EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52011AB0008

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 11. februar 2011 om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for genforhandling af den monetære aftale med fyrstendømmet Monaco (CON/2011/8)

EUT C 60 af 25.2.2011, s. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

25.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 60/1


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 11. februar 2011

om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for genforhandling af den monetære aftale med fyrstendømmet Monaco

(CON/2011/8)

2011/C 60/01

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 9. februar 2011 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om arrangementer for genforhandling af den monetære aftale med Fyrstendømmet Monaco (1) (herefter »afgørelsesudkastet«).

ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 219, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB’s Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

ECB hilser afgørelsesudkastet velkommen, som mere end 10 år efter euroens indførelse har til formål at ændre den monetære aftale med Fyrstendømmet Monaco med henblik på at sikre en mere konsekvent fremgangsmåde i forbindelser mellem Unionen og tredjelande.

Navnlig ser ECB med tilfredshed på den nye, reviderede metode til beregning af loftet for udstedelse af euromønter fra Monaco samt til fastsættelse af en mindste andel af euromønter fra Monaco, som skal sættes i omløb til en pålydende værdi på 80 %.

ECB skal imidlertid bemærke, at den terminologi, der anvendes i afgørelsesudkastet — og følgelig også i den monetære aftale — bør tilpasses i lyset af udviklingen i lovgivningen.

Hvor ECB foreslår ændringer af afgørelsesudkastet, vedlægges som bilag konkrete ændringsforslag med begrundelse herfor.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. februar 2011.

Vítor CONSTÂNCIO

Næstformand for ECB


(1)  KOM(2011) 23 endelig.


BILAG

Ændringsforslag

Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

Ændringsforslag 1

Artikel 2, litra a)

»a)

Aftalen indgås mellem Unionen, repræsenteret ved Den Franske Republik og Europa-Kommissionen, og Fyrstendømmet Monaco:«

»a)

Aftalen indgås mellem Unionen, repræsenteret ved Den Franske Republik og Europa-Kommissionen i nært samråd med ECB, og Fyrstendømmet Monaco.«

Begrundelse

Da et af formålene med genforhandling af aftalen med Monaco er at sikre en fremgangsmåle, som er mere i overensstemmelse med andre monetære aftaler, skal ECB råde til, at der anvendes samme ordlyd i den monetære aftale med Vatikanstaten (underskrevet den 17. december 2009  (2)) med hensyn til ECB’s rolle. Den foreslåede ordlyd svarer tillige til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri  (3), som bestemmer, at Kommissionen samarbejder med ikke-medlemslande og internationale organisationer i nært samråd med Den Europæiske Centralbank.

Ændringsforslag

Artikel 2, litra b)

»b)

Metoden for fastsættelse af lofterne for Monacos udstedelse af euromønter revideres. Det nye loft beregnes efter en metode, hvor en fast del, som tager sigte på at forhindre en uforholdsmæssigt stor numismatisk spekulation i Monacos mønter ved at dække efterspørgslen på samlermarkedet, kombineres med en variabel del, der beregnes som Frankrigs gennemsnitlige møntudstedelse pr. indbygger i år n–1 multipliceret med antallet af indbyggere i Monaco. Med forbehold af bestemmelserne om udstedelse af samlermønter fastsættes det i aftalen, at mindst 80 % af Monacos euromønter sættes i omløb til pålydende værdi.«

»b)

Metoden for fastsættelse af lofterne for Monacos udstedelse af euromønter revideres. Det nye loft beregnes efter en metode, hvor en fast del, som tager sigte på at forhindre en uforholdsmæssigt stor numismatisk spekulation i Monacos mønter ved at dække efterspørgslen på samlermarkedet, kombineres med en variabel del, der beregnes som Frankrigs gennemsnitlige møntudstedelse pr. indbygger i år n–1 multipliceret med antallet af indbyggere i Monaco. Med forbehold af bestemmelserne om udstedelse af samlermønter fastsættes det i aftalen, at mindst 80 % af Monacos euromønter, som udstedes årligt, sættes i omløb til pålydende værdi.«

Begrundelse

ECB anser det for vigtigt at anvende præcis monetær lovgivnings terminologi i mandatet og følgelig i den monetære aftale selv. I særdeleshed bør konklusionerne i en rapport, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra finansministerierne og de nationale centralbanker i euroområdet (Arbejdsgruppen om euro som lovligt betalingsmiddel) afspejles ved en skelnen mellem at »sætte i omløb«  (4) og »udstedelse« af euromønter  (5).


(1)  Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår indsættelse af ny tekst. Gennemstregning af tekst angiver, hvor ECB foreslår, at tekst udgår.

(2)  EUT C 28 af 4.2.2010, s. 13.

(3)  EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6.

(4)  Sætte i omløb er en ren operationel og fysisk handling og kan uddelegeres til en agent.

(5)  Udstedelse som helhed, herunder at sætte i omløb og medtage i balancen hos den udstedende myndighed, er en offentlig myndighedshandling, som ikke kan outsources.


Op