23.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/1

1.

ECB glæder sig over forordningsforslagets hovedformål, nemlig at indføre en EU-lovramme, der omfatter short selling og lignende praksis baseret på brug af credit default swaps (CDS). ECB bemærker, at mange af de anbefalinger, som indgik i Eurosystemets bidrag til Kommissionens offentlige høring om short selling i 2010, er indarbejdet i forordningsforslaget (2). Eurosystemets bidrag 2010 anerkendte, at short selling under normale markedsforhold kan bidrage til en effektiv prissætning af handlede instrumenter og til at bevare markedslikviditeten. Imidlertid blev der i bidraget også gjort opmærksom på bekymringer vedrørende risiciene forbundet med short selling, f.eks. risiko for ukontrolleret markedsudvikling, markedsmisbrug og manglende afvikling (3). ECB støtter generelt EU's lovgivningsrammer, som har til formål at imødegå disse bekymringer, og som omfatter forordningsforslaget og ændringerne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (4), som er under behandling (5). En ensartet EU-lovramme er nødvendig af hensyn til integrationen af de finansielle markeder i EU og vil desuden skabe konvergens med de regler, som er vedtaget i andre større finansielle centre som f.eks. USA (6). ECB vil kommentere ændringerne af direktiv 2003/6/EF nærmere, når den anmodes om at afgive udtalelse om disse.

2.

I overensstemmelse med Eurosystemets bidrag 2010 (7) glæder ECB sig over: a) gennemsigtighedsordningen for short selling af aktier, der følger den model i to lag, som oprindeligt blev anbefalet af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (8), og b) den obligatoriske meddelelse til de kompetente myndigheder om betydelige korte nettopositioner relateret til udstedere af statsobligationer i EU eller tilsvarende udækkede positioner med hensyn til credit default swaps (9). ECB støtter krav, som imødegår risikoen for manglende afvikling, der skyldes udækket short selling (10), hvorefter fysiske og juridiske personer ikke bør have mulighed for at indgå en aftale om short selling, medmindre de har lånt en aktie eller et statsgældsinstrument, har indgået en aftale om at låne, eller vil være i stand til at låne på afviklingstidspunktet på grundlag af en bekræftet ordning. ECB hilser desuden forslagene velkommen, hvorefter a) kompetente myndigheder får harmoniserede beføjelser til under særlige omstændigheder at pålægge midlertidige begrænsninger af short selling og CDS-transaktioner, koordineret af den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (11), og b) ESMA selv vil få særlige interventionsbeføjelser, såfremt EU's finansielle systems rette funktion og integritet er truet (12).

3.

ECB bemærker, at adskillige EU-lovgivningsinitiativer, bl.a. forslaget til forordning om central modpartsclearing og handelsregistre (13) samt gennemgangen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (»MiFID«) (14), tager sigte på at øge kravene om offentliggørelse, hvad angår forskellige typer aktiver og rapporterende enheder. ECB glæder sig over denne generelle udvikling, forudsat at der lægges nøje vægt på at sikre konsistens samt undgå overlapninger og huller. Eurosystemet har en stor interesse i dette område på grund af dets funktioner med hensyn til statistik og finansiel stabilitet og vil følge fremskridtene med disse bestræbelser i samarbejde med Kommissionen.

4.

ECB anbefaler (15), at statsgældsinstrumenter, der er omfattet af forordningsforslaget, defineres som instrumenter, der er udstedt eller garanteret af enheder inden for den offentlige sektor i medlemsstaterne eller EU, hvor den gældende definition af den »offentlige sektor« bør være den definition, som allerede findes i sekundær EU-lovgivning (16). Denne lovgivningsteknik vil have den fordel, at den udelukker utilsigtede huller, samtidig med at den sikrer, at de gældsinstrumenter, som er udstedt af centralbankerne i ESCB som led i gennemførelsen af pengepolitikken, ikke klassificeres som statsgældsinstrumenter, hvilket ville være i strid med forbuddet mod centralbankfinansiering af den offentlige sektor i traktatens artikel 123.

5.

Visse market making-aktiviteter og aktiviteter på det primære marked er fritaget fra forordningsforslagets ordning med gennemsigtighed og lovgivningsmæssig intervention (17). Denne fritagelse begrundet, da den smidige funktion af market making-aktiviter er afgørende i forbindelse med mange aktivklasser, herunder at gældsinstrumenter, som er udstedt af enheder fra den offentlige sektor i medlemsstaterne, forbliver likvide og til rådighed som sikkerhed for centralbankers pengepolitiske operationer. På den anden side bør potentielle former for misbrug af market maker-fritagelsen undgås, navnlig ved at sikre, at en market makers forretninger for egen regning ikke er omfattet af en fritagelse (18). For at sikre hensigtsmæssige regler anbefaler ECB (19), at Kommissionen tillægges beføjelser til, på grundlag af et forslag fra ESMA, at vedtage forskriftsmæssige tekniske standarder, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem de ovennævnte hensyn. Disse yderligere præciseringer kan tage højde for: a) detaljerede egenskaber ved de market making-aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen; b) rapporteringsprocedurer i forbindelse med meddelelse om market making-aktiviteter til de kompetente myndigheder og c) porteføljestrukturer og bogføringsprocedurer, som skal anvendes af market makers, så en transaktion tydeligt kan identificeres som enten en market making-transaktion eller en anden transaktionstype, og så der ikke kan ændres i bogføringen af transaktioner, uden at det meddeles den kompetente myndighed.

6.

En anden fritagelse fra den lovramme, som oprettes ved forordningsforslaget, vedrører aktiviteter, der støtter stabilisering af kurser i forbindelse med udbud af værdipapirer i en begrænset periode, hvis de kommer under salgspres (20). Som anført i Eurosystemets bidrag 2010 (21) er ECB enig i Kommissionens vurdering, ifølge hvilken stabiliseringsordninger, ligesom ved market making, er lovlige aktiviteter, der er vigtige for, at de primære markeder fungerer ordentligt (22). ECB glæder sig over, at fritagelsen vedrørende stabiliseringsforanstaltninger i forbindelse med short selling-ordningen i forordningsforslaget er defineret med henvisning til den definition, der anvendes i EU's ordning for forhindring af markedsmisbrug (23). Samtidig anbefaler ECB (24), at Kommissionen, på grundlag af et forslag fra ESMA, tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre en ensartet anvendelse af fritagelsen for stabiliseringsforanstaltninger under short selling-ordningen. Sådanne tekniske standarder vil supplere de tekniske standarder, der er udarbejdet vedrørende fritagelsen for stabiliseringsforanstaltninger inden for markedsmisbrugsordningen (25). Det er ønskværdigt med to forskellige sæt gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at tage højde for de specifikke elementer i de to situationer. Det er desuden et spørgsmål om korrekt lovgivningsteknik.

7.

Ifølge forordningsforslaget tillægges Kommissionen beføjelser til, på grundlag af ESMA's forslag, at vedtage: a) forskriftsmæssige tekniske standarder, der præciserer, hvilke oplysninger der skal fremlægges for de kompetente myndigheder vedrørende korte nettopositioner, som overstiger den fastsatte rapporteringstærskel (26), og b) gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer de midler, hvormed oplysningerne vil blive offentliggjort vedrørende korte nettopositioner, som overstiger den fastsatte tærskel for offentliggørelse (27). ECB anbefaler (28), at Kommissionens lovgivningsmæssige beføjelser specificeres således, at de formater, der anvendes til rapportering og offentliggørelse i de pågældende tilfælde, giver mulighed for rettidig konsolidering og vurdering på EU-plan af short selling-positioner, der berører konkrete udstedere. Ensartede rapporteringsformater er af afgørende betydning for at sikre, at ESMA og de kompetente nationale myndigheder samt, i forhold til deres respektive beføjelser, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) kan reagere effektivt på eventuelle markedsforstyrrelser.

8.

For så vidt angår det konkrete spørgsmål vedrørende de forpligtelser til offentliggørelse, som er pålagt enheder beskæftiget med short selling (29), forstår ECB, at denne offentliggørelse ifølge forordningsforslaget vil finde sted ved brug af officielt udpegede mekanismer til central opbevaring af regulerede oplysninger, der er indført som led i EU's gennemsigtighedsordning for værdipapirer (30). ECB går principielt ind for denne metode til offentliggørelse, men anbefaler dog (31), at den baseres på interaktiv rapportering, ved brug af standard dataformater, som giver mulighed for effektiv konsolidering og fleksibel adgang til EU-dækkende oplysninger på integreret grundlag. Alle offentliggjorte oplysninger kunne f.eks. være tilgængelige gennem ESMA ved brug af centraliseret adgang til officielt udpegede mekanismer. Dette ville afspejle de grænseoverskridende virkninger af risici, som er skabt ved short selling, og den koordinerende rolle, som er tiltænkt ESMA ifølge forordningsforslaget.

9.1.

Forordningsforslaget indfører ordninger med udveksling af oplysninger mellem de kompetente nationale myndigheder og ESMA vedrørende korte nettopositioner, som indberettes til disse kompetente myndigheder. I denne henseende anbefaler ECB følgende (32).

9.2.

For det første bør de fremgangsmåder, der foreslås til udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og ESMA, som minimum blive mere effektive, især ved at give ESMA mulighed for at anmode om udveksling af oplysninger i realtid, når dette er nødvendigt for, at ESMA kan udføre sine opgaver effektivt. På længere sigt bør ESMA have automatisk adgang til alle oplysninger, som indberettes efter den foreslåede forordning. ECB anbefaler derfor, at ESMA indleder et arbejde med at oprette centraliserede EU-mekanismer til indsamling af oplysninger, der anvender en fælles identifikator af rapporterende enheder og en fælles minimumsklassificering. Disse mekanismer bør give mulighed for fleksibel adgang til oplysninger i realtid til politiske formål, samtidig med at fortroligheden af de modtagne data sikres. Det er ECB's opfattelse, at oprettelsen af disse centraliserede mekanismer vil bidrage til at overvinde de begrænsninger, der er forbundet med anvendelsen af ukoordinerede mikrodatapools, og desuden vil give mulighed for, at de oplysninger, der indsamles efter den foreslåede forordning, kan anvendes i forbindelse med andre foreliggende data, hvorved de rapporterende enheders og de offentlige myndigheders rapporteringsbyrde minimeres (33).

9.3.

For det andet bør der i forordningsforslaget også indgå udtrykkelige bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem ESMA og centralbankerne i ESCB for at gøre det nemmere for ESCB at udføre sine funktioner med hensyn til indsamling af statistiske data (34) samt overvågning og vurdering af den finansielle stabilitet (35).

9.4.

For det tredje bør der i forordningsforslaget indgå bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem ESMA og ESRB for at gøre det nemmere for ESRB at indsamle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, og med hensyn til afdækning og prioritering af systemiske risici, der kan opstå som følge af udviklinger i det finansielle system (36).

10.

Ifølge forordningsforslaget vil ESMA have mulighed for at rådføre sig med ESRB vedrørende foranstaltninger, som ESMA pålægger i ekstraordinære situationer for at modvirke negative virkninger af short selling (37). ECB anbefaler (38), at ESMA også bør have ret til at rådføre sig med ESRB, når ESMA får meddelelse om foranstaltninger, der er indført af de kompetente nationale myndigheder (39). Der bør fastsættes passende tidsfrister for at sikre effektiv afgivelse af de relevante høringssvar. ECB bemærker, at et sådant samråd med ESRB vedrørende interventionsforanstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af EU's short selling-ordning, vil give mulighed for en passende inddragelse af det makroprudentielle perspektiv i de påtænkte interventioner. Endvidere må de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA), herunder ESMA, arbejde tæt sammen med ESRB og forsyne udvalget med alle de nødvendige oplysninger, for at det kan udføre sine opgaver regelmæssigt og rettidigt (40), idet ESRB skal have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger fra ESA (41). Med bestemmelser om, at ESMA skal rådføre sig med ESRB i forbindelse med påtænkte interventioner vedrørende short selling, får ESRB mulighed for dels at foretage en kvalificeret og rettidig vurdering af, om det er nødvendigt at anmode om yderligere oplysninger i en konkret situation med henblik på de potentielle systemiske risici, dels at formulere disse anmodninger på en pragmatisk og konsistent måde.

I de dele af forordningsforslaget, hvor ECB anbefaler en ændring, er der i bilaget anført ændringsforslag sammen med en begrundelse herfor.