artikel 46

»1.   Spørgsmål vedrørende de ejendomsretlige aspekter ved finansielle instrumenter, som CSD'er opbevarer, afgøres efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres.

2.   Hvis kontoen anvendes til afvikling i et værdipapirafviklingssystem, afgøres de efter den lovgivning, som finder anvendelse på værdipapirafviklingssystemet.

3.   Hvis kontoen ikke anvendes til afvikling i et værdipapirafviklingssystem, antages den pågældende konto at føres på det sted, hvor CSD'en har sit sædvanlige opholdssted. jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008.

4.   Ved anvendelse af lovgivningen i et land som anført i denne artikel forstås anvendelse af de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af international privatret.«

»1.   Med forbehold af artikel 2a, 9 og 10 i direktiv 98/26/EF afgøres spørgsmål vedrørende de ejendomsretlige aspekter ved finansielle instrumenter, som CSD'er opbevarer, efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres. Kontoen antages at blive ført på det sted, hvor CSD'en har sit sædvanlige opholdssted, jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008.

2.   Hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontoen bliver ført, er forskellig fra lovgivningen, der finder anvendelse på værdipapirafviklingssystemet, og hvis værdipapirafviklingssystemet er blevet udpeget i overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 98/26/EF, finder den lovgivning, der regulerer værdipapirafviklingssystemet, anvendelse.

   

3.   Ved anvendelse af lovgivningen i et land som anført i denne artikel forstås anvendelse af de gældende retsregler i det pågældende land med undtagelse af international privatret.«

Begrundelse

Forordningsforslaget indeholder en undtagelse til hovedreglen i artikel 46, stk. 1, og tillader et lovvalg i forbindelse med konti, der anvendes til afvikling i et værdipapirafviklingssystem. Begrebet »værdipapirafviklingssystem« defineres som en formel ordning, der er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, som deltagerne har valgt  (3). Da deltagerne således har mulighed for at vælge den lovgivning, der skal finde anvendelse på et værdipapirafviklingssystem, som omhandlet i forordningsforslagets artikel 46, stk. 2, kan de vælge en anden lovgivning end den, som gælder på det sted, hvor værdipapirafviklingssystemet er etableret. Dette skaber retlig usikkerhed i forhold til hvilken lovgivning, der finder anvendelse på værdipapirer, der afvikles over en værdipapircentrals konti. Formålet med ændringen er at begrænse omfanget af lovvalget og samtidig tage højde for visse særlige tilfælde, hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontiene føres, er forskellig fra den lovgivning, som finder anvendelse på værdipapirafviklingssystemet.

Ændringsforslag 36

Artikel 52, stk. 2

»2.   […]

Efter at have foretaget en detaljeret konsekvensanalyse, en høring af de pågældende virksomheder og efter at have taget højde for udtalelser fra EBA, ESMA og ECB vedtagerKommissionen en gennemførelsesafgørelse efter proceduren i artikel 66. Kommissionen skal give en begrundelse for gennemførelsesafgørelsen.

[…]«

»2.   […]

Efter at have foretaget en detaljeret konsekvensanalyse, en høring af de pågældende CSD'er og efter at have taget højde for udtalelser fra EBA, ESMA, ECB og de tilsynsførende myndigheder og for vurderingen fra ESRB vedtager Kommissionen en gennemførelsesafgørelse efter proceduren i artikel 66. Kommissionen skal give en begrundelse for gennemførelsesafgørelsen.

[…]«

Begrundelse

Ændringen præciserer, at de pågældende virksomheder er værdipapircentraler, og at ESRB også skal afgive en vurdering til Kommissionen.

Ændringsforslag 37

Artikel 52, stk. 3

»3.   En CSD, som agter at afvikle de kontante betalinger i hele eller dele af sit værdipapirafviklingssystem efter bestemmelserne i artikel 37, stk. 2, i denne forordning, skal indhente tilladelse til at udpege et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til bestemmelserne i afsnit II i direktiv 2006/48/EF, medmindre den i artikel 53, stk. 1, i denne forordning nævnte kompetente myndighed på grundlag af de tilgængelige oplysninger kan påvise, at kreditinstituttets eksponering for den risikokoncentration, som er omhandlet i artikel 57, stk. 3, og 4, i denne forordning, ikke er tilstrækkelig reduceret. I sidstnævnte tilfælde kan den i artikel 53, stk. 1, nævnte kompetente myndighed kræve, at CSD'en udpeger mere end et kreditinstitut. De udpegede kreditinstitutter betragtes som afregningsfirmaer.«

»3.   En CSD, som agter at afvikle de kontante betalinger i hele eller dele af sit værdipapirafviklingssystem efter bestemmelserne i artikel 37, stk. 2, i denne forordning, skal indhente tilladelse til at udpege et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til bestemmelserne i afsnit II i direktiv 2006/48/EF, medmindre den i artikel 53, stk. 1, i denne forordning nævnte kompetente myndighed på grundlag af de tilgængelige oplysninger kan påvise, at kreditinstituttets eksponering for den risikokoncentration, som er omhandlet i artikel 57, stk. 3, og 4, i denne forordning, ikke er tilstrækkelig reduceret. I sidstnævnte tilfælde kan den i artikel 53, stk. 1, nævnte kompetente myndighed kræve, at CSD'en udpeger mere end et kreditinstitut. De udpegede kreditinstitutter betragtes som afregningsfirmaer, som defineret i artikel 2, litra d) i direktiv 98/26/EF.«

Begrundelse

Ændringen har til formål at præcisere, at et udpeget kreditinstitut skal betragtes som et afregningsfirma, som omhandlet i direktiv 98/26/EF, for så vidt angår kontantdelen af værdipapirtransaktioner, for derved at gøre overførselsordrer vedrørende kontantdelen endelige.

Ændringsforslag 38

Artikel 53, stk. 5

»5.   ESMA udarbejder i samråd med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger den ansøgende CSD skal give til den kompetente myndighed.

[…]«

»5.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB og EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger den ansøgende CSD skal give til den kompetente myndighed.

[…]«

Begrundelse

Ændringen tilsigter at inddrage EBA i udarbejdelsen af de udkast til reguleringsmæssige standarder, der er omhandlet i artikel 53, stk. 5, da indholdet af disse standarder vedrører oplysninger om kreditinstitutter.


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny ordlyd. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.

(2)  Jf. navnlig direktiv 98/26/EF, som henviser til den lovgivning, som systemet er underlagt og ikke gældende ret.

(3)  Jf. i den forbindelse artikel 2 i direktiv 98/26/EF, som henviser til den lovgivning, som systemet er underlagt og ikke gældende ret.


Op